Skip to main content

Tag: Astma

Astma hos heste, del 3

Af Sanni Hansen – Dyrlæge og Lektor – KU Universitetshospitalet for store husdyr

Hesteejere spørger ofte efter den bedste form for opstaldning i forhold til luftvejene. Der er ikke mange studier, der sammenligner forskellige typer af opstaldning, men vi ved, at der er sammenhæng mellem opstaldning og luftvejsirritation. Denne sammenhæng ses også hos heste, der ikke har forhistorie om astma. Der findes et studie, der sammenlignede traditionel opstaldning i boks med løsdrift og udendørsopstaldning. Her viste resultaterne, at der ikke var forskel i antallet af betændelsesceller i hestenes luftveje mellem forskellige former for løsdrift og boks-opstaldning. Heste, der gik udenfor døgnet rundt, havde til gengæld væsentlig færre betændelsesceller i deres luftveje. Opstaldede heste har altså et højere antal af neutrofile granulocytter (betændelsesceller) i en skylleprøve fra lungerne (bronkoalveolær lavage, BAL), når de står på boks sammenlignet med døgnfold. Mange timer i boks kan lede til gentagne luftvejsirritationer, der kan øge risikoen for udvikling af astma.

Aktivitetsniveauet i stalden har stor indflydelse på koncentrationen af luftbårne støvpartikler. Ved f.eks. udmugning ses der både en stigning i mængden af støvpartikler i den boks, der muges i, samt naboboksen. Et studie har vist, at mængden af støvpartikler stiger 19 gange i den halmboks, der muges, og 9 gange i naboboksen sammenlignet med gennemsnittet af støvpartikler målt over 24 timer. Der er også stor variation i partikelkoncentrationen i stalden i løbet af dagen. Variationen skyldes aktivitetsniveauet i stalden i form af fodring, udmugning, ind- og udlukning af hestene, samt fejning af staldgangen og dyrenes aktivitet i boksen og på staldgangen. Baseret på denne forskning er der lavet anbefalinger om, at heste med luftvejsproblemer altid bør være ude af stalden, mens der muges, strøes, fejes mm.

Ventilation i stalden

Management af staldmiljøet spiller en afgørende rolle for den mængde af støv og ammoniak, der er i stalden. Ventilationssystemer har en effektiv indvirkning på koncentrationen af luftbårne støvpartikler, kuldioxid (CO2) og ammoniak. Ved anvendelse af høj ventilationsrate (27 luftskift pr. time) bliver antallet af luftbårne partikler reduceret væsentligt i forhold til en lavere ventilationsrate (5 luftskift pr. time). I et studie om ventilation sammenlignede forskerne betydningen af ventilationshastighed for fjernelse af partikler imellem staldsystemer med halm eller papirstrøelse. De viste, at høj ventilationshastighed er medvirkende til en mere effektiv fjernelse af partikler for begge strøelsestyper. Ved begge ventilationsrater var gennemsnitsmængden af partikler i luften dog betydeligt lavere ved papir i forhold til halm. Ventilationshastigheden kan ikke altid kompensere for den ammoniak damp, som opstår ved udmugning i halm, da absorptionen af ammoniak er mindre god i halm sammenlignet med papirstrøelse. Hos heste med astma er luftvejene følsomme, dvs. at de reagerer på meget mindre mængder af støv end normale heste. De vil derfor være følsomme for selv små mængder ammoniak og støv fra halm i en naboboks mm.

Der er flere typer af strøelse. Foto: Uanvendelighed.dk

Halm, spåner og halmpiller

Den højeste og mest langvarige koncentration af støvpartikler ved aktivitet (muge ud, strø og feje) i stalden ses ved brug af halm som strøelse sammenlignet med strøelse bestående af træspåner og halmpiller. Der er også langt større udsving i koncentrationen af støvpartikler ved udmugning i halm sammenlignet med træspåner eller halmpiller. Dette udsving tilskrives, at halmen bliver tildelt på daglig basis i modsætning til de to andre strøelsesprodukter, hvor det ikke er nødvendigt at tildele på daglig basis. Mikrobiologiske analyser viser, at der, selv i halm af god kvalitet, findes svampesporer og andre støvpartikler. På den anden side fandt et andet studie, at koncentrationen af svampeallergener, som menes at være udløsende årsag til astma, ikke er signifikant forskellig mellem god kvalitetshalm og spåner. Anvendelse af forbehandlede strøelsesmaterialer som halmpiller og træspåner minimerer indholdet af svampesporer og støvpartikler. Disse materialer kan med fordel bruges til heste med allergier eller kroniske luftvejslidelser. Studier har vist at ved at skifte fra boksopstaldning med halm som strøelse og hø som grovfoder, til spåner som strøelse og wrap som grovfoder, kan man reducere mængden af støvpartiker med 73% i selve boksen og 68% i naboboksen.

Den forskning, der er lavet, kan ikke altid sammenlignes direkte og kan være modsigende, idet der er så mange forskellige faktorer at tage hensyn til. Men som hovedregel bør strøelse til heste med astma være så støvfattigt som muligt, og alle hestene i stalden bør stå på støvreducerende strøelse.

