Tidsplanen for OL og PL er klar
Ved FEIs årsmøde blev deltagerne præsenteret for en plan for OL og PL i Paris. Ridesportsstadion med tilhørende military terrænbane bliver opbygget i den store park, Etoile Royale tilknyttet slottet Versailles, som er listet som verdenarv under UNESCO.
Det bliver militarykonkurrencerne som åbner ridesporten ved OL i Paris. Det sker lørdag den 27. juli, hvor dressurkonkurrencerne skal afvikles på én dag, og ikke over to dage, som har været kotume i internationale mesterskaber i flere år. Da terrænbanen opføres i parken, skal hestene ikke transporteres væk fra stævnepladsen, men kan forblive på samme sted. Dette er en stor fordel, men det bliver et omfattende og besværligt byggeri, at opføre terrænbanen i parken, som er beskyttet af UNESCO. Ryttere og heste går i terrænet den 28. juli og det hele afsluttes med ridebanespringning mandag den 29. juli.
Grand Prix dressur over to dage
Grand Prix dressur, som kvalificere ryttere til kürfinalen og kampen om de individuelle medaljer, starter tirsdag den 30. Juli, med anden afdeling den følgende dag. Holdkonkurrencen afgøres i Grand Prix Special lørdag den 3. august fra kl. 10 – 16.30, mens kürfinalen finder sted om søndagen fra kl. 10 -14.
Holdspringning først
Springrytterne skal sidst i aktion, det sker med holdkonkurrencen den 1. – 2. august, mens dressurrytterne holder hviledag forud for kampen om hold- og individuelle medaljer. Springrytterne har så hviledag i weekenden, mens dressurrytterne afgør medaljekampen, og så er der individuelle finaler mandag den 5. og august med kvalifikaiton til finalen den 6. august.
PL åbner den 3. september
Pararytterne skal i aktion fra tirsdag den 3. september til lørdag den 7. september med hviledag om torsdagen.
Se videopræsentationen fra årsmødet i FEI: