Skip to main content

Norsk VM-ekvipage er klar til at tölte i Herning

Den røde hoppe Terna fra Kleiva er en af Norges bedste hopper, og med sin faste rytter i sadlen, Bernt Severinsen, er hun til start ved Aros Gait Event i weekenden.
| admin

Terna fra Kleiva (f. 2012) er avlet af Bernt og Gabrielle Severinsen i Norge og efter Tígull fra Kleiva (8,44) og Ösp fra Skarholt (8,15). Hun er kåret med 8,12 som 4-årig og blev udnævnt Årets norskfødte hoppe i 2016.

Som 5-årig blev Terna kåret med imponerede 8,44 og vandt VM for 5-års hopper i 2017. Desuden kunne hun føje Årets hoppe og Årets norskfødte hoppe til sit CV samme år.

‘Jeg må altid gøre mit allerbedste’

Terna er redet og trænet af Bernt Severinsen, der også red hendes far Tígull, og de har haft mange store øjeblikke i sporten. Selv om Terna er fem-gænger med lige store kvaliteter i alle gangarter, har Bernt først og fremmest valgt at satse på hende i tölt.

”Hun er en fantastisk hest på mange måder. Hun har et godt temperament og har meget karakter, vilje og bevægelse,” siger Bernt blandt andet om den røde hoppe i et interview i 2018. Han lægger heller ikke skjul på, at hoppen har indfriet mange ting for ham som både rytter, avler og træner.
”Hun udfordrer mig meget på mine begrænsninger, jeg føler, at jeg altid må gøre mit aller- allerbedste for at nå hendes ideal.”

Det er naturligvis også Bernt, der er til start med hoppen ved Aros Gait Event i weekenden.

Bernt Severinsen og Terna fra Kleiva. Foto: Aros Gait Event/Tine Johansen

Se med på Zibrasport Equest

Har du lyst til at se Bernt og Terna fra Kleiva på banen, så kan du se med fra Aros Gait Event fra torsdag til søndag den kommende weekend. Vi streamer alle klasser, alle dage fra bane 1, 2 og ovalbanen.
Få adgang
Premium Medlemmer: 55 dkr.
(kræver at man er oprettet som Premium Medlem til 49 kr./mdr. Kun Premium Medlemmer har adgang til videoarkivet efter streaming.)
Basic Medlemmer: Pay pr view 199 dkr. (Gælder alle dage)
Se med her

Aros Gait Event

Start-and results

Se også
Årets hingst 2020 er til start ved Aros Gait Event

Verdensmestre har meldt sin ankomst til Aros Gait Event