Papir som støvreducerende strøelse

Papir som strøelse har ikke rigtig vundet indpas i Danmark, men det bliver brugt en del i Europa. Papirstrøelsen indeholder papir-partikler med få svampesporer, hvor halmstrøelse derimod er kontamineret med svampesporer, pollen, støvmider og fæces fra støvmider. Undersøgelser af strimlet pap, som en kandidat til støvfattig strøelse, viser, at koncentrationen af støvpartikler fra strimlet pap er meget lavere end fra spåner og halm. Et andet forsøg viste, at strimlet pap sammen med wrap kan give et passende støvfattigt miljø, som kan sørge for, at heste med inflammatoriske luftvejslidelser forbliver i klinisk forbedring.

Opstaldning på træspåner eller tørv, hvad er bedst?

Et nyere studie har kigget på en gruppe raske heste og set hvordan antallet af betændelsesceller ændres i forhold til opstaldning på træspåner eller tørv. Studiet fandt at antallet af neutrofile granulocytter i BAL prøven var højere hos heste opstaldet på træspåner sammenlignet med tørv. Studiet fandt omvendt at antallet af BAL mastceller var højere hos heste opstaldet på tørv sammenlignet med spåner. Dog var begge grupper inden for normalværdierne mht. BAL celler.

Foto: uanvendelig.dk

Hø versus wrap

Svampesporer og organiske støvpartikler findes i både hø og wrap. Jo dårligere kvaliteten er, des større er andelen af støvpartikler. Det er vigtigt at huske, at grovfoder i form af godt hø indeholder og afgiver mange flere støvpartikler sammenlignet med god kvalitetsstrøelse (god kvalitets halm og spåner), wrap og pelleteret foder. Kvaliteten af hø hænger sammen med høstningsprocessen og opbevaringen. Der ses en øget koncentration af svampesporer i hø høstet sent på året, samt hvis høet har været udsat for regn i tørringsprocessen.

Særligt tre svampesporer (A. fumigatus, F. reccivirgula og T. vulgaris) menes at være medvirkende årsager til astmaanfald, og muggent og støvet hø indeholder alle tre svampesporer i betydeligt grad. Der er ikke fundet forskel i mængden af svampesporer mellem hø af god kvalitet og wrap. Grunden til at der alligevel er forskel i risiko for hesten er, at svampesporerne er bundet til fugten i wrap, og de findes derfor ikke som støvpartikler i indåndingsluften.

I et forskningsforsøg blev betydningen af høets kvalitet på graden af luftvejsirritation belyst. Hestene blev udsat for to separate forsøg, hvor de blev fodret med to forskellige kvaliteter af hø, hvor det ene produkt havde synlig vækst af mug. Der var ingen forskel på mængden af støvpartikler i luften i de to undersøgelser, men høet med synligt svampevækst påvirkede luftvejene væsentlig mere og gav en større mængde af betændelsesceller i luftvejene hos hestene målt i skyllevæske fra lungerne (neutrofile granulocytter i bronchoalveolar lavage, BAL).

Udfodring af grovfoder

Mængden af støvpartikler i luften er væsentlig højere, når hø udfodres i hønet frem for på jorden. Derudover fungerer det mucociliære apparat, som transporterer støvpartiklerne ud af luftvejene og er hestens naturlige forsvarssystem mod støv, bedst, når hesten har hovedet nedad. Hestene kan med fordel fodres ude, hvor vinden kan fjerne støvpartikler.

Krybbefoder

Det er også vigtigt at tænke over krybbefoderet, når man har en hest med astma. Flere fodertyper er kilder til høje støvkoncentrationer. En blanding af valset byg og havre støver væsentlig mere end pelleteret foder eller hele korn.

Vanding af hø som alternativ til wrap

Vanding af hø, indtil det er gennemblødt, halverer den gennemsnitlige mængde af indhalerbare støvpartikler sammenlignet med tildelingen af tørt hø. Det er ikke en fordel at lægge hø i blød (9-16 timer), idet det ikke reducerer mængden af støvpartikler nævneværdigt. I stedet udvaskes næringsstofferne (vandopløselige kulhydrater), og der sker en bakteriel vækst, hvilket forringer kvaliteten af høet.

Der er ikke fundet forskel i mængden af svampesporer mellem hø af god kvalitet og wrap. Foto: Canva

Dampning

Dampning er en anden og bedre metode til reducering af støvpartikler og svampevækst. Forskning viser, at dampning ved høj temperatur (100 °C i 50 min) i en specialdesignet maskine (Haygain®) er den mest effektive metode til at reducere luftbårne partikler, som kan inhaleres, samtidig med at høet bibeholder næringsstoffer, og hygiejnen i høet forbedres. Haygain® bevarer indholdet af mineraler og proteiner i høet, men der sker en reduktion i vandopløselige kulhydrater. Der er også miljømæssige fordele ved at benytte dampning frem for iblødsætning. Den mængde vand, som anvendes, formindskes, og forureningen reduceres. Hjemmelavede beholdere til dampning kommer oftest ikke op på samme høje temperatur og kan være årsag til opformering af diverse svampe.

