Skip to main content

Skønne heste og dygtige voltigører ved DM

Esbjerg og Omegns Rideklub har i weekenden afholdt EOR´s DM, Agria DRF mesterskab og LM 21 med god sport og hyggeligt samvær
| admin

“Det har været en fantastisk weekend fyldt med skønne heste og dygtige voltigører på alle niveauer, lige fra fædre med små børn på hesten til verdensstjerner,” fortæller Lene Goller. Esbjerg og Omegns Rideklub var vært for flere mesterskaber i voltigering. Både udøvere og klubben nød igen at være sammen om en sportsbegivenhed unden snærende restriktioner. “Det var meget tydeligt, at det var til stor glæde blandt både udøvere, hjælpere og et meget stort antal publikum,” tilføjer Lene.

Der blev vist flotte præstationer og weekenden blev afsluttet med en samlet præmieoverrækkelse. Der var meget flotte ærespræmier til DM guld vinderne fra Club B v. Hanne Lodberg. Der var også gaver til vinderne fra TIKA Rideudstyr og fra Agria. Klubben er meget taknemmelige for den store støtte til mesterskabsstævnet.

Masser af frivillige sørgede bl.a. for mad og drikke til både udøvere og tilskuere. Det gjorde som altid et fantastisk job, og det er værd at huske på for alle i ridesporten, at uden de mange frivilliges store indsats vil det ikke være muligt at afvikle stævner.

Individuel Dame Senior: GULD: Sheena Bendixen på Ramstein og longefører Lasse Kristensen fra VKT SØLV: Anna Viktoria Damm på Gulager Linus og longefører Hanne Hansen fra SRV BRONZE: Amanda Staalsø på Bakkegårdens Charlie og longefører Trine Staalsø fra BIS. Foto: privat

De nye Danmarksmestre:

Individuel Dame Senior:
GULD: Sheena Bendixen på Ramstein og longefører Lasse Kristensen fra VKT
SØLV: Anna Viktoria Damm på Gulager Linus og longefører Hanne Hansen fra SRV
BRONZE: Amanda Staalsø på Bakkegårdens Charlie og longefører Trine Staalsø fra BIS

Individuel Junior/Pige ¤2:
GULD: Julie B. Christensen på Pilgrim og longefører Sanne Lorenzen fra EOR
SØLV: Amalie L Amundsen på Hornbecks Crixus og longefører Allan Laudrup fra VKT
BRONZE: Marie S Futtrup på Boston og longefører Pia Sørensen fra SJRK

Individuel Children ¤2:
GULD: Josephine Nielsen på Tophøjs Geleto og longefører Hanne Hansen fra SRV
SØLV: Ester Søndergaard på Tophøjs Gelato og longefører Hanne Hansen fra SRV
BRONZE: Olivia Thorsø på Hornbecks Crixus og longefører Allan Laudrup fra VKT

DM guldvinder Julie Christensen og Plet. Foto: privat

Hold Senior ¤3:
GULD: BIS på Turbo og longefører Maria Rasmussen
SØLV: SVT” (EOR) på Shariff og longefører Sanne Lorenzen
BROBZE: Skibby Senior på Lorenzo og longefører Maria Frimark

LM (Landsmesterskab) vindere:
Childern 1*Nr. 1 Emil Nielsen på Minimax fra RDH
Junior1*.  Nr. 1 Mathilde Berthelsen på Janus fra EOR
Senior 1* Nr. 1 Anne Cathrine Jørgensen på Janus fra EOR
F ungdom: Nr. 1:  SJRK 1 på Harley fra SJRK
Gruppe E: Nr. 1:  team Dalia på Skovlunde May Dancer fra VKT

DV-guldvinder for junior blev Julie Christensen og Plet fra værtsklubben. Foto: Privat