Det er ikke muligt at gøre høet til hesten fuldstændig støvfrit. Det er uundgåeligt at små partikler og andre urenheder vil gemme sig i stråfoderet, men hvordan sikrer man sig på bedste vis, så hesten ikke beskadiger lunger og luftveje?
Dampning af hø – her er effekten
Hø eller strøelse bidrager til støvforurening.
Ifølge observationer fra universitetet i Leipzig producerer selv godt hø fire til seks gange mere støv end høpiller. Uanset om hesten er rask eller har en luftvejssygdom, har hestens lunger ikke godt af at blive udsat for støv. Og derfor kan det være gavnligt at fugte høet, før hesten skal æde det.
Man kan vande det kortvarigt, lægge det i blød eller dampe det. Dampning har leveret de bedste resultater i alle videnskabelige undersøgelser, skriver magasinet St.GEORG.
Bakterier og svampe bliver næsten fuldstændig ødelagt af 99 graders damp. Forsøg viser, at hø behandlet på denne måde stadig kan fodres 24 timer efter endt dampning.
Forsøgene er altid blevet udført med professionelt udstyr. Høprøver med “hjemmelavede” apparater blev også undersøgt. Her blev støvindholdet også væsentligt reduceret, men resultaterne var ikke helt så gode.
Vanding af hø – fordele og ulemper
Anderledes forholder det sig med vanding, som skyller grove urenheder ud.
Hvis du trækker et høet op af en kar, afslører den resterende mørke væske, hvad der ellers kunne have fundet vej til hesten luftveje og lunger. Ti minutters fuldstændig nedsænkning af hø i en vandtemperatur på 16 grader “vasker” mange grove urenheder ud fra høet.
Hvis det fugtige hø ikke fodres direkte, er det fugtige miljø dog en invitation til alle bakterier, som du egentlig gerne ville af med.
Studier om hø
Forskere fra flere tyske universiteter har undersøgt brugen af hø til heste.
De kiggede bl.a. nærmere på, hvilket omfang de forskelligt behandlede høtyper påvirker hestenes spiseadfærd. Høet blev vandet, dampet eller fodret tørt.
Udover at bestemme kimmiljøet (Bakterietallene, mugtallene og skimmeltallene er delt op i kim-grupper) ved forskellige temperaturer, 10 og 25 grader, samt variable opbevaringstider (seks, tolv og 24 timer), blev hestenes håndtering af grovfoderet også noteret: Spiste de høet med det samme? Hvordan tyggede hestene?
Fugtigt hø, hvad enten det var vandet eller dampet, tog hestene generelt mindre velvilligt imod. Hestene tyggede på det i lang tid – hvilket umiddelbart lyder positivt. Forskerne fra Martin Luther Universitetet i Halle-Wittenberg og Julius Kühne Instituttet i Braunschweig mener, at madens blødere konsistens har påvirket tyggeadfærden.
En undersøgelse fra 2014 i Storbritannien gik et skridt videre. Det primære fokus var her på, i hvor høj grad vandopløselige kulhydrater påvirkes af de forskellige metoder. Men høets hygiejniske tilstand blev også undersøgt. I dette forsøg blev hødet først dampet, hvor kimindholdet gik nærmest i nul. Hvis dette hø så blev gennemblødt i ni timer ved 16 grader, eksploderede kimtallet.
Kilde: St. George
