“Vi har gået med en hemmelighed et stykke tid, men nu er vi endelig snart klar til at fortælle om det,” lød det fra dressurrytteren Anna Kasprzak forleden på Facebook.
Siden har hun i forskellige opslaget teaset for et nyt projekt, og tirsdag blev hemmeligheden endelig afsløret.
I en pressemeddelelse skriver de:
Aktiviteterne bag Stutteriet v/HTK og Kasprzak Dressage forenes under navnet Future Dressage.
Den nye identitet markerer stutteriets høje ambitioner om at skabe fremtidens dressurheste, der kan begå sig på højt niveau.
Stutteriet v/HTK ejes af Hanni Toosbuy Kasprzak og har haft adresse i Haderslev siden 2011. Fra den første årgang føl kom til i 2015, har stutteriet avlet og sideløbende hermed uddannet dressurheste. At stutteriet skulle have ny identitet har været i tankerne og på tegnebrættet det seneste års tid.
“Det er en vigtig dag, som vi har glædet os til. Vi har allerede avlet nogle spændende ungheste, og med købet af Stokkerhovedgård, som nu huser alle vores avls- og ungheste, gav det mening at give hele stutteriet en ny identitet for at markere og understrege vores ambitioner for Future Dressage,” siger Anna Kasprzak, der er daglig leder.
I forbindelse med etableringen af den separate avlsafdeling i 2020, blev Mette Bonefeld Thomasen ansat til at varetage den daglige drift.
Alle medarbejdere i både sports- og avlsafdelingen arbejder fremover under navnet Future Dressage – Sport & Breeding. Navnet Future Dressage er ikke spor tilfældigt og refererer ikke kun til fremtiden, men også til fortiden.
“Vores ambition er at avle fremtidens dressurheste og navnet skal signalere, at vi er et dedikeret team, der tager ansvar for at avle og uddanne heste, der kan blive fremtidens dressurstjerner. Samtidig var Future Cup navnet på den hest, der fik mig til at tro på en fremtid som professionel dressurrytter,” fortæller Anna Kasprzak, som glæder sig over, at forretningen nu har de allermest optimale rammer for succes.
“Nu kan vi fokusere 100 procent på det, vi brænder for: at opdrætte og uddanne dygtige dressurheste,” siger Anna Kasprzak.
Dressurhest med 25% araberblod Fuhur er avlet i Rusland, og den smukke brune vallak er efter hingsten Fürstenreich (e. Florestan I) og ud af hoppen Vanessa – en hoppe med trakehner blod på morsiden, mens faren Narmat er en renavlet fuldblodsaraber fra det russiske Statsstutteri Tersk. Det er ikke ofte, at man ser en hest med 25% araberblod præstere på absolut topniveau i dressursporten, og derfor er det også interessant at se nærmere på netop Narmat og det blod, den arabiske hingst har videregivet til sit succesfulde barnebarn – og ikke mindst den dramatiske historie bag.
Styrke og hurtighed Narmat blev født på det russiske Statsstutteri Tersk i 1987. De russiske arabere er kendetegnet ved at være robuste og atletiske araberheste med god bygning, stærke ben og gode bevægelser. Disse egenskaber var vigtige i det russiske avlsprogram, i første omgang fordi hestene blev brugt i militæret, og senere fordi hestene blev avlet til galopsporten. Narmat selv nåede at deltage i tre løb og var ikke mindre end 159 cm i stang (hvilket er højt for en fuldblodsaraber).
En gave fra Præsident Nasser Narmats morfar Aswan er også interessant at nævne i denne sammenhæng, da der knytter sig en særlig historie til hingsten, der skulle blive en af de mest berømte araberhingste i verden. Aswan blev født i Egypten i 1958, og i 1963 forærede Præsident Abdel Nasser den 5-årige Aswan til regeringen i Sovjetunionen som tak for hjælpen i forbindelse med byggeriet af Aswan-dæmningen. Det betød, at Aswan rejste fra det varme Egypten til Tersk. På det tidspunkt var der naturligvis ingen, der kunne vide, hvor stor indflydelse Aswan skulle have på statsstutteriets avlsprogram. Den hvide araberhingst gav både skønhed, styrke og hurtighed til sine afkom og var med til at skyde Tersk helt ind i toppen af den globale araberheste-scene. Kombinationen mellem det mere ædle Aswan blod og mere det mere robuste blod fra Tersk blev et golden cross, der blandt andet resulterede i Narmat. Der blev registrerede 184 føl efter Aswan, og han døde på Tersk i 1984.
