Skip to main content

Hvad betyder låsning i et led for en hest?

Hvad betyder det, at hesten har en låsning i et led, og hvordan kan det behandles, så hesten får sin fulde bevægelighed tilbage? Det fortæller Tone Lygren Troldborg i indslaget, der nu kan ses i arkivet. Tone bruger skelettet af en ældre islandsk hest til at demonstrere, hvordan en låsning kan hæmme hesten, og hvordan en kiropraktor kan hjælpe, så leddet ikke længere er låst – og der ikke kommer en betændelsestilstand.

SE HELE INDSLAGET HER (Premium):
Hestens Skelet: Låsninger og betændelsestilstande (2)

Nedenfor kan du se et lille klip af fra indslaget:

Poll

Har du haft kiropraktor til din hest? Svar her

Vil du vide meget mere? Se også:

Hestens skelet: Korsled, ryg og hals (1)

Mød hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg

Undersøgelse: Heste har meget foldtid og foldkammerater

Vores undersøgelse om hestenes foldvaner fik 332 besvarelser (tak til alle der tog sig tid til at svare), og det er der kommet nogle spændende betragtninger ud af. Blandt andet ser det ud til, at heste i Danmark er meget på fold og oftest med foldkammerater.

Primært dressurheste
Ikke overraskende brugte størstedelen af dem, der udfyldte skemaet, primært deres hest til dressur. Det tal nåede op på hele 51%. Dernæst red 23,5% skovtur, mens 20,8% svarede at de primært bruge deres heste allround. 18,4% var primært springheste, mens de mindre discipliner som military, distance, voltigering og andet ikke fik så mange kryds i skemaet. En vigtig information i forhold til resultatet er, at det var muligt at sætte kryds ved mere end en disciplin.

Det er vigtigt for mig, at min hest er ude mest muligt, og han går i en harmonisk flok. Stråfoder ad libitum.

Fra undersøgelsen

Mange timer på fold
Fordommen om, at dressurheste ikke må komme på fold, er nok noget, de fleste ryttere er stødt på – på et eller andet tidspunkt. Ifølge vores undersøgelse, er det ikke helt det billede, der gør sig gældende. Når man tænker på, at 51% af dem, der svarede på skemaet, primært red dressur, er det interessant, at hele 29,5% svarede, at deres heste gik på fold alle lyse timer om vinteren og døgnfold om sommeren. 28,9% gik på fold 5-8 timer om dagen, mens 20,8% gik ude mere end 8 timer om dagen.
Kun 1,8% af de adspurgte havde deres heste på fold 1-2 timer om dagen.

Min hest går meget ude, og det er godt for den, da den har en skade. Desværre er den nødt til at have mundkurv på i overgangen til nyt græs på grund af forfangenheds tendens.

Fra undersøgelsen

Hestene står hjemme eller privat
Det er nemmere at have sine heste på fold i mange timer, hvis man ikke har dem på et ridecenter, hvor der ofte er rift om pladserne. Med ovenstående tal i mente, giver det også mening, at hele 41,6% af de adspurgte havde hestene hjemme, og 39,5% havde dem opstaldet i en privat stald.
17,9% svarede at deres heste stod på et ridecenter.

41,6% svarede at de havde hestene hjemme.

Mange har foldkammerater
Alle ved, at heste er flokdyr, og så vidt muligt skal de have artsfæller at socialisere sig med på marken. Der kan dog være flere grunde – herunder skadesforbygning og små folde – til at heste går alene på fold. Resultatet af spørgeskemaet viste, at 44,4% af hestene gik sammen med 2-5 andre heste, 35,6% gik sammen med 1-2 heste, mens 15,8% gik med mere end 5 heste.
Kun 4,3% satte kryds ved, at deres hest gik alene på fold.

Mine heste går på vandrefold 24/7, hvilket minder om naturlig hesteadfærd mest muligt. De er ude med artsfæller døgnet rundt og får bevægelse og vandrer efter mad.

Fra undersøgelsen.

