Skip to main content

Dynamic Dream topper liste over flest fødte føl i Oldenburg

Det tyske Oldenburg forbund bringer en top-ti over de avlshingste, som i 2022 blev far til flest føl registreret i forbundet. Og det er danskejede Dynamic Dream som topper på dressursiden.
| admin

Med 179 registrerede føl i Oldenburg er det den Dansk Varmblods kårede hingst Dynamic Dream, som topper listen over flest registrerede afkom i det forbund. Hingsten blev fløjhingst ved kåringen i Westfalen, og efterfølgende blev han præmiehingst i Dansk Varmblod. Han er efter Dream Boy/Sir Donnerhall I, og herhjemme har han 41 registrerede afkom i 2022. Med sine blot 6 år topper han listen, over de mest brugte hingste efterfulgt af Vitalis og Total Diamond PS.

Top-10 Dressurhingste

1. Dynamic Dream (Dream Boy x Sir Donnerhall I): 179
2. Vitalis (Vivaldi x D-Day): 148
3. Total Diamond PS (Totilas x Sir Donnerhall): 95
4. Bonds (Benicio x Sir Donnerhall I): 87
5. Secret (Sezuan x St. Moritz): 80
6. Morricone I (Millennium x Rubin Royal): 75
7. Fynch Hatton (Formel Eins x Sir Donnerhall I): 74
8. For Romance I (Fürst Romancier x Sir Donnerhall I): 70
9. Vivaldos (Vivaldi x Desperados): 65
10. Total Hope (Totilas x Don Schufro): 63

Chacoon Blue topper listen i springning

En af de helt store stamfædre til den moderne springhest er fuldblodshingsten Rantzau xx, der er far til stempelhingsten Cor de la Bryère. Alle springhingste på top-ti listen bærer Cor de la Bryère-blod i sin afstamning. Anført af Chacco-Blue, som man genfinder i hele 6 hingste på listen. Han er far til top-ti listens højdespringer Chacoon Blue, der har 207 registrerede afkom i 2022 i Oldenburg-forbundet.

Chacoon Blue, der er født i 2009 er avlet og ejet af Paul Schockemöhle. Ved siden af egne resultater i international sport, er han også far til flere sportsheste og kårede hingste.

Top-10 Springhingste

1. Chacoon Blue (Chacco-Blue x Cartoon): 207
2. Diablue PS (Diaron x Stakkato): 190
3. Diaron (Diarado x Come On): 187
4. Casallco (Casall x Contender): 146
5. Chaccothage Blue PS (Chacco-Blue x Conthargos): 104
6. Conthargos (Converter x Carthago Z): 97
7. Cosmos Z (Chellano Alpha Z x Artos Z): 56
8. Conthalou (Conthargos x Balou du Rouet): 40
9. Charthago Blue (Chaccato x Carthago Z): 37
10. Forlee (For Pleasure x Comme il faut): 32

Se mere i Oldenburg-forbundets kåringsmagasin HER