Klimaets betydning for astmaheste

Flere observationer tyder på, at høje temperaturer og høj fugtighed kan bidrage til en yderligere forværring af de kliniske tegn hos heste med svær astma.

Andre studier viser samtidig, at en forværring af svær astma især ses i vintermånederne, hvor hestene er mere opstaldet og derfor mere udsat for en højere andel af støvpartikler fra staldmiljøet.

Indendørs træning

Da respirationen (antal vejrtrækninger) øges under arbejde, stiger den potentielle risiko for inhalering af partikler under træning. Støvmålinger i ridehuse har vist en fordobling af mængden af inhalerbare partikler ved aktivitet i ridehuset sammenlignet med målinger uden aktivitet. Et andet studie viste, at der er stor variation i partikelkoncentrationen i ridehusene gennem året. Disse forskelle skyldes vanding af ridehusbunden og typen af ridehusbund. Andelen af støvpartikler, som hesten udsættes for i ridehuse, er ikke væsentlig sammenlignet med den andel af støvpartikler, som heste udsættes for i stalden. Konklusionen er derfor, at hvis hesten er opstaldet på halm og fodres med hø, er den mængde støv, hesten udsættes for i ridehuset, sandsynligvis ikke af betydning for udviklingen af kroniske luftvejslidelser som astma.

Anbefalinger:

Håndteringen af management er kompleks, men det har stor betydning for forekomsten samt behandlingen af astmaheste. Der er mange kombinationer af managementstrategier, som influerer på indeklimaet i stalden. Staldarbejde har stor indflydelse på partikelkoncentrationen i luften, men da dette ikke kan undgås, anbefales det at lave staldarbejde, når hestene ikke er i stalden. Det er ikke tilstrækkeligt at optimere miljøet på boksniveau, hvis der skal opnås en klinisk forbedring hos heste med astma. Det er nødvendigt at forbedre miljøet i hele stalden.

Den store variation i kvaliteten inden for de enkelte fodertyper gør det svært at afgøre, hvilke produkter der er mest egnede for heste med astma. Der kan være stort spænd mellem to kvaliteter af hø sammenlignet med forskellen på god kvalitets hø og wrap. Wrap frigiver dog væsentlig færre luftbårne støvpartikler sammenlignet med god kvalitets hø pga. fugten, og derfor er wrap at foretrække som grovfoder til heste med astma. Alternativt kan hø dampes eller vandes. Flere studier har vist, at der er mange aspekter med betydning ved fugtning af hø, og derfor bør bearbejdningsmetoden overvejes nøje især hos heste med astma. Der er eksempelvis ingen positiv effekt ved længerevarende vanding af hø, da denne bearbejdningsmetode øger væksten af bakterier markant, og derfor mindskes den hygiejniske kvalitet af høet. Kortvarig dypning er fordelagtig, da det mindsker mængden af støvpartikler uden at påvirke den hygiejniske kvalitet negativt. Højtemperatursdampning er den bearbejdningsmetode, der er at foretrække. Denne metode er meget effektiv til at fjerne uønskede allergener og udvasker derudover ikke næringsstoffer i samme grad som vanding. Dampning af hø kan være særligt fordelagtigt i tilfælde, hvor fodring med wrap ikke er en mulighed enten pga. hesten eller staldforhold.

Astmaheste i et støvet opstaldningsmiljø får forøget mængde af betændelsesceller i luftvejene allerede efter 4 timers opstaldning. Til gengæld går der cirka 2 uger i et støvfrit miljø (udenfor på græs), før antallet af betændelsesceller er faldet igen. Derfor kan man ikke undgå at miljøforbedre i sin stald, uanset hvor mange/ hvor få timer i døgnet hesten opholder sig i stalden.

Om uanvendelig.dk
Uanvendelig.dk er et fondsfinansieret projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade. På websiden Uanvendelig.dk udgives løbende artikler, der har til formål at højne ryttere og hesteejeres kendskab til hestens sygdomme, korrekt træning og genoptræning, samt forbygge at skader opstår via korrekt manegement af hesten. Artiklerne er evidensbaseret og altid udarbejdet i samarbejde med dygtige fagfolk.

Referencer

Barussi, F.C.M., Bastos, F.Z., Leite, L.M.B., Fragoso, F.Y.I., Senegaglia, A.C., Brofman, P.R.S., Nishiyama, A., Pimpao, C.T., Michelotto, P.J. (2016) Intratracheal therapy with autologous bone marrow-derived mononuclear cells reduces airway inflammation in horses with recurrent airway obstruction. Respiratory Physiology & Neurobiology, 232:35-42.

Clements, J.M., Pirie, R.S. (2007) Respirable dust concentrations in equine stables. Part 2: The benefits of soaking hay and optimising the environment in a neighbouring stable. Research in Veterinary Sciences. 83(2):263-268.

