Natten falder på, og det er tid til at komme i seng. Din hest har nydt dagens sidste servering af hø og er komfortabel i sin rene boks og klar til en god nats søvn. Alt er godt, ikke?
Jo, det er det måske, men hvis du har givet hesten løst hø (uden net eller feeder), så er du måske den eneste af jer to, der har en rigtig behagelig aften. Ifølge irske og skotske forskere kan heste hurtigt indtage bunken med løst hø, og derfor ende med at vente så mange timer på deres morgenmåltid, at det kan påvirke deres helbred.
Hesten faster allerede efter 4 timer
“Når heste går mere end fire timer uden mad, faster de teknisk set,” lyder det fra Barbara Hardman, kandidat fra University of Edinburghs Royal School of Veterinary Studies, i Skotland. “At tygge stråfoder er en ‘stærkt motiveret’ adfærd for heste, hvilket betyder, at det er en vigtig aktivitet både for hestens tarmsystem og for dens mentale sundhed.”
Når heste får lov at græsse efter lyst, tygger de typisk omkring 10 til 14 timer om dagen, sagde Hardman under sin præsentation på den 15. konference for International Society for Equitation Science (ISES), der blev afholdt i Ontario, Canada. ”Og det er vigtigt at huske på, at definitionen af “dag” er en hel 24-timers periode og ikke kun dagslyset,” tilføjede hun.
“Det er en almindelig misforståelse at tro, at heste hellere vil tilbringe natten i en stor halmseng end i græsset på marken,” sagde Hardman endvidere. ”Men mere end fire timer i træk uden hø/græs, giver større risiko for mave-tarmproblemer som kolik, mavesår samt udvikling af stereotyp adfærd som krybbebidning eller vævning. Desuden, hvis hestene er sultne nok, og begynder at spiser deres halmseng/madras (halm eller andet strå), er der også en større chance for at de kommer til at indtage deres egen afføring. ”
Når heste skal stå i boksen om natten, kan brugen af slow-feeders imidlertid hjælpe med at forlænge fodringen gennem nattetimerne uden at forstyrre hestenes hvilemønstre.
Studiet
Hardman og hendes team udførte en undersøgelse af nattens adfærd hos fire heste – alle omkring 9 år gamle – under forskellige fodringsforhold, mens de stod i boks om natten. Alle fire heste modtog stråfoder på tre måder:
1. Løst hø på jorden
2. Slow-feeder der bestod af en stor plastbeholder, der fordelte hø gennem stænger på beholderens nederste forside
3. Slowfeeder lavet af en solid plastbeholder med et låg, der faldt gradvist, når hestene trak høet gennem huller i låget. Begge foderautomater var designet til brug på jorden.
Forskerne brugte infrarøde LED-kameraer til at tage fotografier hvert 30. sekund i 17 timer, fra kl. til 15 om eftermiddagen til kl 8 om morgenen i syv dage pr. hest pr. fodermåde. Forskerne evaluerede billederne og lavede adfærdskort, der angav, hvor lang tid hestene allokerede til adfærd som at spise, stå, hvile, ligge, bevæge sig rundt og stå på vagt.
Resultat
Hardman fandt ud af, at når hestene havde slow-feeders, brugte de 95 til 120% mere tid på at spise/tygge stråfoder (afhængigt af fodermodellen), end når de havde løst hø på jorden. Interessant nok så det også ud til, at de spredte spise-tiden ud i løbet af natten.
Desuden bemærkede Hardman, at når hestene havde løst hø, brugte de 72% mere tid på at søge rundt i deres strøelse, hvilket betød øget risiko for at indtage strøelse/bund og afføring – og i tilfælde med indtag af større mængde halm var der risiko for kolik.
Men længere perioder betød ikke, at heste var så optaget af at spise, at de ikke fik ro, sagde Hardman. Hvileperioder – hvad enten de står eller ligger – var ikke forskellige fra den ene form for fodring til den anden.
“Hvis heste skal stabiliseres på begrænsede foderstoffer, kan slow-feeders bruges til at forlænge fodertider for heste, hvilket potentielt forhindrer indtagelse af strøelse (med risiko for at indtage afføring) eller udvikling af stereotyp adfærd,” sagde Hardman. “Hvis de er på ‘uspiseligt’ strøelse/bund (såsom træspåner, træpiller eller hør), kan dette øge timerne med faste – og føre til en øget risiko for mavesår.”
Kilde: The Horse
