Glæd dig til knap 100 sider med alt om heste og ridesport. Magasinet stiller skarpt på både ryttere, sport og aktuelle problematikker, og så er der som altid masser af skønne billeder og gode historier.
I en større artikelserie ser vi nærmere på dødspiralen i ridesporten herunder manglen på heste og udfordringerne ved at dyrke en dyr sport som ridesporten.
Debatten om blodhopper (hopper der tappes for blod til brug i medicinalindustrien) er højaktuel, og det fortæller dyrlæge Mette Uldahl mere om i artiklen ‘Når drægtige hoppers blod er guld værd’.
Derudover kan du læse om hjertesvigt hos heste, Team Flying Fjords der vil til VM i Herning, månedens blogger og ikke mindst om mobning af drenge i ridesporten, hvilket også er omdrejningspunktet i Daniel Bachmann Andersens ‘sidste ord’.
Hvad er en konikhest, hvor stammer den lille hårdføre race fra, og hvad er dens unikke karakteristika? I dette indslag fortæller Yasmin Bøllehuus Rasmussen om racen – dens forcer og dens særlige kendetegn.
Yasmin har selv en konikvallak ved navn Karas, der er importeret fra Polen, og ham kan du se mere til i indslaget Mød Karas – en konikhest fra Polen
Karas er en renavlet konik, han er født i et naturreservat i Polen, og inden han blev importeret til Danmark, blev han blandt andet brugt til landbrugsarbejde.
Yasmin fortæller om mødet med Karas, og hvad der er særligt ved konikhesten – både når det kommer til eksteriør, temperament og selvfølgelig rideegenskaber.
Der er nemlig ikke mange, der forbinder en konikhest med ridesport, men Yasmin har redet både dressur og spring på Karas, og han er en særdeles udholdende og arbejdsglad hest.
Ikke alle rygrader er ens. Faktisk kan individuelle heste ifølge en nylig undersøgelse have så vidt forskellige rygsøjler, at de ikke engang har det samme antal ryghvirvler.
Selvom denne variation sandsynligvis ikke vil påvirke deres grundlæggende sundhed, kan den antyde forskellige kapaciteter for visse former for bevægelse og fleksibilitet. Hvis yderligere forskning understøtter teorien, skal ryttere måske overveje, at selv heste inden for samme race har forskellige hvirvelsøjlestrukturer, der kan påvirke deres præstationer. Det siger Tijn Jan Pieter Spoormakers, dyrlæge ved Fakultetet for Veterinærmedicin ved Utrecht University, i Holland.
Scanning af shetlands-, varmblods- og konikhestes rygge
Forskere har i årtier vidst, at tamhestes rygsøjle adskiller sig fra Przewalskis heste, men forskere har aldrig tidligere sammenlignet hele rygsøjlens anatomi på tværs af – eller inden for – racer.
Spoormakers og hans team kørte computertomografi (CT) scanning på rygraden af 77 friske hestekadavere, der repræsenterede tre racer: varmblods (for det meste hollandsk varmblod), shetlandsponyer og konikheste.
Kun halvdelen af hestene havde den “almindeligt accepterede formel” med 29 ryghvirvler, der består af 18 thorax-, seks lændehvirvler og fem sakrale hvirvler, sagde Spoormakers. Det forekom hyppigst ved konikhestene, hvor 78 % havde 29 hvirvler. Kun 53% af varmblods og 38% af shetlandsponyer havde 29 hvirvler. Nogle af hestene havde kun 28 ryghvirvler, og nogle havde asymmetriske brystkasser med færre ribben på den ene side end den anden.
De meget varierede ponyrygge
Det viste sig, at ponyerne havde de største rygsøjlevariationer. Mange havde 30 ryghvirvler, og visse individer havde 17 ribben i stedet for 18. En havde syv lændehvirvler i stedet for seks. Forskerne bemærkede også betydelig mere variation i, hvordan og hvor visse hvirvel-led stivnede eller smeltede sammen – som det er typisk i lænden.
“Du kan forestille dig, at visse forskelle – for eksempel i antallet af hvirvler – kan føre til en forskel i bevægelsesområde for rygbevægelse,” sagde Spoormakers. “Og måske er nogle heste mindre fleksible på grund af dette og kan derfor være mindre egnede til den disciplin, de er avlet til. Men før vi drager disse konklusioner, er vi nødt til at lave mere forskning på området.”
Individuelle forskelle var ‘overraskende’
Antallet af hest-til-hest forskelle var uventet, sagde Spoormakers.
“Du ville forvente meget sammenlignelige egenskaber inden for specifikke racer, men der er store forskelle i grundlæggende anatomi – for eksempel antallet af tryg eller lændehvirvler – og det er overraskende,” sagde han.
Forskellene kan opstå som utilsigtede bivirkninger af selektiv avl, da avlere sigter efter visse egenskaber uden at overveje det mindre indlysende – som antallet af hvirvler, sagde Spoormakers.
“Jeg tror, det har med avl at gøre,” sagde han. “Nogle racer er udvalgt til fart; nogle til at springe; og nogle for deres ydre egenskaber. Disse udvælgelseskriterier for visse egenskaber tager ikke alle andre egenskaber i betragtning, fordi nogle er svære at vurdere hos det levende dyr. Og nogle gange, hvis de primære mål for udvælgelse er opfyldt, tages andre, bevidste eller ubevidste, for givet.”
Forskere har fundet lignende tendenser i hushunde, med forskelle i rygsøjleanatomi på tværs af og inden for racer, sagde Spoormakers.