Skip to main content

Tag: Lise Charlotte Berg

Dressurheste søges til et forskningsprojekt

“Vi ved allesammen, at fitness er en af de bedste måder at forebygge skader, men kravene til dressurheste er markant anderledes end f.eks. væddeløb eller distance, og derfor har vi brug for skræddersyede løsninger, når vi skal vurdere træningsstatus og -udvikling i vores dressurheste,” skriver dyrlæge Lise Berg i et opslag på Facebook.

Til projektet søges heste på MA1/PSG- niveau eller højere, og under selve studiet skal de mønstres i skridt og trav og skridte på skridtbånd (så I skal have adgang til skridtbånd) med 11 sensorer (minder om Lameness Locator hos dyrlægen bare mere detaljeret) – ingen ridning eller longering.

Det overordnede mål med projektet er et udvikle en test til måling af træningsstatus hos dressurheste. En test som skal være præcis og nem at udføre, så det er muligt for dyrlæger, trænere og hesteejere at monitorerer hesten og dermed forebygge træningsrelaterede skader. Målet med studiet er at udføre første del af dette arbejde, hvor dyrlægerne vil forsøge at identificere bevægelsesrelaterede parameter, som er signifikant forskellige mellem trænede og utrænede dressurheste.

Alle oplysninger om hest og ejer anonymiseres, og behandles fortroligt, og vil ikke kunne spores tilbage til en specifik hest eller ejer.

Der er behov for to grupper heste: trænet og utrænet/mindre trænet I den trænede gruppe er der behov for dressurheste på mindst lille turs niveau i aktiv træning og gerne stævneheste. I den utrænede gruppe har dyrlægerne behov for heste af samme type, race, men som er unge og/eller utrænede.

Dyrlægerne kommer ud i stalden til hestene og udfører målingerne i hestens hjemmemiljø. Der er behov for en mønstringsbane, (lige plan strækning på fast underlag) og et skridt bånd eller vandbånd uden vand. Hestene skal ikke rides.

”Vi håber, I vil hjælpe os med dette super relevante projekt. Hvis I har spørgsmål eller gerne vil være med, så kontakt os på lcb@sund.ku.dk eller sms/WhatsApp 27292779,” skriver Lise Berg.

Se mere her: Facebook

Lise Berg i FEI’s voltigerings komite

Det internationale rideforbund, FEI har netop holdt årsmøde i Sydafrika. I den forbindelse var der valg af nye medlemmer til diverse udvalg og poster i FEI regi.

Blandt de mange nominerede var der hele to danske navne, nemlig Lasse Kristensen og Lise Charlotte Berg – begge som kandidater til voltigeringsudvalget jf. FEI’s hjemmeside: Elections & Appointments – Candidacies for 2022 | FEI

Både Lasse og Lise er kendte navne i voltigeringsverdenen, nationalt og internationalt, – de deltog begge, som henholdsvis longefører/træner og dommer, ved VM i Herning tilbage i august måned.

Det er dejligt og inspirerende at finde dansk islæt på den internationale hestesport scene – og glæden bliver ikke mindre af, at FEI dommer og dyrlæge Lise Charlotte Berg blev udnævnt som FEI Vaulting Committee Member!

Billedet i denne artikel stammer fra et inspirerende foredrag under Dansk Varmblods Hingstekåring. Se eller gense det her: Se foredraget: “Træn din hest, så den holder”