Skip to main content

Stutteri Ask holder åbent hus

Stutteri Ask indbyder alle interesserede til åbent hus med hingstefremvisning lørdag den 23. april klokken 14.
| admin

Endnu et stutteri giver publikum mulighed for at få et indblik i deres række af hingste og nye føl. I weekenden er det nemlig Stutteri Ask, der holder åbent hus.

Se også: Stutteri Ask er ‘Årets Avler’ i Dansk Varmblod

Og der lægges op til en festlig eftermiddag på Fyn:

Vores årlig åbent hus arrangement med hingstefremvisning bliver afholdt lørdag den 23. april 2022 kl. 14.00 på Stutteri Ask, Bogensøvej 254, 5390 Martofte og i år vil det for første gang være i vores nye opvisningshal med nye tiltag! 

Arrangement er åbent for alle. Der vil være mulighed for at se alle vores avlshingste og enkelte afkom efter disse.

Showet forventes at vare ca 1½ timer og efter hingstefremvisningen er vi vært ved en lille forfriskning og der vil være mulighed for at gå rundt og besigtige staldende og få en snak omkring vores heste.

Kør på Schelenborg og se vore avls- og unghesteafdeling

Efter hingstefremvisning har vi også åbnet dørene på Schelenborg, som er stedet, hvor vi har alle vores ungheste og avlshopper.

Der er ikke langt mellem Schelenborg og Kristiansminde, hvor hingstefremvisning bliver afholdt, så vi vil bestemt opfordre alle interesseret i at tage et smut forbi Schelenborg Gods, hvor vi også står klar med kaffe og kage til dem der har lyst.

Adressen til Schelenborg er Fynshovedvej 417, 5390 Martofte og vi vil have skiltet kørselvejledning fra Kristiansminde.

Se Stutteri Asks online hingstefremvisning 2022 her