Af Sanni Hansen – Dyrlæge og Lektor – KU Universitetshospitalet for store husdyr
Når dyrlægen kommer ud, vil hun/han lave en grunding klinisk undersøgelse af hesten. Fokus vil være på luftvejene, men der kan være flere grunde til, at heste har nedsat præstation, puster, fnyser eller hoster, så det er vigtigt med en grundig undersøgelse. Dyrlægen vil bl.a. se efter næseflåd, mængde og farve af evt. næseflåd og mærke efter om lymfeknuderne er forstørrede.
Dyrlægen vil derefter lytte til lungerne i hvile både med og uden en ’re-breathing bag’ (plastikpose over næsen som forstærker hestens vejrtrækning), og også lytte på både hjertet og lungerne efter arbejde. Det mest optimale er at se hesten både i sit normale arbejde og i de situationer, hvor der er oplevet problemer. Det vil være fint at se hesten i longe til en start, hvis der er mistanke om en sygdom i de nedre luftveje, da det primære formål vil være at få puls og antal vejrtrækninger per minut til at stige, fordi det giver mulighed for bedre at høre eventuelle forandringer i lungerne. Dyrlægen måler også om hestens vejrtrækninger og puls falder, som de skal, efter arbejde.
Kikkertundersøgelsen afklarer mange forhold
Hvis dyrlægen har mistanke om astma, vil førstevalg af næste undersøgelse være en kikkertundersøgelse af luftvejene. Nogle dyrlæger har udstyr til at lave dette hjemme hos hesteejerne, mens andre henviser hesten til hospital. Dyrlægen giver hesten noget beroligende og fører et endoskop (en lang slange med en kikkert ude for enden) gennem næsegangen og ned til svælget. I svælget ser man efter irritation, hvor slimhinden vil fremstå hævet og nubret (follikulær hyperplasi). Hestens luftposer er udposninger på den indre øregang, der forbinder svælget med mellemøret. Luftposerne ligger gemt imellem kranieknoglerne og udmunder i svælget, hvor der vil kunne ses betændelse, blod eller slim fra indgangene.
Det er muligt at komme ind i luftposerne med endoskopet og se, om der er problemer derinde (svampevækst, brækkede knogler i området, betændelse mm.). Ved kikkertundersøgelsen af svælget vil man også kunne få en ide om, hvorvidt hesten skulle være strubepiber eller have en anden øvre luftvejslidelse, selv om en endelig diagnose oftest vil kræve dynamisk endoskopi (kikkertundersøgelse under arbejde – se også artikel omkring lidelser i de øvre luftveje af dyrlæge Julie Fjeldborg).
Efter at have kigget grundigt i svælget føres endoskopet videre ned i luftrøret, hvor der ses efter mængde og udseende af mucus (klinisk navn for slim). Mucus er en vigtig faktor, idet forskere har fundet en direkte sammenhæng mellem graden af mucus og astma. Dyrlægen kan vurdere graden af mucus på en skala fra 0-5.
Der udtages skylleprøver fra hestens luftrør (tracheal wash, TW) og dybt i hestens lunger (bronkoalveolær lavage, BAL). Fysiologisk saltvand sprøjtes ned i de to områder af luftvejene og suges op igen for at se, hvor mange og hvilke celler der er dernede, herunder de fagocyterende celler. Skylleprøverne sendes til laboratoriet, hvor antallet af betændelsesceller kan tælles under mikroskop. Antallet af betændelsesceller er meget vigtige for at diagnosticere, om hesten er rask eller har mild, moderat eller svær astma.
Skylleprøven fra dybt i hestens lunger (BAL) er den vigtigste og eneste valide prøve til diagnosticering af astma. Resultatet fra skylleprøven sammenholdes med historikken fra ejeren, de kliniske tegn og den kliniske undersøgelse og giver en diagnose for hesten. Herefter tilrettelægges den mest optimale behandling for hesten.
Hvis hesten går igennem 1-2 behandlingsforløb mod astma, og mod forventning ikke bliver bedre, bør der laves yderligere kliniske undersøgelser. Der kan være andre eller flere grunde til hestens symptomer, og det er derfor vigtigt, at hesten ikke genbehandles mange gange uden yderligere undersøgelser.