Couetil, L.L., Cardwell, J.M., Gerber, V., Lavoie, J.P., Leguillette, R., Richard, E.A. (2016). Inflammatory Airway Disease of Horses-Revised Consensus Statement. Journal of veterinary internal medicine. 30, 503-515.

Curtis, L., Raymond, S., Clarke, A. (1996) Dust and ammonia in horse stalls with different ventilation rates and bedding. 12:239-247.

Fleming, K., Hessel, E.F., Van den Weghe, H.F.A. (2008) Generation of Airborne Particles from Different Bedding Materials Used for Horse Keeping. Journal of Equine Veterinary Sciences. 28(7):408-418.

Hansen, S., Otten, N.D., Birch, K., Skovgaard, K., Hopster-Iversen, C., Fjeldborg, J. (2020). Bronchoalveolar lavage fluid cytokine, cytology and IgE allergen in horses with equine asthma. Veterinary immunology and immunopathology. 220, 109976.

Holcombe, S.J., Robinson, N.E., Derksen, F.J., Bertold, B., Genovese, R., Miller, R., de Feiter Rupp, H., Carr, E.A., Eberhart, S.W., Boruta, D., Kaneene, J.B. (2006). Effect of tracheal mucus and tracheal cytology on racing performance in Thoroughbred racehorses. Equine veterinary journal. 38, 300-304.

Klier, J., Fuchs, S., May, A., Schillinger, U., Plank, C., Winter, G., Gehlen, H., Coester, C. (2012). A Nebulized Gelatin Nanoparticle-Based CpG Formulation is Effective in Immunotherapy of Allergic Horses. Pharmaceutical research.

Kirschvink, N., Di Silvestro, F., Sbaï I, et al. (2002) The use of cardboard bedding material as part of an environmental control regime for heaves-affected horses: In vitro assessment of airborne dust and aeroallergen Concentration and In Vivo Effects on Lung Function. Veterinary Journal. 163(3):319-325.

Lühe, T., Mielenz, N., Schulz, J., (2017) Dreyer-Rendelsmann C, Kemper N. Factors associated with dust dispersed in the air of indoor riding arenas. Equine Veterinary Journal. 49(1):73-78.

Malikides, N., Hughes, K.J., Hodgson, D.R., Hodgson, J.L., 2003. Comparison of tracheal aspirates and bronchoalveolar lavage in racehorses. 2. Evaluation of the diagnostic significance of neutrophil percentage. Australian veterinary journal. 81, 685-687.

Moore-Colyer, M.J.S., Lumbis, K., Longl, A., Harris, P. (2014) The effect of five different wetting treatments on the nutrient content and microbial concentration in hay for horses. PLoS One. 9(11):1-14.

Moore-Colyer ,M.J.S., Taylor, J.L.E., James, R. (2016) The Effect of Steaming and Soaking on the Respirable Particle, Bacteria, Mould, and Nutrient Content in Hay for Horses. Journal of Equine Veterinay Sciences. 39:62-68.

Mönki, J., Saastamonien, M., Karikoski, N., Rajamäki, M., Raekalli, M., Junnila, J., Särkiljärvi, S., Norring, M., Valros, A., Fatma, S.O.F., Mykkäken, A. (2020) Effect of bedding material on Equine lower airway inflammation: A crossover study comparing peat and wood shavings. Frontiers in veterinary Sciences, doi: 10.3389/fvets.2021.656814

Nogardi, N., Couetil, L.L., Messick, J., Stochelski, M.A., Burgess J.R. (2015) Omega-3 fatty acid supplementation provides an additional benefit to a low-dust diet in the management of horses with chronic lower airway inflammatory disease. Journal of Veterinary Internal Medicine, 29(1):299-306.

Pirie, R.S., Collie, D.D.S., Dixon, P.M., McGorum, B.C. (2003) Inhaled endotoxin and organic dust particulates have synergistic proinflammatory effects in equine heaves (organic dust-induced asthma). Clinical & Experimental Allergy. 33(5):676-683.

Wilson, D.V., Berney, C.E., Peroni, D.L., Mullineaux, D.R., Robinson, N.E. (2004) The effects of a single acupuncture treatment in horses with severe recurrent airway obstruction. Equine Veterinary Journal, 36(6):489-94.

Astma hos heste, del 2

Af Sanni Hansen – Dyrlæge og Lektor – KU Universitetshospitalet for store husdyr

Når dyrlægen kommer ud, vil hun/han lave en grunding klinisk undersøgelse af hesten. Fokus vil være på luftvejene, men der kan være flere grunde til, at heste har nedsat præstation, puster, fnyser eller hoster, så det er vigtigt med en grundig undersøgelse. Dyrlægen vil bl.a. se efter næseflåd, mængde og farve af evt. næseflåd og mærke efter om lymfeknuderne er forstørrede.

