Julie Fjeldborg er formand for Hestens Værn og i anledning af hendes 40 års jubilæum tegner foreningen et lille portræt af deres formand.
Jeg hedder Julie Fjeldborg og blev uddannet som dyrlæge i 1980. Til dagligt arbejder jeg som lektor på Københavns Universitet, det der før hed den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, hvor jeg underviser dyrlægestuderende og ser på en masse heste med luftvejsproblemer, hvilket område, jeg også forsker i. Jeg har mere end 40 års erfaring med endoskopi (kikkertundersøgelse) af hestens luftveje samt kirurgi på hestens luftveje, her specielt strubepibere, og i år har jeg 40 års jubilæum som ansat på Københavns Universitet. Jeg har et helt fantastisk arbejde. Jeg er omgivet af inspirerende og fantastiske kolleger og studerende.
Hvorfor er du blevet dyrlæge?
Det var også noget af en tilfældighed, selvom jeg var hestepige. Ingen i min familie var dyreinteresserede eller havde tilknytning til landbruget, og det med at blive dyrlæge var ikke noget jeg altid havde drømt om, men en tanke, der langsomt modnedes i mig. At jeg fortsatte som forsker indenfor hestens luftveje skyldes inspiration fra tidligere professor i stordyrskirurgi, Michael Hesselholt. Hans interesse for luftvejslidelser smittede af på mig, og jeg har ikke tal på, hvor mange heste, jeg har kigget i halsen. Jeg synes hele udredningen omkring nedsat præstation er dybt fascinerende og hele den tekniske udvikling indenfor endoskopi, har været fantastisk. Nu kan man endoskopere en hest under rytter eller foran sulky, så man virkelig kan følge, hvad der sker, og få et direkte billede af, hvad problemet eventuelt kan være. Men også det at lære fra sig, finder jeg utroligt inspirerende. Det er både studerende og kolleger indenlands som udenlands.
Hvordan opstod din interesse for heste?
Jeg var godt nok hestepige fra Nordsjælland, og begyndte at ride første gang som 7-årig. Det var ikke med det store held, så jeg holdt pause i nogle år, og startede så igen som 14-årig. Jeg red i mange år og var også så heldig at jeg på et tidspunkt fik min egen hest. Da jeg startede på dyrlægestudiet, kunne jeg se at tiden var knap, så jeg solgte hesten. Siden har jeg kun redet lidt i ny og næ hos mine venner, som har islandske heste. Men min interesse for heste er der stadig.
Hvordan kom du til at sidde i bestyrelsen for Hestens Værn?
Tidligere formand og nu æresmedlem af Hestens Værn, professor Henning Staun opfordrede mig til at opstille til bestyrelsen. Det var tilbage i 1997. Da Henning Staun stoppede, overtog jeg posten som formand i 2003. Jeg er meget glad for at være i Hestens Værns bestyrelse og finder at hele det netværk der omgiver os, er af stor vigtighed.
Hvad er din mission for Hestens Værn?
Jeg finder stadig vi har en mission ikke alene i relation til vanrøgt og mishandling af heste, men også at oplyse om korrekt pasning, pleje og brug af hesten, vores alles ven. Det er også vigtigt hele tiden at følge med i den politiske debat, hvor Hestens Værn deltager aktivt med at komme med høringssvar. Man kan jo godt sige at ens mission er at Hestens Værn ikke havde en mission, men det kommer desværre ikke til at ske. Vi har fortsat masser af arbejde, selvom man ikke skulle tro det i dagens Danmark.
Hvorfor tror du at der stadig er brug for Hestens Værn?
Der er stadig brug for Hestens Værn, fordi der fortsat foregår vanrøgt og mishandling af heste. Vi ved, at hver gang, der kommer krisetider i landet, går det også ud over hesten. Og derfor er der stadig brug for Hestens Værn. Og hvad der også er vigtigt, er vores fantastiske samarbejde med hesteorganisationer i Danmark, for sammen er vi stærke.
I magasinet Riders NOTEBOOK er det Julie Fjeldborg, som har det sidste ord i det kommende nummer af magasinet Riders Notebook, der er på gaden inden jul. Du finder alt om Riders Notebook her.
