Skip to main content

Firkløverets ryttere imponerede til DM

Firkløverets Springakademi stillede med to hold til DM for hold. I weekenden blev der afviklet første kvalifikation i turneringen, hvor RØDT NIVO HOLD og GRÅT EQUIPE HOLD leverede masser af nulrunder.
| admin

På Riders Cup blev der i weekenden afholdt Agria DRF-Mesterskaber for hold, hvor Firkløverets Springakademi stillede med to hold. 

RØDT NIVO HOLD:
Josephine Bøgh, Emilie Weilsby, Emilie Nibuhr, Freja Højer, Peter Lykke Svendsen, Maria Nørregaard Langhoff, Emma Groot, Emilie Mosegaard Christiansen
 
GRÅT EQUIPE HOLD: Simone Hansen Scherff, Maria Hjorth Frederiksen, Amalie König, Emilie Pedersen, Elisabeth Rask, Anne Katrine Kolborg Johansen, Emmelie Aabech
 
– I år har vi besluttet at have 2 hold med i årets DRF hold DM. Det er samtidig en rigtig god praktisk prøve i at være team, dyrke teamspirit og bakke op om hinanden, som er en stor del af det at være Akademirytter, lød det fra akademiet før stævnet.
 
Og meget tyder på, at det der med teamspirit, det har akademi-rytterne tjek på.
 
– HOLD NU FEST VI ER STOLTE-
I dag har begge Akademiets hold redet 1. Kval af DM for hold. Super indstilling, gode heste, fantastisk kampånd, sejeste teamspirit fra hver og en.
Begge hold har i dag leveret 3 nulrunder – vildt sejt
RØDT NIVO HOLD blev samlet nr 4
GRÅT EQUIPE HOLD blev samlet nr 5
Super udgangspunkt – Hjallerup here we come.
Tak Maria Gretzerfor fantastisk hjælp hele dagen, tak til vores ryttere og forældre I er seje – vi vandt helt sikkert for det bedste “Heppekor, skrev Firkløveret efterfølgende på de sociale medier.