Skip to main content

Global ride-challenge til fordel for næsehorn

Vil du hjælpe med at beskytte de truede næsehorn, så kan du deltage i Waterberg Rhino UKs globale ride-challenge, hvor der skal samles penge ind til næsehornenes fordel.
| admin

Hjælp til truede næsehorn

For lidt over et år siden begyndte Waterberg Rhino UK at støtte de sikkerhedspatruljer, der beskytter næsehorn ved Ant’s Nest i Sydafrika mod krybskytteri. Rejsestoppet i forbindelse med Corona-pandemien har været ensbetydende med turisme-stop, og det betyder igen manglende indtægter, hvilket har betydet fyringer. En specifik finansiering til sikkerhedspatruljerne fra fonden, har derfor været ekstrem vigtig i arbejdet med at beskytte populationen af de meget truede næsehorn.

Målet er 8000 miles

I sommeren 2021 kan du være med til at indsamle midler til næsehornene i en global ride-challenge arrangeret af Waterberg Rhino UK. Målet er at ryttere fra hele verden skal ride sammenlagt 8000 miles (12874,75 km) – en afstand svarende fra England til Sydafrika – samtidig med at der bliver samlet penge ind.

Du opretter dig som deltager på waterbergrhino.org.uk og bruger appen Equilab til at registrere dine kilometre, blive en del af grupper og meget mere.

Challengen blev skudt i gang 1. maj og slutter 31. august. Der er ugentlige udfordringer og mulighed for at vinde præmier og meget mere.

Læs mere og tilmeld dig her
https://waterbergrhino.org.uk/upcoming-events/riding-challenge/?fbclid=IwAR1VxI1bFHm_fTTYNgL_byJMGg9iZGhm39h3e1hyy4pVeyjtfE3ywDV22l8

Safari til hest

Kunne du tænke dig at opleve de fascinerende næsehorn (og mange andre fantastiske dyr) helt tæt på, så kan du komme på flere spændende safarier/rideferier i det smukke Waterberg i Sydafrika. Det kan du læse mere om her