Skip to main content

Historien om Honduras – fra springhest, til krigshest til OL-reserve

Honduras (Nipper), historien om en hest, der overlevede 2. verdenskrig og blev berømt springhest med blandt andet Nations Cup sejre og en udtagelse som reserve til OL som 19- årig.
| admin

Mange Nations Cup er blevet aflyst i 2020 på grund af Covid-19, og umiddelbart er sporten ikke kommet bedre fra start i 2021, hvor restriktioner stadig præger hele verden. Det har fået engelske Horse&Hound til at gå på jagt i Nations Cup-historien, og det betyder et gensyn med fortællingen om Honduras (Nipper), en sort vallak på 160 cm i stang, der overlevede 2. verdenskrig, rejste over Atlanten og blev udtaget som reserve til OL i springning i en alder af 19 år.

Fra springbane til krigszonen
Fra springstjerne til Historien om Honduras mange flotte præstationer i springsporten går tilbage i 1937 i London, hvor vallakken vandt King Goerge V Gold Cup med Xavier Bizard i sadlen. Franske Bizard var lidt af en berømt springrytter på den tid, og han havde en lang række flotte resultater på Nations Cup hold bag sig. Efterfølgende fik Honduras ny rytter, Amador de Busnel, og parret vandt Bruxelles Grand Prix i 1939 – inden 2. verdenskrig for alvor brød ud. Som mange andre heste i Europa mærkede Honduras krigen på egen krop, og det var hårde år for både dyr og mennesker.

Nations Cup vinder i London og Dublin
Honduras overlevede krigen, og efterfølgende blev han transporteret il USA i august 1946. Vallakken dukkede igen op i konkurrence sammenhæng, nu med navnet Nipper, og med Løjtnant Charles Symorski i sadlen. De to var til start i både USA og Canada, før de satte næsen mod Europa i 1948. Her skulle Nipper startes i en række stævner som optakt til OL i London, fordi han og Symorski var udvalgt som USA’s reserve.

Parret var en del af det amerikanske hold, der vandt Nations Cup i både London og Dublin det år, og det betød, at de var med til at skrive en helt særlig historie i Dublin. Det var nemlig den første gang at et ikke-europæisk hold vandt titlen, og den sidste gang et militærhold fra USA konkurrerede på the Royal Dublin Society stævneplads.

Veje krydses
På denne rejse mødte Honduras (Nipper) igen sin gamle rytter Bizard i London, og det var noget af en overraskelse for den franske rytter, der troede, at Honduras var død. Historien lyder, at da Bizard blev meget røt, da han så sin gamle hest, og da han fortalte amerikanerne, at Honduras faktisk var 19 år, blev de meget overraskede.

Nipper/Honduras kom ikke med på OL holdet, hvor Mexico vandt guld, Spanien sølv og England tog bronze. Efter de olympiske lege blev det amerikanske militærhold erstattet af hold med civile ryttere. Selv om det er ubekræftet, så lyder resten af Honduras (Nippers)historie på at vallakken vendte tilbage til USA og levede resten as sit liv hos tre gange OL-deltager Jimmy Wofford I Kansas’.

Kilde: Horse&Hound