Yderligere undersøgelser kan være:
- Røntgen af lungerne, hvor man dels kan se efter astmatiske forandringer, men også se efter andre mulige diagnoser som lungebetændelse, kræft, lungeblødning mm.
- Skanning af lungerne, hvor man vil man kunne se, om der er væske i brysthulen som tegn på betændelse i lungehinden, hvilket oftest er en komplikation til lungebetændelse.
- Undersøgelse af luftposerne og bihulerne (sinussystemet).
- Dynamisk endoskopi, hvor hesten rides med en kikkert gennem næsen op til svælget.
- Endelig kan hesten fejle noget i andre organsystemer, f.eks. kan sygdomme i hjerte-kar systemet eller musklerne også give anledning til, at hesten puster meget.
BEHANDLING – Medicinsk behandling af astmaheste:
Formålet med behandlingen af svær astma er at forhindre bronkospasmer/hosteanfald, nedsætte betændelsestilstanden lokalt i lungerne, og undgå at hesten får nye astmaanfald.
Det allervigtigste er at få en god snak med din dyrlæge omkring hestens opstaldningsmiljø og management af hesten. Uden optimalt opstaldningsmiljø virker medicinen kun kortvarigt, og hestens symptomer vil komme retur, så snart den medicinske behandling stoppes.
Dyrlægen vil tilrettelægge en specifik medicinsk behandling til netop din hest. Type, varighed og dosis af medicin er afhængig af resultatet fra skylleprøven (bronkoalveolær lavage prøven, BAL) sammenholdt med din historie (anamnese), kliniske tegn og den kliniske undersøgelse.
Herunder vises Cytologibilleder af celler fra de nedre luftveje, der tælles 500 af disse celler under mikroskop og den procentmæssige sammensætning dannes del af grundlaget for om hesten får diagnosen astma.
Receptpligtig medicin til astmaheste:
Bronkieudvidende medicin: Det er medicin, der udvider bronkierne og hindrer bronkospasmer, samt øger den mucocilliære transport (fimrehårenes fjernelse af støvpartikler). Bronkieudvidende medicin vil hurtigt hjælpe hesten til at trække vejret bedre. Dette vil gøre, at hesten vil trække vejret færre gange per minut, og den vil ikke bruge bugmuskulaturen så meget. Bronkieudvidende medicin er kun symptomstillende, dvs. det virker kun, så længe hesten får medicinen, og det bruges til at øge velbefindende hos heste samt hjælpe de andre typer af medicin med at være mere effektive. Bronkieudvidende medicin fås både som sirup, der gives i foderet, og som inhalationsmedicin. Der er bivirkninger ved forlænget brug af bronkieudvidende medicin, så hesten bør kun få dette som en kur, og den bør ikke behandles med dette dagligt gennem en længere periode.
Slimløsende medicin: Medicinen virker ved at gøre mucus i luftrøret og bronkierne mere tyndtflydende, så det lettere fjernes med det mucocilliære system. Der er ikke lavet ret meget forskning på brugen af slimløsende medicin hos heste.
Binyrebarkhormon (glukokortikoider): Der findes flere typer af binyrebarkhormon medicin. Binyrebarkhormon kan gives, hvor medicinen gives i munden (med sprøjte eller blandet i foderet) eller via injektion i musklen eller blodet. Medicinen kan også gives som inhalation, hvor den gives via maske, så hesten inhalerer medicinen via næsen. Binyrebarkhormon virker ved at dæmpe kroppens immunforsvar, enten i hele kroppen (hvis medicinen gives i munden, musklen eller blodet) eller lokalt i lungerne, hvis medicinen gives som inhalation. Det er vigtigt at huske, at det tager tid før binyrebarkhormonmedicinen virker optimalt. Når medicinen virker optimalt, fjernes betændelsesceller fra luftvejene, og dermed forsvinder hævelsen (ødemet) i luftvejene. Samtidig sker der også en nedsættelse af slimproduktionen og bronkospasmerne, hvilket samlet giver en bedre optagelse af ilt til kroppen.