Som en del af en klinisk undersøgelse med fokus på luftvejene auskulteres lungerne med en såkaldt ”re-breathing bag” (plasticpose over næseborene) for at kunne høre patologiske lungelyde mere tydeligt. Denne undersøgelse kan erstattes af at auskultere hesten lige umiddelbart efter motion. Foto: Uanvendelig.dk

Dyrlægen vil derefter lytte til lungerne i hvile både med og uden en ’re-breathing bag’ (plastikpose over næsen som forstærker hestens vejrtrækning), og også lytte på både hjertet og lungerne efter arbejde. Det mest optimale er at se hesten både i sit normale arbejde og i de situationer, hvor der er oplevet problemer. Det vil være fint at se hesten i longe til en start, hvis der er mistanke om en sygdom i de nedre luftveje, da det primære formål vil være at få puls og antal vejrtrækninger per minut til at stige, fordi det giver mulighed for bedre at høre eventuelle forandringer i lungerne. Dyrlægen måler også om hestens vejrtrækninger og puls falder, som de skal, efter arbejde.

Kikkertundersøgelsen afklarer mange forhold

Hvis dyrlægen har mistanke om astma, vil førstevalg af næste undersøgelse være en kikkertundersøgelse af luftvejene. Nogle dyrlæger har udstyr til at lave dette hjemme hos hesteejerne, mens andre henviser hesten til hospital. Dyrlægen giver hesten noget beroligende og fører et endoskop (en lang slange med en kikkert ude for enden) gennem næsegangen og ned til svælget. I svælget ser man efter irritation, hvor slimhinden vil fremstå hævet og nubret (follikulær hyperplasi). Hestens luftposer er udposninger på den indre øregang, der forbinder svælget med mellemøret. Luftposerne ligger gemt imellem kranieknoglerne og udmunder i svælget, hvor der vil kunne ses betændelse, blod eller slim fra indgangene.

Det er muligt at komme ind i luftposerne med endoskopet og se, om der er problemer derinde (svampevækst, brækkede knogler i området, betændelse mm.). Ved kikkertundersøgelsen af svælget vil man også kunne få en ide om, hvorvidt hesten skulle være strubepiber eller have en anden øvre luftvejslidelse, selv om en endelig diagnose oftest vil kræve dynamisk endoskopi (kikkertundersøgelse under arbejde – se også artikel omkring lidelser i de øvre luftveje af dyrlæge Julie Fjeldborg).

Efter at have kigget grundigt i svælget føres endoskopet videre ned i luftrøret, hvor der ses efter mængde og udseende af mucus (klinisk navn for slim). Mucus er en vigtig faktor, idet forskere har fundet en direkte sammenhæng mellem graden af mucus og astma. Dyrlægen kan vurdere graden af mucus på en skala fra 0-5.

Endoskopisk undersøgelse af en hest med mistanke om astma. På skærmen ses en tynd plastikslange, denne bruges i forbindelse med en skylleprøve af hestens luftrør. Foto: Uanvendelig.dk

Der udtages skylleprøver fra hestens luftrør (tracheal wash, TW) og dybt i hestens lunger (bronkoalveolær lavage, BAL). Fysiologisk saltvand sprøjtes ned i de to områder af luftvejene og suges op igen for at se, hvor mange og hvilke celler der er dernede, herunder de fagocyterende celler. Skylleprøverne sendes til laboratoriet, hvor antallet af betændelsesceller kan tælles under mikroskop. Antallet af betændelsesceller er meget vigtige for at diagnosticere, om hesten er rask eller har mild, moderat eller svær astma.

Skylleprøven fra dybt i hestens lunger (BAL) er den vigtigste og eneste valide prøve til diagnosticering af astma. Resultatet fra skylleprøven sammenholdes med historikken fra ejeren, de kliniske tegn og den kliniske undersøgelse og giver en diagnose for hesten. Herefter tilrettelægges den mest optimale behandling for hesten.

Hvis hesten går igennem 1-2 behandlingsforløb mod astma, og mod forventning ikke bliver bedre, bør der laves yderligere kliniske undersøgelser. Der kan være andre eller flere grunde til hestens symptomer, og det er derfor vigtigt, at hesten ikke genbehandles mange gange uden yderligere undersøgelser.

Yderligere undersøgelser kan være:

  • Røntgen af lungerne, hvor man dels kan se efter astmatiske forandringer, men også se efter andre mulige diagnoser som lungebetændelse, kræft, lungeblødning mm.
  • Skanning af lungerne, hvor man vil man kunne se, om der er væske i brysthulen som tegn på betændelse i lungehinden, hvilket oftest er en komplikation til lungebetændelse.
  • Undersøgelse af luftposerne og bihulerne (sinussystemet).
  • Dynamisk endoskopi, hvor hesten rides med en kikkert gennem næsen op til svælget.
  • Endelig kan hesten fejle noget i andre organsystemer, f.eks. kan sygdomme i hjerte-kar systemet eller musklerne også give anledning til, at hesten puster meget.
Dette røntgenbillede viser den bagerste del af lungen samt spidsen af endoskopet. Det kan her ses hvor dybt nede i lungerne en skylleprøve udtages. Foto: Uanvendelig.dk

Ovenstående billeder viser hestens luftrør hvor der har samlet sig meget slim. Denne mængde slim giver en tydelig indikation på at hesten har astma. Foto: Uanvendelig.dk

BEHANDLING – Medicinsk behandling af astmaheste:

Formålet med behandlingen af svær astma er at forhindre bronkospasmer/hosteanfald, nedsætte betændelsestilstanden lokalt i lungerne, og undgå at hesten får nye astmaanfald.

