Ceremoniel hestevogn udgravet uden for Pompeji
”Den repræsenterer et unikt fund, som hidtil ikke har nogen parallel i Italien,” har den arkæologiske park i Pompeji udtalt i en erklæring om den firehjulede hestevogn, som er blevet fundet nord for bymuren omkring den klassiske romerske by i Campana-området i Italien. Det område blev begravet under et tykt lag af vulkansk aske og pimpsten fra Vesuv-vulkanens voldsomme udbrud i 79 e.Kr.
Hestevognen blev udgravet fra en forstadsvilla, den er blevet beskrevet som ekstraordinær af forskere. Arkæologer har arbejdet i området uden for de gamle bymure siden 2017 for at bekæmpe ulovlige udgravninger. Den udgravede vogn indeholdt dets jernkomponenter, smukke bronze- og tin-dekorationer, mineraliserede trærester og aftryk af organiske materialer (fra rebene til resterne af blomsterdekorationer).
Hestevognen blev fundet i en overdækket port indgang overfor stalden, hvor der i 2018 blev fundet rester af tre heste, herunder en, der var optømmet med seletøj. Indgangen, hvor vognen blev udgravet, åbnede op ud mod en overdækket gårdhave, og egetræsloftet med et netværk af bjælker var fortsat intakt.
Vognen er nu transporteret til laboratoriet i den arkæologiske park i Pompeji, hvor restauratorerne arbejder på at fuldføre fjernelsen af vulkansk materiale og begynde restaureringen og genopbygningen. Det tværfaglige team, der arbejdede på stedet, herunder arkæologer, arkitekter, ingeniører, restauratorer og vulkanologer, sagde, at vognen var mirakuløst sparret for sammenbrud af vægge og lofter.
Udgravningen af vognen viste sig at være særlig kompleks på grund af de involverede materialers skrøbelighed og de vanskelige arbejdsforhold. Specialister i håndtering af træ og metaller var vigtige for arbejdet. Hver gang der blev opdaget et tomrum, blev gips hældt ind som en del af et forsøg på at bevare aftrykket af det organiske materiale, der ikke længere var til stede. Derfor har det været muligt at bevare vognens skagler og sæde samt aftryk af reb og dermed afsløre den i al dets kompleksitet.
Pompeji vedbliver med at forbløffe med alle sine opdagelser, og det vil stedet fortsætte med at gøre det i mange år endnu med 20 hektar, der stadig skal udgraves, udtaler landets kulturminister, Dario Franceschini, om opdagelsen.
Han sagde endvidere, at det var et fund med stor videnskabelig værdi, som havde undgået tyveri og ulovligt salg af skatte på det sorte marked. Den afgående direktør for den arkæologiske park, Massimo Osanna, har udtalt, at det er et ekstraordinært fund, der ville fremme viden om den antikke verden.
I Pompeji er der tidligere fundet køretøjer, der blev brugt til transport, men intet af en sådan statur. Det var, sagde han, højst sandsynligt en ceremoniel vogn, som ikke blev brugt til daglig brug eller til landbrugstransport, men til at ledsage samfundets festligheder, parader og processioner. Denne type hestevogn er ikke tidligere blevet fundet i Italien.
Scenerne på medaljonerne, der pynter bagenden af vognen, henviser til Eros (satyrer og nymfer). Det er muligt, at vognen blev brugt til ritualer relateret til ægteskab, til at føre bruden til sin nye husstand.
Sædet er placeret oven på høje jernhjul forbundet med et avanceret mekanisk system. Hoveddelen af vognen, der er 90 cm x 1,4 m, hvor sædet er placeret, er omgivet af en metalarm og ryglæn til enten en eller to personer. Vognen har været rigt dekoreret langs begge sider med skiftevis indgraveret bronzeplade og røde og sortmalte træpaneler, mens der bagtil er et komplekst og omfattende dekorativt system med en række bronze- og tinmedaljer med figurative scener.
Disse medaljoner, repræsenterer mandlige og kvindelige figurer i relief, afbildet i erotiske scener. Bøgetræ er blevet brugt til at skabe sidestrukturer og bagsiden af vognen, hvortil de dekorative elementer blev fastgjort med små klemmer.
Kilde: horsetalk.co.nz