Dækken eller ej
Ikke overraskende svarede 82,1%, at deres heste havde dækken på om vinteren (vi bor jo i Danmark), mens kun 6,4% havde dækken på om sommeren (sommereksem). 17,9% svarede at deres heste aldrig havde dækken på. I et land som Danmark er det meget naturligt, at rideheste har dækken på om vinteren, og at nogle heste er så plaget af insekter om sommeren, at de kun kan få fred med insektdækkener.

Mine heste er ude efter vejrforholdene og om sommeren efter insektmængde. De har regndækken på ved heldags regn og blæst.

Fra undersøgelsen.

Tak for hjælpen
Vi synes, at tallene fra denne lille brugerundersøgelse er interessante, og giver et fint indblik i tendensen for hestehold i Danmark. Igen stor tak til alle, der havde lyst til at dele informationer om deres hestes foldvaner i spørgeskemaet.

Værd at vide om hestens korsled, ryg og hals

Hvad er et facetled? Hvad er Atlas og Axis? Og hvorfor må sadlen ikke lægge for langt tilbage på lænden? Det – og meget mere – får du svar på i første indslag om hestens skelet, hvor vi ser nærmere på ryggen, halsen og korsleddet.

Alle Premium-medlemmer har adgang til indslaget, som kan ses her:
HESTENS SKELET: KORSLED, RYG OG HALS (1)

Og du kan se et lille klip fra indslaget nedenfor.

Se også med i næste uge hvor vi udgiver 2. afsnit i serien om hestens skelet, og fokus bliver på låsninger og betændelsestilstande

Fik du set Mød Hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg

Poll
Har du haft en kiropraktor til at behandle/ se på din hest?
Svar her

Mød hestekiropraktor og dyrlæge Tone Lygren Troldborg

I en serie på fem afsnit ser vi nærmere på hestens skelet, og hvordan man kan hjælpe hestens funktionalitet og velbefindende gennem hestekiropraktik. Serien er lavet i samarbejde med Tone Lygren Troldborg fra EquiLibrium Hestekiropraktik, og det første afsnit giver en lille introduktion til hvem Tone er, hvordan hun kom igang med kiropraktik – og ikke mindst hvorfor hun synes, hun har verdens bedste job.

I næste uge ser vi nærmere på hestens skelet, hvor Tone gennemgår hestens korsled, ryg og hals

Se afsnittet Mød hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg her
(kræver Premium Medlemsskab)

Nedenfor kan du se et lille klip:

Poll – har du haft en hestekiropraktor til at se på din hest?

SVAR HER

Forskning: Næsebånd kan give skader på hesten

Nogle hestes knogler i kraniet bliver unormalt tykkere eller tyndere, der hvor næsebåndet er placeret. Det kan i værste tilfælde medføre læsioner, der kan ses på røntgenbilleder og nogle gange endda ses med det blotte øje. Det viser en ny undersøgelse ifølge thehorse.com.

Sådanne ændringer i knoglestrukturen kan antyde, at hestene selv skader deres kranie, når  de forsøger at søge væk fra presset fra næsebåndet, siger Paul McGreevy, professor i dyreadfærd og dyrevelfærdsvidenskab på University of Sydney.

Hesten giver op

– Hvis trykket på biddet foranlediger hesten til at åbne munden, så kan et stramt næsebånd sætter en stopper for hesten. Den vil muligvis give op, eller det kan være, at den arbejder imod næsebåndet, uddyber McGreevy.

Jeg frygter, at disse læsioner kan være tegn på dyr i træning og konkurrence faktisk skader sig selv.

McGreevy

McGreevy og resten af teamet af forskere, der også inkluderer Lucia Pérez-Manrique, undersøgte næsten 150 varmblodsheste, der alle bliver benyttet til ridesport i det mexicanske kavaleri. Hestene blev bl.a. afprøvet i dressur, ridebanespringning og military.

Eksperterne undersøgte hestene visuelt og gennemgik derefter deres hoveder for anormalitet. Der blev desuden foretaget en røntgenfotografering af deres kranier for at tjekke næseben og underkæbe.

