Kingsland klæder de frivillige på ved Herning2022
Forberedelserne til det firedobbelte verdensmesterskab er i fuld gang, og MCH Messecenter Herning, Stutteri Ask Stadium, BB Arena, Jyske Bank Boxen og EquiPark samt de mange frivillige bliver klædt i de officielle farver for ECCO FEI World Championships 2022. Omkring 1.200 frivillige hjælpere skal i aktion under mesterskaberne, der strækker sig fra den 6. – 14. august 2022, og det bliver den internationale rideudstyrsproducent Kingsland Equestrian, der som Official Clothing Supplier for verdensmesterskaberne skal klæde alle de frivillige på.
Bæredygtig beklædning
Kollektionen bliver skabt ud fra Kingslands populære ”Earth Collection” – en linje i Kingslands kollektion, hvor der anvendes 100% recirkulerbare materialer og hvor bæredygtighed og fokus på miljøet er højt prioriteret uden at gå på kompromis med Kingslands kendte kvalitet.
– Vi er utrolig stolte over at kunne støtte op om dette enestående arrangement. For Kingsland var det et helt naturligt valg at involvere os i Herning2022.
Mette Vester Reymert, sales manager for Kingsland
–Vores engagement giver os den ønskede synlighed i sporten, men for os er det også vigtigt, at arrangørerne af Herning2022 har bæredygtigheden i fokus. Netop bæredygtighed er en af Kingslands grundlæggende værdier og et væsentlige fokusområde også fremadrettet, udtaler Mette Vester Reymert, sales manager for Kingsland.
Spændende kollektion fra Kingsland
Samtlige hjælpere tilknyttet arrangementet får et sæt crew-tøj, som består af flere enheder. Denne kollektion bliver suppleret med lækre varianter og vil indgå i VM Hernings merchandise kollektion. Kan man ikke vente til næste år med at få del i den lækre kollektion, vil det blive muligt at købe en limited edition kollektion allerede til december i år, lyder det fra Mette Vester Reymert.
– Vi har set designet fra Kingsland, og det ser rigtig spændende ud, fortæller Casper Cassøe, der sammen med Jens Traberg står i spidsen for afviklingen af Herning2022. Han fortsætter:
– Vi er ved at få udarbejdet en interessant kollektion til salg i vores merchandise shop. Foruden den flotte ridetøjskollektion fra Kingsland vil man kunne glæde sig til at se forskelligt, relevant merchandise, som både opfylder en praktisk funktion, men også vil være et godt minde om VM på dansk grund.
– Vi har ofte samarbejdet med Kingsland i andre sammenhænge, og de har, hver eneste gang, været sikre leverandører af kvalitetstøj
Jens Trabjerg
– For os er det også vigtigt, at Kingsland kan tilbyde tøj fra deres bæredygtige Earth Collection. For herved rammer tøjet lige ned i grundtanken om at afvikle dette verdensmesterskab med fokus på bæredygtighed. Vi ved, at vores frivillige bliver meget glade for at gå med crew-tøjet under eventet. Kingslands kendte kvalitet og sikre design betyder, at vi også forventer, at mange af vores gæster vil vælge at købe dele af den flotte kollektion for at få et minde med hjem fra stævnet, slutter Jens Trabjerg.