Andreas Schou og Darc de Lux 5’er i Lyon
Andreas Schou og den imponerende hingst Darc De Lux har i denne weekend været til start ved World Cup stævnet i Lyon. Andreas har tidligere haft Darc de Lux med til OL i Tokyo og det var ligeledes Darc der var Andreas’ makker til VM i Herning i sommer.
Læs også: Springrytterne får plads i World Cup-serien
Andreas og Darc leverede idag i Lyon en opvisningsrunde, og kunne med nul fejl, som den ene af blot 6 ryttere i det stjernespækkede felt, gøre sig klar til omspringning.
I omspringningen satsede Andreas, og det kostede desværre en bom, på vejen rundt på banen. Men ikke desto mindre rakte turen til en samlet 5. plads. Andreas ligger nu nr. 14 i den samlede stilling, og det tegner rigtig godt for World Cup sæsonen.
Andreas viser storform for tiden og lagde allerede godt fra land i den første World Cup kvalifikation i Oslo tidligere på sæsonen. I dag beviste han igen hvorfor han er den bedst placerede dansker på verdensranglisten i årevis.