To uafhængige dyrlæge med ekspertviden inden for røntgenfotografi, der også undersøgte de udvalgte heste, bekræftede teamets resultat.

Nemlig at 37 procent af de 150 varmblodsheste havde minimum en skade på næsebenet, og næsten 14 procent havde mindst en læsion på underkæben.
Skaderne inkluderede fortykkelse og udtynding af knoglerne – og ved mange af hestene påviste de begge dele.

Svært at se med det blotte øje

Ifølge McGreevy er det dog vigtigt at understrege, at mange af skaderne ikke var synlige, når man kiggede på hestene med det blotte øje. Men når man undersøgte områderne via røntgenfotos, kunne der ofte påvises læsioner.

Mange personer vil højst sandsynlig slet ikke bemærke disse læsioner, fordi det små deformiteter er blevet det ”nye normal”, forklarer McGreevy endvidere.

Teamet af forskere undersøgte ikke, hvad der kunne være specifik årsag til læsionerne, så det er ikke muligt at sige, at visse slags næsebånd, en bestemt ridestil eller næsebåndets stramhed ligger til grund for skaderne.  Men det er planen, at yderligere undersøgelser skal se på netop disse faktorer.

Forskerne vil også gerne undersøge grupper af heste, der bruges i andre discipliner og sportsgrene i andre dele af verden

– Vi er meget taknemmelige for det mexicanske kavaleri for deres gennemsigtighed, slutter Paul McGreevy.

Kilde: Thehorse.com

Vi undersøger: Din hests foldvaner

Vi er nok alle enige om, at det er vigtigt for hesten at komme på fold hver dag, men hvor meget hesten kan komme ud afhænger ofte af plads, problematikker som muk og forfangenhed m.m.
Vi har lavet en lille undersøgelse, hvor vi prøver at få et lille overblik over danske hestes foldvaner. Vi håber, I vil bruge ca. 1 minuts tid på at besvare skemaet, og vi vil derefter samle op på de indkomne svar i en efterfølgende artikel 🙂
På forhånd tak for hjælpen.

UNDERSØGELSEN ER AFSLUTTET

(Alle besvarelser er anonyme)

Bliv klogere på konik-hestene, der lever vildt i Høje Gladsaxe

Ayla Nurkan Gretoft, biolog, og Katja Yamakawa, dyrepasser, giver os i indslaget herunder en grundig beskrivelse af de tre heste, der for nylig blev sat ud i Høje Gladsaxe Park. Her skal de leve vildt og sørge for at styrke biodiversiteten.

Men hvorfor faldt valget på konik-hestene?

Om konik

Konikken (polsk: konik) er lille, semi-vild hest, med oprindelse i Polen. Det polske ord “konik” (flertal: koniki) er diminutiv af “kon”, det polske ord for “hest” (somme tider forveksles ordet med “kuc”, der betyder “pony”). Konik henviser til en bestemt hesterace.

Konikken mentes at være slægtning tarpanen, der er en af de oprindelige hesteracer i Østeuropa, som er blevet blandet med flere polske og russiske heste. Imidlertid modsiger genetiske undersøgelser nu opfattelsen, at konik er en overlevende form af østeuropæisk vildhest, ligesom konikken ikke er tæt forbundet med disse. Konik deler mitokondrielt DNA med mange andre domesticerede hesteacer, og deres Y-kromosomer er næsten identisk.

Kilde: Wikipedia

Forskning: Heste med dækkener spiser mindre

Undersøgelsen: Fri adgang til hø med og uden dækken
En gruppe af forskere med Michelle DeBoer i spidsen satte sig for at undersøge, om det betød noget for hestens indtag af grovfoder, om den havde dækken på eller ej. Undersøgelsen fandt sted i Wisconsin, USA i december – januar (hvor temperaturen som regel er under frysepunktet hele døgnet). Forskerne delte 16 heste ind i to grupper. Hver gruppe bestod af 8 heste og var sammensat af voksne heste af samme race, vægt og konstitution. Begge grupper gik på en tør fold og havde fri adgang til de samme slags høballer, hvor de kunne spise lige så meget, som de ville. Den eneste forskel på de to grupper var – at hestene i den ene gruppe havde dækkener på, og det havde hestene i den anden gruppe ikke.

