Magasinet Riders Notebook udkommer for sjette og sidste gang i 2021. Læs blandt andet om Caroline Elsner (forsidebillede) og hendes dressurhest Alskenz Firfod, der på mirakuløs vis er kommet sig oven på en skade, der kunne have sat en stopper for hestens karriere.
Du kan også læse om tandsygdommen EOTRH, få tips til køb og træning af islandske heste med Martin Rokkjær Simonsen, komme tæt på besøgsponyen Per og aspiranten Phoenix fra Ponypatruljen, blive klogere på hestevelfærd i dressursporten og meget meget mere…
Julegaveide?
Nu er det snart jul og du kan både købe abonnement på bladet til dig selv eller som gavekort til en heldig ven, veninde, søster, mor i gave. Prisen for tre magasiner er 187 kr, mens prisen for seks magasiner er 360 kr. Hvis du er mere til digitale medier, så kan du også abonnere på onlinemagasinet for kun 29 kr. om måneden.
Når hesten skal lære at tölte, skal den til at bære noget mere på bagbenene. Den skal være samlet og bruge ryggen korrekt. Tölten skal nemlig komme bagfra for at være rentaktet. Bæring, smidighed og den korrekte brug af overlinjen kommer alt sammen fra grundtræningen.
Martin Rokkjær Simonsen
Hvorfor kan den islandske hest tölte? Den islandske hest er kendt for sine ekstra gangarter, men hvordan er de opstået? Og hvorfor er de så specifikt knyttet til islandske heste (og få andre hesteracer i verden)? Man ved med sikkerhed, at vikinger importerede heste til Island omkring år 1100. Disse heste blev primært importeret fra Englang og Norge. Genetiske studier viser af fire hovedtyper dannede grundlaget for vikingens heste:
Den “keltiske pony” på som stammer fra tarpanen
En tungere ponytype fra Nordeurasia, som kan ligne Przewalskis heste idag.
En ædlere og større hest som stammer fra Asien og Spanien
En mindre og ædlere hest, der ligner arabere og de kaspiske racer i dag.
Island var et lille lukket samfund, og det betød, at mange års avl på begrænset materiale resulterede i en relativ homogen hestetype – altså den islandske hest.
Den islandske hest er med andre ord en palette af hesteracer, der igennem begrænset eller ingen adgang til andre gener udviklede sig til en hest med alle de karakteristika, vi forbinder racen med i dag. Evnen til at have fem gangarter i stedet for tre er genetisk betinget. Det skyldes nemlig en genmutation af genet DMRT3 SNP, der koder centralnervesystemets evne til at koordinere benenes bevægelse.
Tölt skal trænes Den islandske hest har altså anlægget for både tölt og pas, men det betyder ikke, at hestene tölter derudaf i Islands barske natur. Tölt og pas er noget, der skal trænes, og skal hesten blive rigtig god til at tölte, kræver det en god grunduddannelse af hesten.
Martin Rokkjær Simonsen, et af Danmarks største talenter, når det kommer til islandske heste, fortæller her, hvad man skal være opmærksom på i forhold til tölt:
“Når man vurderer en hest til fremtid konkurrencebrug, er det vigtigt, at hesten har tre fornuftige og rummelige grundgangarter og bevæger sig taktfast og regelmæssigt. Når hesten skal arbejde og styrkes i tölt, spiller det også ind, hvor nemt hesten har ved at øge og korte ind, samt hvordan hesten bruger ryggen i de enkelte gangarter.”
”Altså alle islandske heste kan lære at tölte, men nogle har bare lidt sværere ved det, og ikke alle er lige rentaktede,” uddyber Martin. ”Men med den rigtige tid og træning kan man som i alle andre sportsgrene komme rigtig langt. Man skal bruge minimum et halvt til helt år i sadlen (udover den tid det tager at tilride heste), før man kan sige, om en hest bliver god i tölt. Selvfølgelig er der nogle eksperter, der ikke bestiller andet end at ride og se på ungheste, der kan sige det før, men et halvt til et helt år under rytter er som udgangspunkt et godt pejlemærke.”