Men jeg faldt for hans gode indstilling til ridningen og fik hurtigt troen på, at vi nok skulle finde hinanden, fordi han er en hest, der gerne vil gøre forsøget og ikke bare siger nej. Og det har overrasket mig, hvor hurtigt vi har fundet ind til hinanden…
Anna Kasprzak
Blodig borgerkrig Tersk er ganske idyllisk placeret ved Kaukasusbjergene i Rusland. På sletten rundt om stutteriet græsser store flokke af heste med de smukke bjerge som en pittoresk baggrund. Hopper og ungdyr lever ude det meste af årene, og da arealet ikke er hegnet ind, følger vagter til hest flokkene både nat og dag. Men det som i dag ser så fredeligt ud – gemmer på en voldsom og til tider tragisk historie. Kimen til det russiske statsstutteri blev lagt allerede tilbage i 1889, da Sergei Stroganov importerede to hingste og ni hopper fra Syrien og den Nordarabiske ørken til Rusland. Visionen var at skabe et avlsprogram med fuldblodsaraberheste. Allerede i 1899 kunne Stroganov bryste sig af at have ikke mindre 66 fuldblodsarabere. Det blomstrende stutteri fik dog en brat slutning, da den Russiske Borgerkrig rasede i 1917 til 1921. Så vidt det vides, overlevede ingen af araberhestene de blodige år, og da der i 1921 blev indgået en aftale om, at stutteriet skulle forsyne militæret med heste, blev det hovedsagligt halvblodsheste, der forlod Tersk for at gøre tjeneste.
Heste fra Frankrig, England, Polen og Egypten I 30’erne blev der atter introduceret rene araberheste til stutteriet, da seks hopper og en hingst blev importret fra Frankrig, og senere blev 25 topheste erhvervet fra det verdenskendte Crabbet Park i England. En af dem var hingsten Naseem (der også er at finde i Narmats stamtavle), der i dag står som en af de mest betydningsfulde araberhingste i det forrige århundrede. I forbindelse med Sovjetunionens besættelse af Polen blev en stor gruppe af heste fra de polske statsstutterier hentet hjem til Tersk. Heriblandt nogle af Polens allermest berømte avlshopper. Det var et stort tab for den polske avl, men en gevinst for Tersk.
I 1945 blev det besluttet, at Tersk igen skulle hellige sig avlen af rene fuldblodsarabere, og en ny æra begyndte. Efter Aswan kom til stutteriet 1960erne, fik resten af verden øjnene op for de russiske arabere, og avlshingste blev solgt til store summer til blandt andet amerikanske købere.
Tilbage til Fuhur Den 11-årige vallak kan som nævnt opleves under sin nye danske rytter i CDI3* ved Hingstekåringen i Herning, og Anna Kasprzak sætter selv følgende ord på det nye samarbejde:
”Jeg er sindssygt glad for Fuhur, og det virker som om, at han, ift. til at han har araberblod, har et ret unikt temperament. Det mærker jeg særligt i stævnesituationer, hvor han virkelig har noget tænding og føles som en meget stærk og udholdende hest, men samtidig også en hest man kan “slukke for” igen. Jeg har overtaget ham fra en dygtig rytter, som har uddannet ham til Grand Prix, så vi havde lidt startvanskeligheder og skulle lige lære hinanden at kende. Men jeg faldt for hans gode indstilling til ridningen og fik hurtigt troen på, at vi nok skulle finde hinanden, fordi han er en hest, der gerne vil gøre forsøget og ikke bare siger nej. Og det har overrasket mig, hvor hurtigt vi har fundet ind til hinanden.”
Og med den start det nye makkerpar allerede har fået, er der mange af os der glæder os til at følge ekvipagen i fremtiden. Med sin tidligere rytter Elena Sidneva ved EM i Rotterdam 2019 og fik gode resultater.