Skip to main content

Sådan skal du køre bag en hestetrailer

Bilmagasinet Motor sætter i en artikel fokus på, hvordan andre bilister skal opføre sig, når de møder hestetransportere i trafikken.
| admin

Vi kender det alle – biler med hestetrailere påspændt bremser trafikken, fordi bilisten selvfølgelig skal tage hensyn til, at vedkommende har et levende dyr med.

Desværre er det ikke alle medtrafikanter, der respekterer, at hestetrailere bevæger sig langsommere i trafikken. Det beretter Magasinet Motor i det nyeste blad, der netop er udkommet.

Du kan læse interviewet med Jette Jønsson, der fortæller om sine oplevelser her samt se videoen om Jettes problemer, når hun spænder traileren bag på bilen.

Hesteejeren har en bøn til dem, hun møder på vejene.

“Folk forventer, at jeg trækker ud for at give plads til dem – eller at jeg bremser eller sætter farten op. Men jeg kører langsommere, så jeg kan ikke trække ud i overhalingsbanen, hvor bilerne kører 110. Jeg vil gerne give plads og bremse op, men jeg har svært ved at brem­se for meget op, for det forstyrrer hesten rig­tig meget, og det er sjældent, jeg kan gasse op. Så det allerbedste, andre kan gøre, når de kører ud på motorvejen, er at sætte farten ned, så jeg kan komme forbi, eller gasse op og selv køre forbi”.

Gode råd

Motor har desuden listet nogle tips op til dem, der kører med hestetrailere:

  • Hvis du trækker en hale af biler efter dig, så er det god stil at køre ind til siden og lade dem komme forbi. Men gør det på en rasteplads og ikke i siden af vejen, hvor der ikke er meget plads, og folk alligevel skal over i den modsatte vognbane for at komme forbi.

Og til dem, der bliver irriteret, når de kører bagved en transporter med dyr:

  • Hold altid to sekunders afstand, så du kan nå at undvige ved pludselige opbremsninger. Er det en hestetrailer, så tænk over, at hesten kan blive stresset, hvis du kører for tæt på.

Se alle de gode råd her

.