Grunduddannelsen skal være på plads Især med den unge hest, er det meget vigtigt, at hesten grunduddannelse er på plads, inden man går i gang med arbejde med tölten.
Næste step i træningen bliver så at gøre hesten stærkere i netop tölt, sådan at den kan skelne mellem tölt og eksempelvis trav, og så den kan holde tölten under forskellige øvelser og forhold.
Det er derfor, det er vigtigt, at man i grundridningen har styr på de tre grundgangarter, og at man hele tiden sørger for at holde hesten smidiggjort og lydhør for hjælperne. Hvis hesten ikke er afspændt fra start, så giver det spændinger i kroppen, og det kan give flere forskellige problemer senere hen.”
Hvad med hjælpemidler? Uanset om man er skovtursrytter eller konkurrencerytter, spørger man sikkert sig selv: Er der noget der kan hjælpe min hest, når den tölter? Er der noget, jeg kan gøre for at hjælpe den godt på vej?
Ud over den korrekte træning er korrekt brug af udstyr selvfølgelig vigtig. Udstyret skal passe til hesten, og man skal have i mente, at heste er forskellige, og det som nogle trives med, virker ikke altid for andre. Det er også en god ide at gøre brug af underviser udefra, da man oftest har tendens til at blive ”blind” for egne fejl.
I den islandske hesteavl har hovene og hovenes form stor betydning for hestens bevægelser og selvfølgelig også for hestens holdbarhed, og beslag kan også være et hjælpemiddel, når man arbejder frem mod en god tölt.
”Man kan selvfølgelig hjælpe hesten lidt på vej med sko. I islændersporten må man sko hestene med 6, 8 eller 10 mm sko, og der må maks være 2 mm forskel på forsko og bagsko. Man kan også lægge såler på forhovene, hvilket er stødabsorberende, og nogle gange kan hjælpe hesten til at komme op foran. Det er dog min overbevisning, at så længe hesten ikke går rentaktet tölt, skal den blot have 8 mm sko på alle fire hove. Der skal nemlig mere træning til for at styrke hesten, og før det er på plads, giver det ingen mening at eksperimenterer med hverken tungere sko eller såler.”
Der er ingen nem genvej, hvis man gerne vil have en stærk rentaktet tölt. Det er grundridning, dressurøvelser og hårdt arbejde. Men når det så virker, og man får en skøn tur i tölt på sin hest – enten i naturen eller på banen – ja så er det jo det hele værd.
Om Martin Rokkjær Simonsen Martin Rokkjær Simonsen er 20 år, bor i Helsinge og læser Veterinær medicin i København. Martin redet islandske heste i 12-13 år, og redet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe i flere år. Martin har gennem sin ridekarriere vundet medaljer ved danske mesterskaber såvel som nordiske mesterskaber. Derudover har han bl.a. vundet priser som Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandshesteforening.
Hesten skal svare på tøjle, schenkel og sæde Det mest særlige ved den islandske hest er, at den har flere gangarter end almindelige rideheste. Ud over skridt, trav og galop, kan islænderen være firegænger med tölt eller femgænger med både tölt og pas. Især tölt er en gangart, der er meget eftertragtet, i det man som rytter kan sidde helt stille på hesten, mens den hurtigt bevæger sig fremad. De ekstra gangarter er dog også noget, man skal være opmærksom på, når man træner hesten, således den bliver ved med at være rentaktet i alle sine gangarter og ikke blander tingene sammen. Det betyder, som med alle andre sportsheste, at grunduddannelsen er meget vigtig.
”Personligt lægger jeg meget tid og kræfter i grunduddannelsen af mine heste. Det er så enormt vigtigt, at grundelementerne til opbygningen af hesten er på plads, før man presser hesten videre i sit uddannelsesforløb. Helt basic kan man sige, at hesten skal kunne går frem og stoppe. Den skal kunne gå til siden og kunne gå på lige og buet spor. Mit råd er derfor altid: Brug tid på at få hesten til at svare korrekt for tøjle, sæde og schenkel, så er du godt på vej,” siger Martin.
