Dansk 5.plads efter spændende kürfinale
Efter dressurlandsholdets triumf igår, hvor, Daniel Bachmann, Nanna Skodborg Merrald og Cathrine Laudrup-Dufour sikrede historisk holdsølv til Danmark, var det idag tid til den individuelle medaljekamp på dressurstadionet ved OL i Paris.
Dagens danske præstationer
Daniel var første dansker på banen med den enorme hingst Vayron, der virkelig klæder Daniel godt. Parret leverede endnu en pragtpræstation, der blev belønnet med 84,850%.
Nanna og Zepter var anden danske ekvipage på banen ved det smukke Versaille Slot. Der indløb sig desvære et par dyre fejl i dagens program, der ellers også havde mange flotte højdepunkter. Parret blev belønnet med 82,293% for freestylen.
Cathrine og Free var sidste ekvipage i dagens kürfinale, og skulle have mindst 88,971 procent for at få en medalje. Parret skinnede om kap med solen denne søndag i den franske hovedstad. Desværre lykkedes det hele ikke idag for Free og Cathrine, der slutter med 88.093% og en utaknemlig 5. plads.
Medaljefordelingen i kürfinalen
Medaljefordelingen i kürfinalen ved OL i Paris 2024:
1: GULD – Jessica von Bredow Werndl & Dalera med 90.093%
2: SØLV – Isabell Werth & Wendy med 89.614%
3: BRONZE – Charlotte Fry og Glamourdale med 88.971%
Find klassen fulde resultet her