Fredags-anbefaling: 10 år med mirakler
Det er ikke nogen hemmelighed, at samværet med heste og ridesport er særdeles givende for personer med særlige udfordringer. Og det er præcis, hvad kortfilmen ‘Walking On 10 Years of Miracles’ handler om.
| admin
I illinois, USA, ligger ‘Walking On’, et ridecenter der arbejder med hesteassisteret terapi og handicapridning. I denne lille film på ca. 5 minutter fortæller personale, patienter og pårørende om den fantastiske virkning samværet med heste har på personer med særlige udfordringer.
Særligt interessant er det at se, hvodan en ældre mand med slem parkinson kan styre en hest for vogn.
Filmen er opløftende og et ud af mange eksempler på, hvordan heste og ridesport påvirker mennesker hver dag – i hele verden.