Hesten styrkes gennem øvelser Den islandske hest ikke er så stor. Som udgangspunkt ligger stangmålet på 132 – 150 cm. Trods størrelsen er islandske heste ofte redet af voksne. Det er en meget populær race både som hobby- og konkurrencehest, i det hesten er robust, hårdfør og har et godt temperament. En mindre og klejn hest, skal bygges op fra bunden for at blive en stærk og holdbar ridehest på den lange bane.
”Jeg anbefaler altid, at man som supplement til sin tölt træning får trænet traven og galoppen også. I traven er det godt at arbejde i letridning, så hesten kan strække sig frem og blive løsgjort. Det styrker hestens rygmuskulatur, og det at skabe en stærk overlinje er vigtig, både for holdbarhed, men også når der skal arbejdes videre med tölt. Ydermere er traven vigtig for at får trænet hesten mavemuskler. Når ryg og mave er styrkes – samler det ligesom op på hele hestens maskineri,” fortsætter Martin.
”Når du har styr på grundelementerne, kan du begynde at sætte tingene sammen. Schenkelvigninger er løsgørende øvelser, der både smidiggør og styrker hesten, mens versader styrker hestens evne til at bære mere vægt på bagparten. Alle heste har svage punkter eller stivheder. Træningen er med til at afhjælpe svaghederne, og vores opgave som ryttere er at identificere svaghederne og hjælpe hesten til at blive bedre gennem en række øvelser.”
Kom godt i gang med tölt De ekstra gangarter hos den islandske hest kan som nævnt tidligere give problemer, især fordi mange har fokus på hestens tölt. Ifølge Martin er det vigtigt at bruge tid på de andre tre grundgangarter, så hesten er rentaktet og kan skelne mellem skridt, trav og galop og ikke bliver forvirret og spænder op, når den skal til at arbejde med tölt. De mange dressurøvelser gør hesten smidig i kroppen og lydig, så den er klar til den nye udfordring.
En hest, der tölter, skal lægge vægten på bagbenene. Tölten skal komme bagfra for at være rentaktet, og hesten skal frem og op i skulderen. Når jeg sætter hesten i tölt, laver jeg en halv parade, så hesten svarer tilbage og kommer ned i tempo. Jeg mærker efter om bagbenene er lige under den, inden den slår over i tölt. Rytteren skal hjælpe og støtte hesten – især de unge heste så de ikke mister balancen.
Martin Rokkjær Simonsen
Afvekslende arbejde Har du en islandsk hest, så findes der flere forskellige konkurrencer målrettet racen. Der er eksempelvis de populære gangartsklasser med tölt og pas, så er der Alrid (flere discipliner i en) samt Gæðingakeppn. Islandske heste konkurrerer også til almindelige stævner og ses især i distance og TREC, den nyeste disciplin i Dansk Ride Forbund.
Konkurrerer du i gangartsklasserne, har du måske en tendens til at ride lidt meget på bane (ovalbane), og har du en skovturshest, er det måske lidt svært til at tage sig sammen og få redet på dressurbanen. Men afvekslende arbejder er vigtigt for hest og rytter. Både for motivationen men også for at styrke hesten på andre områder end det der er hverdag for den.
”Der er meget vigtigt at holde hesten løsgjort og smidig, og det er de øvelser, vi har talt om med til. Man kan sagtens ride ’dressur’ i skoven eller på ovalbanen, men jeg tror, det er sundt, at man en gang om ugen sætter sig for at ride på dressurbane, og simpelthen for redet dressurøvelserne. For at holde hesten skarp for hjælperne og smidig. Det er også en rigtig god ide at få undervisning, så man har øjne på jorden til at hjælpe med at få øvelserne udført korrekt, og så man har en at sparre med i forbindelse med hestens uddannelse,” siger Martin.
Træning – hvor meget? På spørgsmålet til hvor meget og ofte man skal træne hesten, fortæller Martin, at han selv arbejder ud fra det princip, der hedder en gang fra jorden og fire gange til hesteryg om ugen. Hans heste får også altid fire til seks ugers ferie i efteråret. Det passer med at stævnesæsonen er slut, og at hestene skal have ro til at skifte pels.