Heste med dækken indtog mindre grovfoder
Forskerne fandt, at hestenes vægt og konstitution blev ved at være identiske mellem de to grupper under forsøget, men da de undersøgte høballernes vægt før og efter forsøget, viste det sig, at hestene uden dækkener havde spist mere hø. Forskerne regnede ud, at hestene uden dækken havde spist 2.51% af deres kropsvægt om dagen, hvor de heste med dækkener havde indtaget 2,31% af deres kropsvægt. Det anbefalede daglige indtag af hø for en voksen hest er minimum 1,5-2,0% af deres vægt. Ud fra beregningerne betød det, at hestene med dækkener spiste 8% mindre hø, end dem uden dækkener.

Dækken er ikke lig med slankekur
Forsøget viste altså, at hestene frivilligt formindskede deres indtag af stråfoder, når de havde dækkener på, men DeBoer pointerer, at det ikke betyder, at man skal give hestene mindre hø, hvis de går med dækken. Hestene har brug for stråfoderet for at opretholde en sund balance i maven, og de har brug for de næringsstoffer, der er i høet.

Man skal heller ikke se det at give hesten dækken på som en fiks slankekur, bare fordi hesten spiser mindre, er det ikke sikkert den taber sig. Faktisk kan det modsatte være tilfældet. Dækkenet kan varme hesten så meget, at den ender med at bruge mindre energi på at holde varmen, og dermed nedsættes forbrændingen, og hesten kan risikere at tage på i stedet.

Dækken på hesten forpligter
Uanset om hesten har tendens til at tage på eller tabe sig, når den har dækken på, så er det altid vigtigt, at hesteejeren holder øje med hestens huld og fysik, og det anbefales selvfølgelig, at dækkenet kommer af en gang om dagen, så man ud over at tjekke om hesten tager på / taber sig, også giver luft til hud og pels, og sikre sig, at hesten ikke har slidemærker eller sår under dækkenet  – og ikke står og sveder og deraf får hudproblemer.

Kilde: The Horse – læs mere om undersøgelsen her

Ny serie om hestekiropraktik på vej

Korsled, facetled, torntappe, kissing spine… for ikke indviede hestefolk kan fascinationen af det, der ligger bag ordene være svært at forstå… Men for hestefolk er det nogen gange et must at vide mere om de specifikke led og emner, for hvis der er problemer her, kan der også meget vel være problemer med at ride hesten.

Dyrlæge og hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg forklarer og demonstrerer, hvordan hestens led og skelet virker i en ny og spændende serie om hestekiropraktik. De første afsnit er snart klar, så hold øje med siden eller med Facebook, hvis du også er en af dem, der gerne vil vide mere om kiropraktik – og generelt om hestens anatomi.

Vi glæder os til at dele endnu en faglig serie med jer.

Tone Lygren Troldborg (foto: Zibrasport Equest)

Vi anbefaler også artiklen Hvad er hestefysioterapi

Dansk Islandshesteforening afholder seminar om hestevelfærd

Seminaret består af teoretisk oplæg ved dyrlæge Laura Nygaard Kjær. Laura er uddannet hestedyrlæge i 2006 med særlig interesse for adfærd, træning og biomekanik. Laura er desuden aktiv Alridrytter. Seminaret er åbent for alle interesserede og er obligatorisk, hvis du ønsker at uddanne dig til Unghestetræner eller FEIF Level 1 instruktør.