Det allervigtigste er at få en god snak med din dyrlæge omkring hestens opstaldningsmiljø og management af hesten. Uden optimalt opstaldningsmiljø virker medicinen kun kortvarigt, og hestens symptomer vil komme retur, så snart den medicinske behandling stoppes.
Dyrlægen vil tilrettelægge en specifik medicinsk behandling til netop din hest. Type, varighed og dosis af medicin er afhængig af resultatet fra skylleprøven (bronkoalveolær lavage prøven, BAL) sammenholdt med din historie (anamnese), kliniske tegn og den kliniske undersøgelse.

Herunder vises Cytologibilleder af celler fra de nedre luftveje, der tælles 500 af disse celler under mikroskop og den procentmæssige sammensætning dannes del af grundlaget for om hesten får diagnosen astma.

Dette billede viser et BAL cytologipræparat fra en hest, og her ses en curschmann spiral, der er inspiceret slim der har siddet fast i en lille lungeforgrening. Den får et proptrækker udseende under mikroskopet. Curschmann spiraler er tegn på kronisk astma. Foto: Uanvendelig.dk

Receptpligtig medicin til astmaheste:

Bronkieudvidende medicin: Det er medicin, der udvider bronkierne og hindrer bronkospasmer, samt øger den mucocilliære transport (fimrehårenes fjernelse af støvpartikler). Bronkieudvidende medicin vil hurtigt hjælpe hesten til at trække vejret bedre. Dette vil gøre, at hesten vil trække vejret færre gange per minut, og den vil ikke bruge bugmuskulaturen så meget. Bronkieudvidende medicin er kun symptomstillende, dvs. det virker kun, så længe hesten får medicinen, og det bruges til at øge velbefindende hos heste samt hjælpe de andre typer af medicin med at være mere effektive. Bronkieudvidende medicin fås både som sirup, der gives i foderet, og som inhalationsmedicin. Der er bivirkninger ved forlænget brug af bronkieudvidende medicin, så hesten bør kun få dette som en kur, og den bør ikke behandles med dette dagligt gennem en længere periode.

Slimløsende medicin: Medicinen virker ved at gøre mucus i luftrøret og bronkierne mere tyndtflydende, så det lettere fjernes med det mucocilliære system. Der er ikke lavet ret meget forskning på brugen af slimløsende medicin hos heste.

Binyrebarkhormon (glukokortikoider): Der findes flere typer af binyrebarkhormon medicin. Binyrebarkhormon kan gives, hvor medicinen gives i munden (med sprøjte eller blandet i foderet) eller via injektion i musklen eller blodet. Medicinen kan også gives som inhalation, hvor den gives via maske, så hesten inhalerer medicinen via næsen. Binyrebarkhormon virker ved at dæmpe kroppens immunforsvar, enten i hele kroppen (hvis medicinen gives i munden, musklen eller blodet) eller lokalt i lungerne, hvis medicinen gives som inhalation. Det er vigtigt at huske, at det tager tid før binyrebarkhormonmedicinen virker optimalt. Når medicinen virker optimalt, fjernes betændelsesceller fra luftvejene, og dermed forsvinder hævelsen (ødemet) i luftvejene. Samtidig sker der også en nedsættelse af slimproduktionen og bronkospasmerne, hvilket samlet giver en bedre optagelse af ilt til kroppen.

Når vi giver hesten binyrebarkhormon, så undertrykker vi hestens egen produktion af kortisol (kroppens eget binyrebarkhormon), og det er derfor vigtigt, at man trapper dosis gradvist ned over en længere periode, så kroppen selv kan genstarte sin produktion. Længden af undertrykkelse må forventes at stige med længden af behandling, men en gradvis nedtrapning bør helt eller delvist kunne kompensere for dette. Følg altid din dyrlæges anvisning, og du må aldrig stoppe eller forlænge medicinen uden at have rådført dig med din dyrlæge.

Bivirkninger ved brug af binyrebarkhormoner: Mange hesteejere frygter behandling med binyrebarkhormon pga. risikoen for, at hesten bliver forfangen af medicinen. Den nyeste forskning viser, at det kun er et fåtal af heste, der har risiko for at udvikle denne bivirkning. Heste, der er meget overvægtige og heste med stofskifte-sygdomme, har risiko for at udvikle forfangenhed, dvs. heste med Pituitary Pars Intermedia Dysfunktion (PPID) / Cushing og Equine Metabolic Syndrome (EMS). Hvis man har en hest, hvor man er i tvivl, om den lider af en stofskifte-lidelse, er det en rigtig god ide at få den testet via blodprøve, før behandling med binyrebarkhormon opstartes. Din dyrlæge vil altid tage højde for dette og vælge det produkt, der dels sikrer den mest effektive behandling af astmaen, og dels har den mindste risiko for bivirkninger.

