Skip to main content

Tag: Hesteloven

Lovforslag for bedre dyrevelfærd

“Det skriger til himlen når vi som hestevelfærdsorganisation må sidde med hænderne i skødet og passivt vente, mens vi ved, at der er heste der lider i sager om grov vanrøgt og mishandling.”

Sådan lyder det fra Hestens Værn der i samarbejde med Dansk Ride-Instruktør Forening og med opbakning fra en række foreninger og organisationer ønsker at ændre lovgivningen, så det bliver nemmere at hjælpe dyr i sager om grov vanrøgt og mishandling af dyr. Og arbejdet starter med et borgerforslag.

Forslaget kommer i kølvandet på en række sager, hvor foreningen har oplevet, at en langsommelig sagsbehandling og manglende handling har haft katastrofale følger for de nødstedte dyr.

“Vi har desværre erfaringer med sager, hvor politi og myndigheder ikke har de nødvendige redskaber og ressourcer til, at sagerne kan behandles effektivt”, lyder det fra Julie Fejldborg.

Der mangler ganske simpelt en stor rød knap, hvor organisationer som anmelder kan stille krav om særlig hurtig udrykning til nødstedte dyr.

Det udarbejdede lovforslag foreslår derfor, at der i særligt alvorlige sager, kan stilles krav om, at politi og myndigheder rykker ud inden for 24 timer”, fortæller Julie Fjeldborg der er formand hos Hestens Værn.

Hun beskriver at foreningen har modtaget anmeldelser om voldsomme sager, hvor ejeren har nået at flytte dyrene inden politiet har handlet på sagen.

“Vi har sager, med billeddokumentation, hvor dyr går rundt som levende skeletter, har åbne sår og sygdom der kræver akut behandling. Men når politiet dukker op, er dyrene fjernet, og dermed mister man muligheden for at stille ejeren til ansvar. Vi har sågar sager, hvor folk melder ind, at vanrøgtede heste bliver skudt og begravet, for at skjule beviserne. Det er jo under alt kritik, at man kan slippe afsted med at behandle dyr på den måde, fordi loven ikke sætter nogle klare rammer”, konstaterer Julie Fjeldborg.

Hestens Værn og Dansk Ride-Instruktør Forening ønsker derfor, at der indføres dyrepoliti og udvidede beføjelser, så det med dommerkendelse bliver muligt at ransage ejendomme, hvor man mistænker at dyrene er i fare.
Julie Fjeldborg påpeger at det er nødvendigt med en lovændring, så man får bedre mulighed for at behandle dyrevelfærdssager.

Hos Dansk Ride-Instruktør Forening der er medstiller af forslaget, håber man, at forslaget vil møde opbakning på tværs af branchen.

“Det er vigtigt, at vi står sammen i branchen og sender et klart signal om, at dyrevelfærden i vores sport skal sikres. Derfor vil vi opfordre alle til at støtte op omkring det borgerforslag som vi er medstiller på. Ingen i vores sport kan have interesse i, at sager om vanrøgt og mishandling trækkes i langdrag. Heste er fantastiske dyr og vanrøgt og mishandling må simpelthen ikke finde sted. Det skal vi tage alle midler i brug for at stoppe, lyder det fra Kristian Skovrider der er formand for foreningen.

Det aktuelle forslag gælder ikke kun for heste, men også hunde, katte og andre dyr.
Det er nemlig desværre ikke kun Hestens Værn, der har oplevet udfordringer med behandling af dyreværnssager. Behandlingtiden på dyreværnssager er ofte lang – og dyrene lider under det.

“Vi er nødt til at gøre noget for at sikre bedre behandling af disse sager. Vi kan ikke bare sidde og vente, og derfor tager vi også alle midler i brug. Borgerforslag, dialog med politikere, og alt hvad vi kan komme i tanke om, som måske kan medvirke til at skabe bedre rammer for dyrevelfærden i

fremtiden. Som organisation er vi underlagt at følge loven i disse sager, og når loven ikke fungerer, må vi forsøge at ændre det. Handling taler højere en ord,” konstaterer Julie Fjeldborg.

