Skip to main content

Verdensmestre har meldt sin ankomst til Aros Gait Event

Med medaljer ved DM, NM og VM er Jóhann Rúnar Skúlason et af de helt store navne i islandsk hestesport, og den kendte rytter er til start ved Aros Gait Event med sin VM-hest Finnbogi frá Minni-Reykjum.
| admin

Et helt særligt føl

Jóhann købte Finnbogi som føl i 2010. Han blev ringet op af en af sine venner på Island, der fortalte, at han havde fået et føl, der var det flotteste føl, han nogensinde havde avlet, og han syntes, at Jóhann skulle købe det. Det skulle den profilerede rytter lige tænke over, men det korte af det lange er, at handlen blev gennemført, og Finnbogi blev Jóhanns.

Den hvide hingst blev på Island til den var fire, og kom derefter til Danmark i 2014, hvor Jóhann bor. Derefter er det gået slag i slag, og Jóhann og Finnbogi har haft stor succes i sporten med mange, mange flotte resultater til følge. Et af højdepunkterne i deres partnerskab er uden tvivl VM i 2019, hvor de tog flere titler til Island, og det er tydeligt, at Finnbogi er lige så fantastisk, som hans avler påstod tilbage i 2010.

Du kan læse et interview med Jóhann, hvor han fortæller om Finnbogi, og hvor let han er at ride og arbejde med her.

Jóhann R. Skúlason og Finnbogi frá Minni-Reykjum. Foto: Aros Gait Event

Se med på Zibrasport Equest

Vil du gerne se den kendte ekvipage til start ved Aros Gait Event i Herning d. 10.-13. juni, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle dage – alle baner. Få mere information om pris m.m.

Du kan se Finnbogi fra DM 2018 i Premiumarkivet.
Eller klikke på islandske heste for at se alle vores artikler og videoer.