Skip to main content

Tag: Vividus

Bohemian misser World Cup – men Cathrine er stadig med

Mange dressur-fans havde med garanti glædet sig til at se hele det danske VM-guldhold konkurrere i World Cuppen på Vilhelmsborg den kommende weekend. Og sådan så det også længe ud til at blive. Men desværre kommer vi ikke til at opleve Cathrine Laudrup-Dufour og den tidligere 3’er på verdensranglisten, Bohemian, da han ikke er formmæssigt klar.

“I den sidste fase af forberedelsen fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne præsentere Bohemian i den form, han fortjener. Da jeg ikke skal konkurrere om en plads i World Cup-finalen, besluttede jeg at trække ham tilbage,” forklarer Cathrine.

Oplev stjernefrøet Vividus

Heldigvis er der stadig rig mulighed for at komme til at opleve den dygtige dressurrytter på Vilhelmsborg. Cathrine har nemlig en af sine kommende stjerner, 7-årige Vividus QRE, med sig, og de to stiller op i den lille tour. Cathrine fortæller, at hun glæder sig meget til at have sin unge hest med på Vilhelmsborg.

Se videoen: Riders Corner med Cathrine Laudrup-Dufour – Herning2022

Under VM i Herning gæstede Cathrine Riders Corner studiet på Zibrasport Equest scenen, og her fremhævede hun netop Vividus, som en af de heste, der er på vej frem. “Han viser et fantastisk Grand Prix potentiale,” sagde hun blandt andet, så det er værd at holde øje med de to, når de går på banen fredag eftermiddag.

Der er heldigvis stadig godt med danskere at heppe på i World Cuppen. Seks danskere er til start: Carina Cassøe Krüth, Nanna Merrald Rasmussen, Daniel Bachmann Andersen, Anna Kasprzak, Lone Bang Zinforff og Andreas Helgstrand.

Læs også: Top dressur og hygge på Vilhelmsborg