Skip to main content

Blogspot: Fra fed til fit sportshest

Bliver du afskrækket, når du ser en hest med for meget på sidebenene? I sit blogindlæg på Riders NOTEBOOK fortæller Minna, hvordan hun tog kampen op med fjordhesten Estel.
| admin

I 2014 var Minna taget ud for at se på fjordhesten Estel sammen med et par veninder. Synet der mødte dem var dog noget overraskende – Estel var nemlig meget overvægtig og kunne knapt gå 100 meter uden at blive forpustet!

På trods af overvægten så Minna potentiale i den kraftige fjordhest, og derfor valgte hun at tage ham til sig. I forbindelse med den forestående træning købte Minna et vægtmålebånd for at kunne holde øje med vægttabet, og det skulle vise sig, at det blev en god idé. Vægten viste nemlig skræmmende 950 kilos kampvægt for den kun 138 cm høje pony, som burde veje omkring 450 kilo. Det var altså bare med at komme i gang!

I Minnas blogindlæg på Riders NOTEBOOK fra 2019 fortæller hun om den vilde rejse, som de to gennemgik sammen og ikke mindst Estels forvandling fra at være fed til fit og rent faktisk kunne blive redet.

Læs eller genlæs hele blogindlægget på Riders NOTEBOOK her.

Fjordhesten Estel. Foto: Privat