Otte europæiske lande er lykkedes med deres forsøg på at få deres århundreder gamle traditioner for lipizzansk hesteavl givet kulturarvsstatus. Der blev ansøgt om at få hesteavlstraditionerne optaget på UNESCOs repræsentantliste over menneskehedens immaterielle kulturarv, og det er nu en realitet.
Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Den immaterielle kulturarv er den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, kundskaber og måder at være sammen på. UNESCO’s 2003-konvention sikrer den immaterielle kulturarv – eller den levende kulturarv, som den også kaldes.
I december 2015 blev Classical Horsemanship og High School of the Spanish Riding School, den Spanske Rideskole i Wien optaget på UNESCO-listen. Og sammen med den nye optagelse er den spanske rideskole og det tilknyttede stutteri, Piber den eneste institution i verden, der er repræsenteret to gange, med to separate kulturarvs elementer.
Lipizzaner-heste kan spores tilbage til 1580, hvor den habsburgske kejser Ferdinand I etablerede et stutteri. De blev oprindeligt opdrættet til det habsburgske kejserhof i Wien, men i dag spiller racen en særlig rolle i det kulturelle og sociale hverdagsliv og samfund i landdistrikterne.
“Lipizzaner hesteavl har forenet fællesskaber i over 450 år og skabt en stærk følelse af fælles identitet, herunder gennem dets specialiserede ordforråd og den tætte følelsesmæssige forbindelse mellem opdrættere og heste,” lød det fra UNESCO-komitéen.
De otte nationer, der indgav ansøgningen, er Østrig, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Ungarn, Italien, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Lipizzan-heste har en symbolsk rolle i alle otte lande. Den multinationale nominering samlede repræsentanter for statslige stutterier og private avlere, eksperter i immateriell arv, kultureksperter, forskere og lokalsamfund fra de otte nationer. Ansøgningen indeholdt mange støttebreve fra Lipizzaner-opdrættere og organisationer, herunder et underskrevet af ryttere på den berømte spanske rideskole i Wien. Den formelle ansøgning bemærker, at Lipizzaner-heste har spillet en symbolsk rolle for landene og regionerne gennem århundreder og fortsat repræsenterer forskellige samfund i dag. På nationalt plan bruges hestene ikonisk på forskellige genstande eller artefakter såsom mønter, pengesedler, våbenskjolde, etiketter og frimærker og spiller en vigtig rolle i repræsentative og ceremonielle begivenheder.
“Lipizzanerne forener mennesker fra hele verden i beundring af deres elegance og talent, men de er også et symbol på overvindelse af konflikter og for samarbejde mellem nationer. Det seneste bevis på denne smukke evne er den vellykkede optagelse på den repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv”, udtaler Alfred Hudler, administrerende direktør for den spanske rideskole. I mere end hundrede år er alle den spanske rideskoles skolehingste blevet avlet på Lipizzaner-stutteriet Piber, som byder på et unikt landskab for en unik hest.
De originale stambøger opbevares i stutteriernes arkiver og går tilbage til år 1827. Af sikkerhedsmæssige årsager har de altid været skrevet i dubletter: Den ene blev opbevaret i Staldmesterens kontor i Wien og den anden i det kejserlige stutteri Lipica. Takket være disse optegnelser kan hver Lipizzaner-hests afstamning spores tilbage i mere end to århundreder. Hver hest (hingst og hoppe) kan forbindes tilbage til en af lipizzanernes grundlæggerheste. Stambøgerne er den dag i dag omhyggeligt håndskrevne, siden 1980’erne er de også blevet digitaliseret.
“Vi indsamler og arkiverer al relevant information, der hjælper os med at nå vores avlsmål. Målet er at generere sunde, højtydende heste, der repræsenterer den traditionelle Lipizzaner racetype, og samtidig sikre maksimal genetisk diversitet”, forklarer Erwin Movia, stutterimanager på Piber.
Kilde: Den Spanske Rideskole