Dagen vil bestå af oplæg om:

  • Anatomi, fysiologi og sammenhængen med de hyppigste sygdomme hos islændere
  • Sygdomsforebyggelse, sygdomme, parasitter og vaccinationer
  • Fodring af den nøjsomme hest

Pris inkl. forplejning:

  • kr. 990,- for DI-medlemmer
  • kr. 1190,- for lokalklubmedlemmer

Kurset gennemføres ved min. 20 deltagere og i henhold til evt. Corona-restriktioner.

Tid og sted:
23. januar 2021 på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S fra 10.00 – 16.00.

Tilmeldingsfrist: d. 18.12. via link til sporti.dk her 

Mere info her

Kilde: Dansk Islandshesteforening

DRF lancerer opdaterede Ryttermærker

– Sikkerhed og hestevelfærd er absolut grundlæggende værdier og fokusområder for Dansk Ride Forbund. De har altid absolut topprioritet i alle sammenhænge og på alle niveauer i sporten, og netop derfor er især ryttermærkerne helt centrale for os, fordi de sikrer, at man allerede som ny rytter på en elevskole bliver introduceret til sikkerhed og faglig viden om både ridning og hestehold generelt.

Ryttermærkerne har dog længe trængt til en opdatering, så de kan blive så tidssvarende og relevante som muligt, og med støtte fra vores samarbejdspartner Blue Hors/Stutteri Ask, er vi nu nået i mål. Vi er stolte af nu at kunne præsentere både de nye ryttermærker samt et modulopbygget undervisningskoncept, som mærkerne kan forankres i ude i elevskolerne. På den måde understøtter vi også elevskolernes udvikling og hjælper dem med at uddanne rytterne bedst muligt inden for især sikkerhed og hestevelfærd” udtaler direktør i Dansk Ride Forbund, Morten Schram Rodtwitt.

Derfor opdateres ryttermærkerne

I dag er det langt fra alle elevskoler, der rent faktisk tilbyder ryttermærkeundervisning. Ofte skyldes det, at det er for ressourcekrævende at afvikle teoriundervisning og prøver, og det er en skam for de ryttere, der gerne vil tage mærkerne. Andre gange skyldes det, at efterspørgslen på mærkerne simpelthen ikke er der, og dén problematik bunder desværre i, at hverken indhold eller undervisnings- og prøveforløbet er tidssvarende, fordi ryttermærkerne ikke har været opdateret i mange år, og det gør det svært for rytterne at se værdien i at tage mærkerne. Uanset årsagen betyder det, at alt for få nye ryttere i dag tager ryttermærker, og det er et problem, fordi de dermed går glip af både faglig viden om ridning og det at holde hest, og de får heller ikke den nødvendige sikkerhedsundervisning, som er et must, når man har med levende dyr at gøre. DRF’s nye ryttermærkekoncept skal derfor kort fortalt sikre, at alle nye ryttere rundt omkring i DRF’s elevskoler får den nødvendige teoretiske viden og praktiske erfaring, som gør dem i stand ti

   – At omgå heste og dyrke ridesport på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde
   – At omgå, tage vare på og ride heste i henhold til DRF’s retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport
   – Selvstændigt at omgå, tage vare på og ride heste under hensyn til hestens naturlige behov

Mærkerne gøres tidssvarende, relevante og digitale

På nuværende tidspunkt findes der 5 ryttermærker, men i det nye koncept er disse skåret ned til 3 mærker. Størstedelen af de teoretiske og praktiske emner fra de nuværende ryttermærker 1-3, indholdet fra de nuværende intromærker, samt enkelte emner fra ryttermærker 4-5 udgør tilsammen indholdet i de 3 nye mærker. For at sikre, at ryttermærkerne imødekommer de faktiske behov hos rytterne på de pågældende niveauer, er der byttet rundt på rækkefølgen af nogle af de teoretiske og praktiske færdigheder, og derudover er formuleringerne i prøverne opdateret væsentligt, så de rent faktisk er til at forstå for børn og unge anno 2020. De velkendte undervisningshæfter afskaffes og erstattes af fagligt baggrundsmateriale i e-læringsformat, og prøverne afvikles digitalt. Faktisk gøres mærkerne 100% digitale, da de ikke længere vil være fysiske, men i stedet vil fremgå som ’badges’ på rytternes Go-profiler, så man stolt kan vise, at man har taget dem. Og så er det tanken, at ryttermærkeundervisningen løbende skal inkorporeres i elevskoleundervisningen. 

