Skip to main content

Tag: trense

Forskning: Næsebånd kan give skader på hesten

Nogle hestes knogler i kraniet bliver unormalt tykkere eller tyndere, der hvor næsebåndet er placeret. Det kan i værste tilfælde medføre læsioner, der kan ses på røntgenbilleder og nogle gange endda ses med det blotte øje. Det viser en ny undersøgelse ifølge thehorse.com.

Sådanne ændringer i knoglestrukturen kan antyde, at hestene selv skader deres kranie, når  de forsøger at søge væk fra presset fra næsebåndet, siger Paul McGreevy, professor i dyreadfærd og dyrevelfærdsvidenskab på University of Sydney.

Hesten giver op

– Hvis trykket på biddet foranlediger hesten til at åbne munden, så kan et stramt næsebånd sætter en stopper for hesten. Den vil muligvis give op, eller det kan være, at den arbejder imod næsebåndet, uddyber McGreevy.

Jeg frygter, at disse læsioner kan være tegn på dyr i træning og konkurrence faktisk skader sig selv.

McGreevy

McGreevy og resten af teamet af forskere, der også inkluderer Lucia Pérez-Manrique, undersøgte næsten 150 varmblodsheste, der alle bliver benyttet til ridesport i det mexicanske kavaleri. Hestene blev bl.a. afprøvet i dressur, ridebanespringning og military.

Eksperterne undersøgte hestene visuelt og gennemgik derefter deres hoveder for anormalitet. Der blev desuden foretaget en røntgenfotografering af deres kranier for at tjekke næseben og underkæbe.

To uafhængige dyrlæge med ekspertviden inden for røntgenfotografi, der også undersøgte de udvalgte heste, bekræftede teamets resultat.

Nemlig at 37 procent af de 150 varmblodsheste havde minimum en skade på næsebenet, og næsten 14 procent havde mindst en læsion på underkæben.
Skaderne inkluderede fortykkelse og udtynding af knoglerne – og ved mange af hestene påviste de begge dele.

Svært at se med det blotte øje

Ifølge McGreevy er det dog vigtigt at understrege, at mange af skaderne ikke var synlige, når man kiggede på hestene med det blotte øje. Men når man undersøgte områderne via røntgenfotos, kunne der ofte påvises læsioner.

Mange personer vil højst sandsynlig slet ikke bemærke disse læsioner, fordi det små deformiteter er blevet det ”nye normal”, forklarer McGreevy endvidere.

Teamet af forskere undersøgte ikke, hvad der kunne være specifik årsag til læsionerne, så det er ikke muligt at sige, at visse slags næsebånd, en bestemt ridestil eller næsebåndets stramhed ligger til grund for skaderne.  Men det er planen, at yderligere undersøgelser skal se på netop disse faktorer.

Forskerne vil også gerne undersøge grupper af heste, der bruges i andre discipliner og sportsgrene i andre dele af verden

– Vi er meget taknemmelige for det mexicanske kavaleri for deres gennemsigtighed, slutter Paul McGreevy.

Kilde: Thehorse.com