Tag: Ligeudretning

Hvis hesten ikke er redet lige, vil det blive svært, for ikke at sige umuligt for den at have en jævn kontakt på tøjlen. Er hesten ikke ligeudrettet, kan den ikke udvikle sit afskub, eller udnyttet sit gangartspotentiale, hvis den arbejder skævt. Hertil kommer slitage og udfordring af holdbarheden.

Derfor er ligeudretning et så afgørende element i dressur- og springhestens uddannelse, og der er noget, man skal have fokus på gennem hele hestens træning.

Det er faktisk meget vanskeligt at ride ligeud, og have hesten i total ligeudretning. En lille stilning til invendig side vil for de fleste være det tætteste, man kommer ligeudretning, men hesten må ikke være bøjet.

Ligeudretning i galop

Forskellen i en hests styrke, balance og koordination fra den ene til den anden side er meget, som vi er venstre- eller højrehåndet. Men gennem systematisk træning kan man udvikle lige stor styrke og smidighed på begge sider af hestens krop, hvilket gør det muligt for hesten at gå ligeudrettet, og rytterens hjælpere kan bruges ensartet på begge volter.

At udvikle hestens evne til at bære sig ensartet på begge volte og lige reducerer også ujævnt slid på led, muskler og ledbånd, så det kan bidrage til en hest, der er sund og glad i længere tid. I galop er skævheden ofte tydelig, og ses ved at hesten går på to spor, dvs. den skubber bagparten ind eller ud af volten. Den kan også ”sejle” ud til siden i volter og vendinger, eller gå med hovedet på sned.

At hesten går på to spor, kan skyldes rytterfejl, eller manglende styrke hos hesten. Det kan man bl.a. rette op ved arbejde med kontragalop.

Læs også: Få hesten til at gå lige mellem hånd og schenkel

1. Arbejde med kontragalop

En af de primære grunde til at arbejde med kontragalop, er kontragaloppens evne til at udvikle ligeudretning. Der er også andre fordele, herunder balance og engagement fra bagparten. Hvis en hest arbejder skævt i retvendt galop, vil kontragaloppen vise det næsten med det samme.

I kontragalop er rytteren i stand til at påvirke det udvendige bagben. Mens hesten er i kontragalop, skal det udvendige ben træde mere ned og bære mere vægt, og de halve parader tilskynder hesten til at udligne vægtniveauet, som bæred på begge bagben, hvilket giver hesten mulighed for at justere sin krop korrekt. Når man rider gennem hjørner eller vendinger, kan kontragalop hjælpe med at forhindre, at bagparten falder ind, eller at skuldrene falder ud.

En nem måde at introducere kontragalop på er ved at ride en lille sløjfe på langsiden i retvendt galop ind mod midten og tilbage ud mod langsiden igen. Efterhånden kan man fx ride en volte tilbage for fortsætte i kontragalop ad langsiden og ind på kortsiden og videre ud på den modsatte langside. Hesten skal være stillet let, men den må ikke være bøjet.

Det er en svær øvelse for unge heste at mestre, så vær sikker på, at den retvendte galop er veletableret, og at man sidder rigtigt; hjælperne skal styres af galoppen, ikke af den retning, du galopere i.

En anden øvelse kan være, at fx i højre galop, at bøje hesten til venstre over nogle galopspring, inden man igen retter hesten lige. Dette kan være med til at flytte hestens forpart mere på linje med bagparten. At kontrabøje hesten i træningen kan også hjælpe med til at strække den mere stive og ufleksible side af hesten, så det giver den mulighed for, med tid og arbejde, bedre at gå i ligeudretning.

2. Tjek din egen opstilling

Alt for ofte stammer problemer med ligeudretning af hesten fra rytterproblemer. Da de fleste af os har en stærkere og svagere side, kan vi opleve, at vi anvender hjælperne ujævnt og for eksempel bruger et stærkere højre ben eller hånd.

Ovenikøbet sidder mange ryttere også skævt. Dette kan fx medføre:

• Vægten lægges mere på det ene sædeben end det andet
• Vrid i over- eller underkrop i den ene retning mere end den anden
• Skuldrene tipper frem eller tilbage – eller trækkes op

Det betyder, at hesten kan reagere forskelligt på den ene volte i forhold til den anden, eller at man måske skubber hestens bagpart ind eller ud af volten eller tipper dens nakke og hoved utilsigtet. Det kan dog være svært at vide, om man virkelig rider ligeudrettet, fordi enhver rettelse ofte kan føles mærkelig og fremmed!

Man kan lade en erfaren træner longere sig, og derigennem identificere eventuelle skævheder i ens ridning, så man kan arbejde på ens egen position og prøve at blive mere bevidst om, hvordan man sidder og indvirker på hesten.

Hvis det ikke er muligt, så få optaget en video af træningen og prøv at identificere, om du sidder centreret og korrekt i sadlen.

Springtræning og ligeudretning – se træningsvideo: Træningstips fra Pether Markne: Ligeudretning og bomarbejde

3. Ridning i firkant

Ridning af firkanter på ridebanen er et uvurderligt redskab i alle gangarter, og selvom hesten ikke er klar til det i galop endnu, kan man stadig få store fordele i skridt og trav for at forbedre hestens generelle ligeudretning.

Når man rider en firkant, er det vigtigt at sørge for, at man gør vendingerne til en rigtig ret vinkel, før man rider ligeud og derefter drejer i endnu en ret vinkel.

At lære at gøre dette præcist giver kontrol over hestens skulder, hvilket forhindre, at hesten falder udad eller indad gennem skulderen. Dette hjælper også hesten med at blive lettere på hånden.

Husk, at vendingerne skal rides med den udvendige tøjle, der styrer vendingen, og det indvendige ben skaber bøjningen, ikke ved at trække i den indvendige tøjle. At bruge den indvendige tøjle til at dreje vil faktisk forværre problemet med ligeudretning!

Kilde: FEI/Sophie Baker og Hasse Hoffmann/Dressur med hjerte og forstand

---

Træningsskalaen

Træningsskalaen er en guideline, der i logisk rækkefølge beskriver en dressurhests korrekte udvikling. Træningsskalaen er den vigtigste retningslinie for trænere, ryttere og dommere. Den er gældende for træning af unge heste og mere uddannede heste helt op til GP-niveau. At følge disse klassiske uddannelsestrin vil uundgåeligt føre til en succesrig opvisning inden for dressursporten. Træningsskalaen er desuden en målestok for dommerne til at vurdere kvaliteten af et program.

Træningsskalaen:

• Takt
• Løsgjorthed
• Acept af biddet
• Spændstighed
• Ligeudretning
• Samling