”Jeg har rigtig gode erfaringer med at give hestene i pause, men helst ikke længere end 6 uger, for allerede efter tre uger begynder de at tabe muskler, og så skal man bruge længere tid på at få dem i form igen. Selv om det er koldt og gråt om vinteren, kan man ikke bare lade hesten stå i tre måneder og så fortsætte hvor man slap, når det bedre vejr vender tilbage. Tre måneders pause tager næsten lige så lang tid i at få genopbygget i genoptræningen. Selvfølgelig er det vigtigt, at hesten får de pauser den har brug for, men man skal huske at holde den i en vis grundform, det er bedre både for hest og rytter,” slutter Martin.
Om Martin Rokkjær Simonsen Martin Rokkjær Simonsen er 20 år, bor i Helsinge og læser Veterinær medicin i København. Martin redet islandske heste i 12-13 år, og redet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe i flere år. Martin har gennem sin ridekarriere vundet flere medaljer til de danske mesterskaber såvel som de nordiske mesterskaber. Derudover har han bl.a. vundet priser som Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandshesteforening.
Den islandske hest appellerer til mange ryttere Vi kan tale om to slags retninger inden for den islandske hest. Der er hobbyrytteren, der gerne vil have en god skovturshest, der er nøjsom og stærk og helst kan gå ude hele året, så den er nemmere at passe og knap så tidskrævende. Med sin sikkerhed til bens, sin overskuelige størrelse og evne for den behagelige tölt er den islandske hest ofte et fortrukket valg, og der avles heste med fokus på størrelse og et godt temperament til netop dette segment.
Det er dog ikke kun skovtursryttere, der nyder godt af den lille seje hests fortrin. Indenfor racen er der et bredt spekter af konkurrencer, som trækker både ryttere og publikum i stor stil. På den islandske hest kan man være med i racespecifikke konkurrencer som gangartskonkurrencer (tölt og pas), Gæðingakeppni(hesten skal vise flot frem), og Alrid – der dækker over udholdenhed, terrænlydighed, lydighed, gangarter og hurtighed. Derudover kan man selvfølgelig også starte i de mere klassiske ridediscipliner, og så er der mange, der har stor glæde af den islandske hest i TREC – den nyeste disciplin i Dansk Ride Forbund (link).
Hvad skal du være opmærksom på? Med den islandske heste voksende popularitet er der selvfølgelig også flere og flere heste på markedet. Skal du ud og købe en islandsk hest, er der nogle ting, som der er vigtige at være opmærksom på i valget af din nye firbenede makker. Martin Rokkjær Simonsen, der er flere gange Danmarksmester, medaljetager ved NM og avler af islandske heste, sætter her lidt ord på, hvad man skal være opmærksom på, når man skal investere i en ny hest.
“Først og fremmest skal man sørge for at vælge en hest, der passer til ens behov og være realistisk i forhold til budget, man har. Som udgangspunkt er en veltrænet hest ikke billig – heller ikke en god hest til hobbyridning. En god skovturshest ligger på et prisniveau ml. 45- og 50.000 mens en top konkurrencehest kan koste helt op til 1—1,5 mio. kr.”
En forventningsafstemning er selvfølgelig vigtig i forhold til midler og behov, men når man er foran hesten, er der flere ting, der er værd at have i mente.
Når jeg kigger på en hest, er der nogle ting, jeg omgående tager med i min vurdering. Er den i god eller dårlig god foderstand, er den muskelfattig eller er den i flot form? Det kan tage op til to sæsoner at bygge en tynd og muskelfattig hest op, så det er meget relevant. Jeg ser også på, om hesten er tung eller let bygget. I den moderne avl vil man gerne have hestene lidt mere storeheste-agtig, altså lange ben, lang velansat hals og god skrå skulder, så den kan løfte sig foran. Ydermere er det vigtigt, at hesten har en bred og stærk ryg – altså en god overlinje i forhold til, at den skal holde som ridehest i mange år. Sidst men ikke mindst, så kigger jeg på hovene. Jeg ønsker ikke små, korte hove, da det ofte giver korte skridt. Hovene bærer hesten og i lige præcis den islandske hesteavl, er hovene så vigtige, at de har deres egen karakter til kåringer.
