Skip to main content

Hvordan har elitedressurhesten det?

Der bliver ofte talt om, hvordan de topydende hesteatleter i sporten har det. De rejser verden rundt og performer foran et tusindtalligt publikum på det højeste sportslige niveau, men hvordan trives de med deres arbejde?
| admin

Vi kan desværre ikke tale med vores heste, selvom de fleste jo hygger sig med at tale til dem (og om dem). Det kan derfor være svært at vide, hvordan de trives i deres arbejde og deres hverdag. Især de topydende sportsheste er ofte i fokus, for hvor komfortable er de toptrænede atleter? De senere år er deres velfærd kommet i fokus, og moderne dressurtræning har i høj grad hestens velbefindende i fokus. De er ude af boksen flere gange dagligt til træning, skridtture, frihed på fold, eller arbejde på vandløbebånd eller lignende. De får massage, bliver regelmæssigt tilset af dyrlæge, og mange kommer i spa efter et hårdt træningspas. Foderet er nøje beregnet, smeden kommer regelmæssigt, men hvordan har de det, egentlig?

Hvordan ser man om hesten har ondt?
Det har et nyligt publiceret studie sat fokus på. Halthedsforsker Sue Dyson har for tre år siden ledet en researchgruppe, som havde til formål at udvikle Ridden Hors Pain Ethogram (RHpE) et system bestående af 24 klare definitioner på hestens adfærd/reaktioner, hvis den har smerter som følge af muskelskelet lidelser sammenlignet med heste, der er haltfrie og smertefrie.

Hestens reaktioner kan fx være åben mund med adskillelse af tænderne i mindst 10 sekunder, gentagen hoved på sned, vedvarende halepisken, et intenst, stirrende blik i mere end 5 sekunder, den bliver bange, bukker, løber baglæns, klemmer halen, rækker tunge, eller går med ørerne tilbage i mere end 5 sekunder.

Jo lavere score – jo bedre
Ifølge Ridden Hors Pain Ethogram er tilstedeværelsen af 8 af de 24 adfærdsreaktioner en pålidelig indikator for tilstedeværelsen af et underliggende muskelskelet problem. Jo højere tal, jo større er sandsynligheden for, at hesten har ubehag/smerter i bevægeapparatet, hvilket kan kompromittere ydeevnen. Det er tidligere blevet vist, at den hyppigste score for ikke-haltede heste er 2 ud af 24. Dyson og hendes researchkollega Danica Pollard, har netop offentliggjort deres undersøgelse i tidsskriftet Animals. Deres antagelse var, at elite-dressurheste burde have en lav forekomst af muskelskelt smerter. Med udgangspunkt i ovenstående, var holdningen fra forskerne at hestenes RHpE-score konsekvent burde være mindre 8.

Grand Prix-hesten under lup
Dyson anvendte RHpE til videooptagelser af 147 Grand Prix-ridt ved ni forskellige stævner. Den gennemsnitlige RHpE-score for alle heste var 3 ud af 24, hvor den højeste score blandt hestene var 7.

– Denne undersøgelse leverede bevis for, at de fleste Grand Prix-dressurheste, der blev undersøgt på elite-niveau, var komfortable med hovedparten af deres arbejde, baseret på RHpE-score, rapporterede Dyson og Pollard.

– Imidlertid viste nogle heste periodevis ubehag, og identifikation af årsagen kan forbedre hestens velfærd og ydeevne.

Dommerne spotter hestens ubehag
Ved at sammenligne dommernes karakterer med forskernes RHpE-score, viste det sig, at der var en moderat tendens til, heste med højere RHpE-score fik en lavere score fra dommerne.

Forskerne fandt, at de heste, som scorede højere i RHpE gennem programmet arbejde med deres næseryg 10 grader bag lod i 10 sekunder eller mere. De blev også noteret for oftere at gå med munden åben, med adskilte tænder, i mere end 10 sekunder. Halepisken var også almindeligt blandt disse heste.

Teamet bag hesten skal være opmærksom
Dyson og Pollard konkluderede, at skønt den gennemsnitlige RHpE-score var lav, var der tegn på, at nogle heste viste lejlighedsvis ubehag.

– Der er mange mulige årsager, herunder primære muskelskelet smerter, især forbundet med biomekanisk mere krævende øvelser; smerte fremkaldt af udstyr; ændringer i rytterens vægtfordeling og den måde, hvorpå signaler blev anvendt.

Årsagen til hestens ubehag kan og bør udredes ved en omhyggelig klinisk vurdering af kvalificerede fagfolk, understregede forskerne.

– Dette kræver imidlertid, at tilstedeværelsen af et potentielt problem anerkendes af teamet bag hesten. Bliver der taget action på problemet, kan det resultere i både forbedret ydeevne og forbedret hestevelfærd, slutter forskerparret.

Dyson, S.; Pollard, D. Application of the Ridden Horse Pain Ethogram to Elite Dressage Horses Competing in World Cup Grand Prix Competitions. Animals 2021, 11, 1187. https://doi.org/10.3390/ani11051187

Kilde: Horsetalk.co.nz