Studie: Hale-træk kan reducere rygsmerter med op til 80%
Et let, fast og lige træk i en lettere nedagående vinkel ser ud til at hjælpe hestene til at føle mindre smerte flere kritiske steder langs rygraden, siger fysioterapeut Heli K. Hyytiäinen, ph.d., fra Institut for Klinisk Heste- og Smådyremedicin ved Helsingfors Universitets Fakultet for Veterinærmedicin, Finland. Hvorfor dette er tilfældet, er dog desværre ikke helt klarlagt endnu.
”Vi ved, at de dybe kerne-rygmuskler strækker sig helt ind i haleroden, så dette kan være en måde at lade disse muskler strække sig ud,” siger Hyytiäinen. ”Eller mekanismen kan være via mobilisering af nerverne, som er kendt for at give smertelindring hos mennesker. Vi tror ikke, at teknikken fungerer ved at trække leddene fra hinanden, hvilket kan ske under lignende behandling hos mennesker, hvor fysioterapeuter strækker rygsøjlen. Et kaudalt træk (væk fra hovedet og mod halen) ser ud til at påvirke blødt væv mere og muligvis også nerver.”
Måling af rygsmerter før og efter halestrækning
Hyytiäinen og hendes medforskere brugte trykmålere til at evaluere smertereaktioner hos 11 heste, når dyrene følte pres på seks punkter over ryggen. Dyrlæger havde allerede diagnosticeret hestene (fire varmblods, fire fuldblodskryds, to quarterheste og en appaloosa i alderen 6 til 29 år) med forskellige grader af rygsmerter og mindre halthed.
Forskerne bemærkede, hvor meget pres hestene ville acceptere, før de viste en adfærdsmæssig smertereaktion, såsom muskeltrækninger, opspærrede øjne eller tilbagelagte ører. Derefter trak forskerne forsigtigt i hver hests hale tre gange i en 30-graders vinkel ned fra lodret, direkte bagud, med den nøjagtige kraft på 4,5 kg. Hvert træk varede i 20 sekunder med en hvile på 10 sekunder mellem hvert træk. Derefter brugte de trykmåleren igen på de samme seks punkter langs ryggen for at se, om hestene opførte sig anderledes.
De fandt ud af, at hestene viste smertelindring ved hvert testet punkt på ryggen efter det kaudale træk. Hestene havde størst fordel af brystområdet – den del af ryggen over ribbenene, der understøtter en sadel – med 83% forbedring. Smertelindring i bækkenområdet var forbedret med 52% og lændeområdet med 50%.
Spændende og overraskende, men skal ikke prøves derhjemme
Sådanne væsentlige ændringer kom som en overraskelse ifølge Hyytiäinen. Dette betyder dog ikke, at hesteejere skal begynde at trække i deres hestes haler for at lindre rygsmerter.
”Jeg foreslår ikke, at folk skal trække deres hestes haler nogensinde – og især hvis hestens ryg er smertefuld,” sagde hun. ”Tværtimod … denne metode skal kun bruges af en uddannet professionel, en fysioterapeut, der har den rette forståelse af hele hestens situation og har færdigheder til at anvende teknikken sikkert og korrekt. Der er mere ved det – end bare at trække i halen på en hest. ”
Derudover, selvom disse resultater er opløftede, anbefaler Hyytiäinen, yderligere undersøgelser for bedre at forstå mekanismerne bag resultaterne, får man overhovedet kan tale om, at proceduren er sikker og effektiv.
Læs mere om forsøget her