Skip to main content

Blue Hors inviterer til show med atleter fra OL, PL og EM

Når Blue Hors Dressurfestival løber af stablen i november, kan du opleve danske topatleter i et fantastisk show torsdag aften under titlen ‘Medaljeregn’. Husk vi streamer fra festivalen fredag, lørdag og søndag.
| admin

Oplev en fantastisk aften på Blue Hors, hvor du kan møde deltagere og medaljetagere fra både OL, PL og EM. Glæd dig til at opleve de succesfulde ryttere fra alle aldersgrupper, når de denne aften giver et fantastisk show og viser hvorfor netop de er med i toppen af sporten. Hør dem også fortælle om deres spændende rejse gennem 2021.

Aftenens værter er Britt Carlsen fra Zibrasport Equest samt Bjarne Nielsen, blandt andet kendt fra kommentatorboksen ved OL i Tokyo. Programmet opdateres løbende, følg med på www.bluehors.com – eller her på siden.

Pris 100 kr. + 15 kr. gebyr pr. person til nummereret siddeplads. Overskud fra billetsalget går ubeskåret til Dansk Ride Forbunds talentudviklingsarbejde.

TIDSPUNKT: Torsdag den 11. november 2021

3 gode grunde til at tage afsted

• En oplevelse i særklasse med mange talentfulde ryttere og dygtige heste

• Fantastiske omgivelser og en flot kulisse i et af Europas førende hestesportscentre

• Med dit billetkøb støtter du Dansk Ride Forbunds talentudviklingsarbejde

Få mere info og køb billet her

Se med fra Blue Hors Dressurfestival på Zibrasport Equest. Vi streamer fra fredag til søndag.

Mere om Blue Hors Dressurfestival