Skip to main content

Det buldrer der-ud-af ved Christmas Show

Stemningen er helt i top. Publikum fylder hallen til bristepunktet, og der bliver vist masser af flot ridning. Danish Christmas Show koger og det har indtil nu været damernes dag på Vilhelmsborg.
| admin

Bronzeturfinalen åbnede dagen på Vilhelmsborg lørdag med en sejr til Mie Mundberg Hansen og Calida. Og så blev der redet super stærkt i Dansk Hesteforsikring sølvtur finale (1.20 m), og her gik sejren til Line Busk Heltborg og Gaville. Line var dermed den heldige vinder af en Ifor Williams trailer til en værdi af 110.000 kr. og hun var jublende lykkelig efter sejren.

Christine Thirup Christensen og Vedric vinder af guldturen. Foto: Zibrasport Equest

I TG Horseboxes Mini Grand Prix finale red rytterne i grupper af 4, og vinderen af gruppen gik videre til omspringningen, og så var der desuden adgang til to ”lucky loosers” – ryttere der ikke vandt deres gruppe, men var hurtigst blandt dem, som ikke nåede finalen.

Det blev Christine Thirup Christensen og Vedric, som sejrede i guldfinalen med næsten 7 sekunders forspring til klassens nr. to Thomas Sandgaard som red en rolig, sikker runde med Flint Sol ’Heure, den blot 7-årige Diamant de Semilly-søn ser rigtig interessant ud til fremtiden for Thomas Sandgaard, som vandt Grand Prix-klassen ved Christmas Show i 2015 på Amarone.

Læs også: Video: Mød Christine Thirup Christensen i Riders NOTEBOOK

Hvis du ikke har mulighed for at køre til Vilhelmsborg kan du få springklasserne helt hjem i stuen da Zibrasport Equest streamer fra Danish Christmas Show igen i år.

Pris: 199 kr. for Basis medlemmer (giver adgang til streaming alle dage fra Christmas Show). Premium medlemmer kan se med GRATIS.

Start- og resultatlister