Hvis du vil støtte kampen for at myndigheder og politi kan behandle grov dyremishandling og vanrøgt mere effektivt kan du underskrive borgerforslaget som du finder her.

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-15254

Kilde: Pressemeddelelse Hestens Værn

Blogspot: Har du mere end 4 heste? Hestelovgivning

I sit seneste blogindlæg på Riders NOTEBOOK skriver Karina Nymark om de mange regler der er, når man har et hestehold med mere end 4 heste, og hvilke udfordringer disse regler medfører.

Karina starter indlægget:
Miljøregler: Mødding, krav til vinterfolde, etablering af ridebaner, flytbare skure osv. Regler er der nok af, fordi at vi som hesteholdere med over 4 heste går ind under landbrugs og produktionsdyr. Jeg har prøvet at samle de overordnede regler man bør være opmærksom på, når man har mere end 4 heste gående.

Læs hele indlægget her

EU guide for hestehold

I januar 2017 bad EU-Parlamentet om, at der skulle udarbejdes en guide for hold og brug af heste i Europa. Der blev nedsat en arbejdsgruppe anført af veterinærinspektør Birte Broberg fra Fødevarestyrelsen, desuden deltog dyrlæge Mette Uldahl og forsker Janne Winther Christensen i arbejdet med guiden. Birte Broberg præsenterede guiden under temadagen i Foulum, hvor hestesporten frem mod 2030 var sat på dagsordenen.

Guiden repræsenterer det, man enedes om, er god hestevelfærd i forhold til hold, træning og brug. Birte Broberg skrev et diskussionspapir, og det er det, som ligger til grund for gruppens arbejde. Selve guiden blev produceret i 2018/2019 af en frivillig gruppe på 14 medlemmer, der repræsenterede en række medlemsstater, forskellige dyrevelfærdsorganisationer og forskningen. Guiden blev i 2019 anerkendt af gruppens medlemmer, og i november ’20 kom der nogle fakta ark til. Guiden er oversat til dansk, fransk, spansk, italiensk, græsk, rumænsk, slovensk og britisk – og flere oversættelser er på vej.

7 millioner heste i Europa?

”Det er umuligt at sige med sikkerhed, hvor mange heste, som findes i Europa. Vi har en række heste, som er registeret i avls- og sportsorganisationer, men der er mange uregistrerede heste, så buddet går fra 4 til godt 7 millioner heste”, fortæller Birte Broberg.

Guiden beskæftiger sig ikke med regler, hvor der i forvejen findes et regelsæt i EU, som fx transport. Og så er det vigtigt at understrege, at guiden på ingen måde erstatter de regler vi har herhjemme. Den skal ses som et supplement til eksisterende love eller som inspiration til, at medlemslandene selv kan udarbejde egentlige love på området.

Birte Broberg, Fødevarestyrelsen. Foto: Zibrasport Equest

Hvad er en hest?

Guiden hedder: Retningslinjer for god dyrevelfærdspraksis for hold, pasning, uddannelse og brug af heste. Retningslinjer for god dyrevelfærdspraksis.pdf (foedevarestyrelsen.dk)

Guiden åbner med et afsnit om hestens biologiske karakteristika og adfærd. Hestens sanser og naturlige instinkter beskrives kort, og følges op af et afsnit om hestens behov for social kontakt, og hvordan de interagerer med hinanden. Et kort afsnit beskriver, hvordan hesten under naturlige forhold, søger føde og græsser stort set alle døgnet timer.

”Ideen med at beskrive biologiske karakteristika og adfærd, er at give en god baggrund for de anbefalinger der kommer senere i guiden. Og dermed en bedre forståelse for, at det er noget man bør rette sig efter,” forklarer Birte Broberg.

Et afsnit om unormal adfærd, som tegn på at miljøet eller de betingelser, hvorunder hestene holdes, ikke opfylder deres behov, er også medtaget. ”Udviklingen af unormal adfærd varierer meget fra hest til hest. Der er nogle, som er mere følsomme end andre. Guiden slår fast, det er en myte/misforståelse, at unormal adfærd som fx krybbebidning smitter. Hvis der er flere heste i samme hestehold, som udviser samme unormale adfærd, så er det ikke fordi det smitter, så er det fordi, de er udsatte for de samme, ikke optimale, forhold på stedet,” uddybede Birte Broberg.