Martin Rokkjær Simonsen
En tur i sadlen fortæller om hestens træning Martin Rokkjær bor i Helsinge, mens han læser Veterinær Medicin i København. Han har hingsten Kraftur fra HCL-Hestar, og så har han købt to hopper hjem fra Island. En til avl og en til sport. Martin har redet islandske hest i 12-13 år har i flere år trænet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe. Udover DM-medaljer er det også blevet til sølv ved NM samt Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandsk Heste Forening. For Martin er det af stor vigtighed, at hesten er velopdragen og veltrænet, hvis det er en ridehest, man kigger på.
“Man skal selvfølgelig prøveride hesten, hvis den er redet til. Her er det vigtigt at mærke, om hesten kan gå på et lige og et buet spor, og om den trækker til den ene eller anden side i tøjlen. Er den nem at ride rundt? Stiver den sig? Det er også her, man mærker, om hesten er trænet korrekt. Blandt andet siger det rigtig meget om en hest, om den står stille, når man stiger op på den. Om den venter og lytter til sin rytter. Det er også træningen, der koster penge. Desto bedre uddannet, desto højere pris, men sådan er det jo inden for alle sportsheste.”
Kan hesten tölte? Hos islandske heste er tölt vigtig både for skovtursryttere og konkurrenceryttere. Tölt er den islandske hest 4. gangart, og heste, der er gode til at tölte, er i høj kurs.
“Tölt skal trænes, så køber du en unghest, kan du ikke forvente, at den bare tölter fint afsted gennem skoven. Er hesten redet og dermed også trænet i tölt, så skal man lægge mærke til, om hesten svarer frem i tölten, om den så også takter rigtig og bærer sig selv. Er det let, eller det svært for hesten at gå i tölt?”
Alle disse ting kan være svært selv at bedømme, og Martin pointerer, at det altid er en god ide at have en med til at se på hesten, så man ikke står med det alene. To sæt øjne er altid bedre end et par.
Hestekøb er ofte en hjertesag, men der skal også være noget fornuft med. Jeg synes eksempelvis aldrig, man skal vælge hest på farven. I Danmark er der stor efterspørgsel på heste med spændende farver som blandt andet vindott (grå med lys man og hale), men farven er ligegyldig, man elsker jo sin hest. Især hvis man har en sød og fornuftig hest, der giver en god ridetur. Nogle vil også gerne have masser af man og pandelok, og det ser også rigtig flot ud – men hvad kan man bruge det til, hvis det ikke er en flink og ordentlig hest.
Martin Rokkjær Simonsen
Alle bliver glade for en sød og fornuftig hest Det bringer os ind på hestene temperament, og som udgangspunkt tænker man den islandske hest som en hest med et godt temperament, der er nem at omgås. Som med alle andre dyr, spiller det selvfølgelig ind, hvordan hesten er håndteret og trænet.
Udover at være sød og fornuftig at ride på, så er det også vigtigt, at hesten skal kunne fungere i en flok. De fleste, der har islandske heste, har dem gående ude hele året i flok, så de skal kunne gå sammen med andre heste. Derfor er det vigtigt at spørge indtil, hvordan hesten er med andre heste, siger Martin.
Mange køber islandske heste, fordi de gerne vil have en god og sikker hest i terrænet. Derfor er det også vigtigt, at hesten er trafikvant og er klar til at møde forskellige udfordringer, når man rider ud.
I Danmark har vi sjældent adgang til skov og ridestier uden at skulle på vej først, så det er en vigtig ting for mange ryttere at kunne være tryg til hest – også på trafikerede steder. I det hele taget skal man altid huske at spørge ind til hesten temperament, personlighed og små skævheder. Det hele skal lægges sammen med hestens kvaliteter og træning, inden man beslutter sig for, om det er en hest, der skal med hjem eller ej…
Martin Rokkjær Simonsen
Tjekliste ved hestekøb For at opsummere så der altså fire vigtige punkter, man kan bruge som tjekliste, når man kigger på en islandsk hest til især hobbybrug:
temperament – er den fornuftig, ridbar?
hvordan er tölten (afhængig af hestens alder)?
kan den gå i flok, hvordan er den med andre heste?