Alternative behandlingsformer med og uden effekt baseret på publiceret evidensbaseret litteratur:

Omega-3 polyumættede fedtsyrer

  • Et videnskabeligt studie fra 2015 fandt, at tilskud af omega-3 olie i enkelt eller dobbelt dosis gav en forbedring i hoste og vejrtrækning hos den gruppe, der fik omega-3 olie, sammenlignet med heste der blev behandlet med et placebo præparat (Nogradi et al 2015).

Immunoterapi med CpG-ODN

  • Et videnskabeligt studie fra 2015 viste, at immunterapi med CpG-ODN (et molekyle der manipulerer med hestens immunsystem) har en gavnlig virkning på astmaheste (Klier et al 2015).

Celler fra knoglemarven

  • Et videnskabeligt studie fra 2016 viste, at celler udvundet fra knoglemarven og efterfølgende placeret direkte ned i luftrøret, blev fundet at have en immunmodulerende effekt i astmaheste. Denne effekt blev opnået ved at opregulere betændelseshæmmende signalstoffer (cytokiner mm.) (Barussi et al 2016).

Akupunktur

  • Et videnskabeligt studie fra 2004 viste, at akupunktur som behandling af astma hos hest ikke havde nogen effekt (Wilson et al 2004).

Allergitest

  • Flere videnskabelige studier har vist, at resultater af allergitest udført på blodprøver ingen sammenhæng havde med astma (hvis man tester raske overfor astma-syge heste) (Hansen et al 2019 + flere).

PROGNOSE

Når hesten har fået en astmadiagnose, vil den oftest have følsomme luftveje resten af sit liv. Prognosen afhænger af, hvor påvirket hesten er, hvor godt den reagerer på medicinsk behandling, og vigtigst – hvor godt et staldmiljø du som ejer kan tilbyde den. Astmaheste kan fungere som rideheste og konkurrenceheste, men det betyder, at man skal sørge for et opstaldningsmiljø, der tilgodeser dens behov for støvreducering. Det er vigtigt, at der hele tiden opretholdes god management og optimale opstaldningsforhold. Bare en enkelt dag, hvor der fodres med dårligt hø, vil være nok til at astmaheste får tilbagefald og begynder at udvise kliniske symptomer igen.

Den tredje del af serien om astma hos heste handler om management og forebyggelse.

Om uanvendelig.dk
Uanvendelig.dk er et fondsfinansieret projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade. På websiden Uanvendelig.dk udgives løbende artikler, der har til formål at højne ryttere og hesteejeres kendskab til hestens sygdomme, korrekt træning og genoptræning, samt forbygge at skader opstår via korrekt manegement af hesten. Artiklerne er evidensbaseret og altid udarbejdet i samarbejde med dygtige fagfolk.

Astma hos heste, del 1

Af Sanni Hansen – Dyrlæge og Lektor – KU Universitetshospitalet for store husdyr

Hestens luftveje er opdelt i: Øvre luftveje og nedre luftveje.

Hestens øvre luftveje består af næsebor, næsehulen, bihulerne (sinussystemet), luftposerne (guttural pouches) samt svælget (pharynx). Svælget strækker sig tilbage til struben/strubehovedet (epiglottis og larynx), der indeholder åbningen til luftrøret (trachea).

De nedre luftveje starter med luftrøret og fortsætter ned i lungerne. I de to lungehalvdele laver luftrøret to store forgreninger kaldt bronkier. Disse deler sig igen i mindre og mindre forgreninger kaldt bronkioler, der til sidst ender i små luftsække (alveoler). Det er i alveolerne, at udvekslingen mellem ilt og kuldioxid foregår.

Hesten trækker vejret 8-16 gange i minuttet

Når hesten trækker vejret, vil den samtidig inhalere støvpartikler fra omgivelserne. Inhalerede partikler deponeres efter størrelse i det respiratoriske system (luftvejene). Store partikler med en diameter over 5 μm (0,005 cm) opfanges i næsehulen og svælget (nasopharynx) og de store bronkieforgreninger. Partikler mellem 1-5 μm (0,001-0,005 mm) bliver opfanget af slimlaget/fimrehårene i bronkiolerne, mens de mindre partikler med diameter på under 0,5 μm (0,0005 mm) inhaleres helt ned i alveolerne, hvor de ved diffusion kommer i kontakt med slimhinden eller udåndes igen.

I hvile trækker en rask hesten vejret mellem 8-16 gange per minut. Ved hver vejrtrækning trækker hesten ca. 5 L luft ind. Under max arbejde trækker hesten vejret op til 150 gange per minut og trækker ca. 10-12 L luft ned i lungerne ved hver vejrtrækning.

Hesten kan kun trække vejret gennem næsen. Dette er en fordel for byttedyr som heste, idet de med den tvungne vejrtrækning gennem næsen er i stand til at indtage føde, samtidig med at luften frit kan passere igennem næsen op til lugteslimhinden. Dermed er hesten i stand til hele tiden at være på vagt over for farer, selv mens den græsser.