Forankring i elevskoleundervisningen gennem modulopbygget undervisning
Og netop sammenhængen med elevskoleundervisningen er ny for de fleste, men tanken er, at vi ved at forankre ryttermærkeundervisningen i elevskolen, sikrer en styrket undervisning, hvor den faglige viden knyttes direkte til praktiske erfaringer, og det tror vi på, giver en bedre uddannelse af de unge ryttere. Derfor har DRF’s arbejdsgruppe udarbejdet et såkaldt modulopbygget undervisningskoncept, som skal gøre det så let som muligt at forankre ryttermærkerne i elevskolen. Kort fortalt arbejdes der med en inddeling af eleverne i tre niveauer, som hver især undervises i det ’pensum’, der indgår i det tilsvarende ryttermærke (1,2 eller 3):

ElevskoleniveauFærdighederRyttermærke
BegynderHelt nye elever, der ingen erfaring har med heste og ridning 1
Let øvet Elever, der kan det helt basale, men stadig mangler at kunne kontrollere hesten selvstændigt i alle situationer2
ØvetElever, der er godt på vej, kan ride selvstændigt i alle gangarter og varetage almindelig omgang med hesten i stalden (typiske elever, der er klar til en part)3


Praktisk forankret undervisning og digital prøve

Det vil altså være elevskolens underviser, der kommer til at stå for ryttermærkeundervisningen, ligesom det er underviseren, der vurderer, hvornår eleverne er klar til prøven, der som noget nyt skal tages digitalt og uden brug af en fysisk dommer. Undervisningen er tænkt som en kombination af praktiske og teoretiske temaer, der kan gennemgås som en del af elevskoleundervisningen, så der er altså ikke længere tale om den traditionelle ’teoriundervisning’, som de fleste af os husker den. 

DRF hjælper jer i gang
Da vi ved, at ikke to elevskoler fungerer 100% ens, har arbejdsgruppen udarbejdet forskellige forslag til konkrete lektionsplaner, der kan imødekomme flere forskellige behov, så det er så let som muligt for elevskolerne at komme i gang med undervisningen. Både lektionsplaner og baggrundsmateriale vil naturligvis ligge frit tilgængelige på vores hjemmeside, og derudover sidder DRF’s konsulenter klar til at komme ud og besøge jer og hjælpe med implementeringen.

2021 bliver startskuddet
Til og med 31. december 2020 kan der fortsat aflægges ryttermærkeprøver i det nuværende set-up, men herefter overgår vi til det nye koncept. Pr. 1 januar 2021 forventer vi at have både de nye digitale ryttermærker, baggrundsmaterialet og lektionsplanerne klar, og pr. 1. april 2021 vil det være muligt at aflægge digitale ryttermærkeprøver. I den mellemliggende periode vil det altså ikke være muligt at afholde ryttermærkeprøver, men i stedet vil der være rig mulighed for at blive bekendt med både baggrundsmateriale, lektionsplaner osv. 

Om arbejdsgruppen
Bag det store arbejde med at opdatere ryttermærkekonceptet samt formulere det nye modulopdelte undervisningskoncept står en arbejdsgruppe bestående af ryttermærkedommere Stine Nielsen og Ditte Louise Weldingh og berider Sille Hastrup, som hver især har bidraget med uundværlig viden og input. 

Pressemeddelelse DRF

Colic – what are myths and what are true?

The symptoms of colic are impossible to err – the horse tries to lie down, roll around, look at the belly, scrape in the ground and maybe even flee.
These are clear signs that the horse has pain in the abdominal region, and of course always have to act responsibly and contact the veterinarian. Colic is a collective term for diseases of the stomach or intestinal system of the horse, and here we try to look more closely at the swelling and the truth about the disease.