Råd om opstaldning og opbygning af stalden

Hvor vi herhjemme har specifikke krav til boksstørrelse, staldrumfang, lys mv. indeholder guiden vejledning til, hvordan stalden bør indrettes, så hver boks er dimensioneret, så den passer til hestens størrelse, hvor den ubesværet skal kunne lægge sig og hvile i en naturlig stilling, samt vende sig og rejse sig uhindret og stå i naturlig stilling. Staldklima, lys og støj berøres også.

Staldens indretning gives der også råd til i EU-guiden. Foto: Canva

Heste på fold

Det anbefales, at alle heste dagligt gives adgang til en fold, om muligt sammen med andre heste, så deres behov for fri bevægelse og social kontakt kan opfyldes. Der kan dog være situationer, hvor veterinære hensyn eller ekstreme vejrforhold taler imod dette, står der bl.a. i afsnittet om fold i guiden.

”Det som står om folden, er en kompromistekst. Nogle sagde: på fold, nej og ikke sammen med andre heste, mens andre sagde: heste skal på fold hver dag med andre heste. Det var svært at nå en samlet anbefaling. Vi endte på at anbefale heste skal dagligt på fold og om muligt sammen med andre heste,” forklarer Birte Broberg, og hun uddyber: ”Man skal tænke på, at vi skulle have anerkendt guiden af alle platformens medlemmer, og hvis vi ikke kunne få den enstemmige aftale, ville guiden ikke være så meget værd, og derfor var vi nogle gang nødt til at indgå nogle kompromiser.”

Smitsomme sygdomme

På mange områder er EU guiden genkendelig sammenlignet med Lov om hold af heste herhjemme. Der er dog en væsentlig forskel, for i EU-guiden er der et afsnit om smitsomme sygdomme og smitteforebyggelse. Et afsnit, der er blevet særdeles aktuel efter sidste års rædsler for hesteejerne på stævnepladsen i Spanien, hvor flere heste mistede livet pga. den smitsomme EHV-1 virus. Spredning af smitsomme sygdomme er en af hovedårsagerne til nedsat velfærd, sygdom og dødelighed hos heste og er årsag til betydelige økonomiske tab for hestesektoren. Sådan indledes afsnittet i EU-guiden, som kommer med anbefalinger til karantæne, sygdomssymptomer og desinfektion.

Guiden anbefaler også der etableres et overvågningsprogram for indvoldsparasitter, samt at heste vaccineres.

Guiden beskriver også hovpleje, tandpleje og det rette foder og behov for fri adgang til rent drikkevand. Der er også et større afsnit om træning, om udstyr og doping.

Det er ikke nødvendigvis alle hopper, som bør blive mødre. Foto: Canva

Ansvarlig avl

Guiden er ikke alene målrettet sports- og fritidshesten, et stort afsnit beskriver avl og avlsmetoder. Man kan bl.a. læse:

”Ejerne har et stort ansvar, når de overvejer, om de bør avle på deres hest, og de bør overveje, hvorfor de påtænker at avle i stedet for at købe eller overtage en hest. Hvis der opdrættes for mange heste uden formålet er nøje overvejet, kan det skabe et overskud af uønskede heste, der kan bidrage til dårlig hestevelfærd. Ejerne bør overveje, om det er hensigtsmæssigt at avle med deres hoppe eller hingst, og de bør gøre deres bedste for at sikre, at de producerer kvalitetsafkom med ønskede og nyttige egenskaber.”

Brug af heste i forbindelse med turisme

I guiden bliver hestens brug i forbindelse med turisme kort beskrevet, men Birte Broberg fortæller, at gruppen fortsat arbejder med anbefalinger, og noget af det, som gruppen kommer til at tage fat på, er netop hesteturisme. Og hesteturisme kan være mange ting, det kan bl.a. også være at se på det hensigtsmæssige i at køre fritidsrytteres heste fra Nordeuropa til Sydeuropa for at deltage i springstævner blev det diskuteret i dagens løb.

Læs mere om temadagen: Video: En inspirerende dag i hestens univers – Zibrasport Equest