Nanna og Farrell brillerede igen i Hagen
Nanna Merrald og den smukke og charmerende avlshingst Blue Hors Farrell har virkelig sat deres aftryk på det internationale stævne i Hagen. Onsdag vandt ekvipagen Prix St.Georges, og i dag tog parret sejren i Intermediare I med hele 74,824%. Med et flydende harmonisk program, og med Farrells altid positive indstilling, imponerede de dommerne ved Horses and Dreams meets Japan, CDI stævne i Hagen, Tyskland, og der blev drysset mange høje point ud over deres ridt.
Nanna og Farrell vandt foran svenske Patrik Kittel og Bergsjoholms Valbonne med 73,971%, mens David Taylor og Don Henry fra Tyskland kom på en trejdeplads med 71,588%.
Nanna Merrald har tre heste med til Hagen – og udover Blue Hors Farrell er det Atterupgaards Othilia og Blue Hors Zack. Forventningerne til alle hestene sætter Nanna ord på her.