15 myths

Horses must not roll
– Of course, a horse with colic must roll, explains Kathrin Rasch, head of the horse clinic Duisburg.
– When the horse rolls, it can even do well, as it causes the gases in the digestive tract to move and escape. However, this is only the case when we are dealing with lighter forms of colic such as convulsive or mild constipation colic.

When the horse manages again, everything is fine
– No, that is not the case, says the veterinarian.
– There is so much space in the rectum that the horse can easily fertilize four to five times, even though the colic is not over.

Trailer driving helps
– Yes, a round of trailer driving can help, says Rasch.  
– The horse connects the trailer with exciting situations. It can be a drive to rallies, and that tension can get your gut activity stimulated again.

Prohibited drinking
The myth that horses are not allowed to drink when they have colic is difficult to defeat.
– If the horse has convulsions or constipation, it is very important that the horse drinks, Rasch states. In a bad case of colic or intestinal perforation, however, the horse feels so bad that it will not drink.

Crib bites get colic more often
– It has not been proven, says Rasch.
– We only know that the esophagus is bigger and smoother than horses that are not cribs. In addition, the stomach of the crib bites may also be more irritated.
– A lot of the air they suck in, they let out right away. That they should suffer more from colic is a myth.

“Colic weather”
According to Rasch, horses are more often plagued by colic in windy weather, or when there are large fluctuations in temperature.
– The wind can make horses nervous. It can cause them stress, which can cause colic.

The horse’s stomach is silent when it has colic
The veterinarian explains that if it is a severe case of colic, it can actually be impossible to hear sounds from the stomach.
– Then your horses must have immediate treatment. In milder forms of colic, sounds from the stomach can easily occur.

Sand colic
– There is sand colic, says the vet.
– The sand accumulates in the anterior part of the colon and constipation occurs. This is often seen in horses walking on sand paddocks or in paddocks where the grass is bitten down.

If the horses start to get bored, then they may well find themselves eating sand. Sand colic can develop over several months, and often the sand can only be removed with surgery.

The horse must be kept in motion
– Movement is extremely important for the horse if it is affected by colic, says the head of the equine clinic.
– You can pull the horse or lung it in strides. Even better is if you can get the horse to trot at a light pace for a few minutes. The movement stimulates intestinal activity. Milder cases of colic can thus resolve.

Herbal schnapps helps
– The effect is zero, it sounds from Rasch.
– The horse’s digestive system is completely different than in humans. And if the cause of the colic comes from the back of the horse’s colon, the schnapps will never get there.

Mash stimulates digestion
This myth can actually have few serious consequences for sick horses. If the horse is suffering from acute colic, then under no circumstances should it be fed.
– No feed, bedding must be removed and at best it must have a muzzle on, says the advice from the vet.
– If the horse has constipation, it must not eat. Some horses are so greedy that they continue to eat despite the pain. This can lead to an overload of the bowel.

Colic occasionally is normal
Horses do not live as they did in the past. That’s a fact. Therefore, colic in horses is not a rarity.
– However, one should not always conclude that it is because the horses are on the box that they develop colic. In very busy stables, sensitive horses get colic because they are exposed to stress. Their rank order is constantly challenged by new horses, or other horses block the feeding sites. These stressors can be the cause of colic.

Too much bedding is the cause
– This is only the case if the horse eats too much straw when it is not getting exercise or consuming enough fluids at the same time, she says.
– In winter, it can be beneficial to heat the drinking water a little, as the horse does not like ice cold water. If the horse drinks plenty, then straw should not be a problem.

Heat helps
– With heat you can create a comfortable environment for the horse, which can cause it to relax. It can help relieve mild forms of colic.

Oil makes it slip
It is unfortunately not so – at least not if you give the sick horse for example. flaxseed oil.
– In case of constipation, the veterinarian usually gives the horse paraffin oils which have a laxative effect. In general, feed oils are good for digestion and metabolism, but they have no effect in acute situations.

Source

  • 1
  • 2