Skip to main content

Højfyns Rideklub videre til Dressurens Venner Cup finale

Lørdag eftermiddag var Højfyns Rideklub vært for den femte kvalifikationsrunde i Dressurens Venner Cup. To hold, begge fra Højfyns Rideklub, red om en finaleplads i Cuppen.
| admin

Ved C-stævnet i Højfyns Rideklub denne weekend blev der afviklet den femte kvalifikationsrunde i Dressurens Venner Cup. Her skulle det næste hold findes til finalen, som finder sted på Vallensbæk Rideklub den 2-4 september 2022.

Det blev holdet Højfyns Rideklub Team no 2, der vandt kvalifikationen med samlet 204.571%.  Det rivaliserende hold fra samme klub opnåede sammenlagt 198.363%.

Team no 2 bestod af:
Anne Sofie Helene Andersen og DON BELLO – L (67.156%)
Anna Christina Riisager Trojel og LAMBOUGHINI Á G (67.932%)
Signe Horndrup og HARALD (67.759%)
Britt Trappehave og SHE’S HAPPY-KIRIAL (68.880%)

”Vi har haft et godt stævne her på Højfyns Rideklub med mange startere, så det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at der ikke var flere hold med i kvalifikationen,” lyder det fra Anna Christina Riisager Trojel. ”Det er jo en velkendt turnering, og det er en god tradition. Og det var en rigtig god dag, men det kunne have været fedt med flere hold.”

Anna Christina ser nu frem mod finalen, som holdet glæder sig meget til at deltage i.

”Der er noget at ride for i finalen, så vi skal fortsætte den gode stil. Vi har gode heste og ryttere, så vi har et godt hold. Det er en stor ting for mig som amatørrytter at ride sådan en cup. Det er nemlig en af de få gange, hvor man ikke skal starte mod de professionelle, så man har en chance for at være med. Det er virkelig en turnering for alle, det er velorganiseret og fint med flotte præmier – og så lærer man også meget ved at ride for to dommere.”

Hele resultatet kan ses her

Om Dressurens Venner Cup

Dressurens Venner Cup er en Danmarksturnering for klubhold i dressur, som bliver afviklet i LA2-A til C-stævner landet over. Turneringen afvikles over i alt seks kvalifikationsrunder samt en finale og er sponsoreret af Dressurens Venner i samarbejde med Ingdam’s.

Vinderne fra de allerede afviklede kvalifikationsrunder er:

  • Vallø Sportsrideklub, som vandt hos Midtsjællands Rideklub.
  • Vældgård Sportsrideklub, som vandt hos Skive Rideklub.
  • Aarhus Rideklub, som vandt hos Silkeborg Rideklub.
  • Rideklubben Falken, som vandt hos Nordsjællands Sportsrideklub.

Læs mere om Dressurens Venner Cup her