Skip to main content

Video: Dobbelt Grand Prix sejr til Nanna

Blue Hors egen rytter Nanna Skodborg Merrald var ikke til at komme uden om i hverken den nationale eller den internationale Grand Prix fredag ved Blue Hors Dressurfestival. Hun vandt begge klasser på henholdsvis Blue Hors Zatchmo og Blue Hors Don Olymbrio.
| admin

Selv om samarbejdet med både Zatchmo og Don Olymbrio er forholdvis nyt, ser det ud til, at Nanna allerede har fundet melodien med de to erfarne heste. Det blev nemlig til sejr i Grand Prix på Blue Hors Zatchmo med imponerende 76.733% (se ridtet nedenfor).
2. pladsen gik til Blue Hors rytteren Cristian Tudela Ruiz med Blue Hors Zepter med 71.900%, mens Betina Jæger Jensen og den spanske hest Fogo De Lyw tog 3. pladsen med 67.500%.
Hele klassen kan ses her.

Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Don Olymbrio med dommer Susanne Baarup. Foto: Blue Hors

Don O tilbage i konkurrence

I CDI3* Grand Prix var Nanna til start på Don Olymbrio (Don O). Hingsten har tidligere været redet af både Daniel Bachmann Andersen og Agnete Kirk Thinggaard, og er en særdeles populær hest på dressurbanenerne. Der var derfor store forventninger til de nye konstellation, forventninger som parret indfriede til fulde med en sejr i deres første internationale start. Dommerne var ihvertfald begejstrede og bedømte ridtet til flotte 75.217%!
Ind på 2. pladsen kom Anna Kasprzak, og Rock Star med 71.761%, mens svenske Malin Wahlkamp-Nilsson og Amplemento blev nummer 3 med 71.587%.
Se CDI* Grand Prix i arkivet