Når vi giver hesten binyrebarkhormon, så undertrykker vi hestens egen produktion af kortisol (kroppens eget binyrebarkhormon), og det er derfor vigtigt, at man trapper dosis gradvist ned over en længere periode, så kroppen selv kan genstarte sin produktion. Længden af undertrykkelse må forventes at stige med længden af behandling, men en gradvis nedtrapning bør helt eller delvist kunne kompensere for dette. Følg altid din dyrlæges anvisning, og du må aldrig stoppe eller forlænge medicinen uden at have rådført dig med din dyrlæge.
Bivirkninger ved brug af binyrebarkhormoner: Mange hesteejere frygter behandling med binyrebarkhormon pga. risikoen for, at hesten bliver forfangen af medicinen. Den nyeste forskning viser, at det kun er et fåtal af heste, der har risiko for at udvikle denne bivirkning. Heste, der er meget overvægtige og heste med stofskifte-sygdomme, har risiko for at udvikle forfangenhed, dvs. heste med Pituitary Pars Intermedia Dysfunktion (PPID) / Cushing og Equine Metabolic Syndrome (EMS). Hvis man har en hest, hvor man er i tvivl, om den lider af en stofskifte-lidelse, er det en rigtig god ide at få den testet via blodprøve, før behandling med binyrebarkhormon opstartes. Din dyrlæge vil altid tage højde for dette og vælge det produkt, der dels sikrer den mest effektive behandling af astmaen, og dels har den mindste risiko for bivirkninger.
Alternative behandlingsformer med og uden effekt baseret på publiceret evidensbaseret litteratur:
Omega-3 polyumættede fedtsyrer
- Et videnskabeligt studie fra 2015 fandt, at tilskud af omega-3 olie i enkelt eller dobbelt dosis gav en forbedring i hoste og vejrtrækning hos den gruppe, der fik omega-3 olie, sammenlignet med heste der blev behandlet med et placebo præparat (Nogradi et al 2015).
Immunoterapi med CpG-ODN
- Et videnskabeligt studie fra 2015 viste, at immunterapi med CpG-ODN (et molekyle der manipulerer med hestens immunsystem) har en gavnlig virkning på astmaheste (Klier et al 2015).
Celler fra knoglemarven
- Et videnskabeligt studie fra 2016 viste, at celler udvundet fra knoglemarven og efterfølgende placeret direkte ned i luftrøret, blev fundet at have en immunmodulerende effekt i astmaheste. Denne effekt blev opnået ved at opregulere betændelseshæmmende signalstoffer (cytokiner mm.) (Barussi et al 2016).
Akupunktur
- Et videnskabeligt studie fra 2004 viste, at akupunktur som behandling af astma hos hest ikke havde nogen effekt (Wilson et al 2004).
Allergitest
- Flere videnskabelige studier har vist, at resultater af allergitest udført på blodprøver ingen sammenhæng havde med astma (hvis man tester raske overfor astma-syge heste) (Hansen et al 2019 + flere).
PROGNOSE
Når hesten har fået en astmadiagnose, vil den oftest have følsomme luftveje resten af sit liv. Prognosen afhænger af, hvor påvirket hesten er, hvor godt den reagerer på medicinsk behandling, og vigtigst – hvor godt et staldmiljø du som ejer kan tilbyde den. Astmaheste kan fungere som rideheste og konkurrenceheste, men det betyder, at man skal sørge for et opstaldningsmiljø, der tilgodeser dens behov for støvreducering. Det er vigtigt, at der hele tiden opretholdes god management og optimale opstaldningsforhold. Bare en enkelt dag, hvor der fodres med dårligt hø, vil være nok til at astmaheste får tilbagefald og begynder at udvise kliniske symptomer igen.
Den tredje del af serien om astma hos heste handler om management og forebyggelse.
| Om uanvendelig.dk Uanvendelig.dk er et fondsfinansieret projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade. På websiden Uanvendelig.dk udgives løbende artikler, der har til formål at højne ryttere og hesteejeres kendskab til hestens sygdomme, korrekt træning og genoptræning, samt forbygge at skader opstår via korrekt manegement af hesten. Artiklerne er evidensbaseret og altid udarbejdet i samarbejde med dygtige fagfolk. |