Vi bringer her den første i en serie på 3 artikler om astma. Foto: Canva

Hvad er astma?

Astma hos heste er en samlet betegnelse for non-infektiøse lidelser (ikke forårsaget af bakterier) i de nedre luftveje. Heste kan også få lungebetændelse og andre sygdomme i de nedre luftveje forårsaget af f.eks. bakterier eller virus, men fokus for denne artikel er astma. Astma kan opdeles i svær astma og mild/moderat astma.

Svær astma

Svær equin astma (SEA) er det gældende navn for hestens svære astma. Det er en fælles betegnelse for de tidligere navne som Recurrent Airway Obstruction (RAO), Chronic Obstructive Pulmonary Disease (COPD), Bronkitis, Allergisk bronkitis m.fl.

Svær astma er den mest almindelige kroniske nedre luftvejssygdom hos heste med en prævalens på ca. 7-15% af alle heste på den nordlige halvkugle, der er opstaldet en stor del af tiden. Svær astma er en præstationsnedsættende luftvejslidelse hos heste og viser sig ved kronisk hoste, næseflåd, samt besværet vejrtrækning i hvile. Episoder med ekstra besværet vejrtrækning ses oftest, når hestene står på stald med halm som strøelse og bliver fodret med hø.

Mild til moderat astma

Mild til moderat astma er en udbredt årsag til nedsat præstation hos alle typer af heste. Tilstanden ses hyppigt hos unge væddeløbsheste med en prævalens på 30-70% af alle væddeløbsheste. Hos rideheste regner man med, at prævalensen er cirka den samme. Ved undersøgelse af hesten i hvile udviser hesten ofte ingen eller kun milde symptomer. Når hesten arbejder vil den have nedsat præstation, evt. hoste og vil have udspilede næsebor og være længe om at få en normal vejrtrækningsfrekvens efter arbejde. Det er vigtigt at fastslå at hesten sagtens kan have astma uden at hoste. Hesten har en enorm lungekapacitet, og det er derfor vi som hesteejere ikke altid opdager mild astma, idet det kun er top præstationsheste som væddeløbsheste, der udnytter deres lungekapacitet fuldt ud og derfor er besværet af lidelsen.

Årsager til astma

Årsagen til svær astma er en allergisk reaktion på inhalerede støvpartikler fra især muggent hø. Disse støvpartikler består overvejende af svampesporer og dele af bakterier, der menes at fremprovokere astmasymptomerne.

Men hvordan reagerer kroppen på støvpartiklerne? Når hesten inhalerer støvpartikler ned i lungerne, skal disse partikler fjernes af immunforsvaret. Kroppen tilkalder flere betændelsesceller (neutrofile granulocytter) og øger produktion af inflammatoriske signalstoffer, som fører til at bronkierne trækker sig sammen, og der kommer øget slimproduktion og ødem i luftvejene. Hesten kan ikke optage nok ilt, og den kommer derfor til at mangle ilt i kroppen. Det medfører nedsat præstation, da kroppen skal bruge ilt for at arbejde. Hesten vil også trække vejret hyppigere for at prøve at få mere ilt.

I det indledende stadie vil disse processer kunne stoppes, og hesten vil kunne blive stort set rask/ symptomfri, men hvis årsagerne ikke fjernes vil tilstanden bliver mere og mere kronisk og føre til kroniske forandringer i luftvejene, som ikke kan ændres tilbage til normalt. Dette kan føre til udvikling af en ”engbrystighedsfuge”. Engbrystighedsfugen skyldes øget brug af bugmusklerne, dels fordi lungerne mister deres elasticitet og dels grundet ophobning af slim, som gør det sværere for hesten af få luften ud af lungerne. Hesten bruger derfor bugmuskulaturen som ekstra kraft til at presse luften ud af lungerne.

Der findes flere mulige årsager til mild og moderat astma. Nogle af dem er forudgående allergiske luftvejssygdomme, inhalation af fine partikler (svampespore, pollen, samt forskellige andre organiske og uorganiske støvpartikler) og skadelige gasser (svovlbrinte og ammoniak), atmosfærisk forurening (ozon) eller længerevarende virusinfektioner i luftvejene.

Ammoniak kan også irritere luftvejene hos vores heste. Ammoniak dannes fra nedbrydning af hestens urin, og alt efter mængden i staldmiljøet kan det give større eller mindre gener. Foto: Canva

Hvad er støv, og er alt støv farligt for astmaheste?

Organisk støv findes i alle typer af strøelse (halm, spåner, hamp, træpiller, halmpiller med mere) og grovfoder (hø, halm, wrap og frøgræs) samt i luften som bl.a. pollen.

Andelen af organisk støv i en gennemsnitlig stald udgør ca. 70 % af både den totale mængde støv i stalden og af den mængde støv, der findes i hestens indåndingszone, som er området omkring næseborene. Organisk støv består af en række komponenter, der alle sammen kan irritere luftvejene: luftbårne allergener (bakterier, svampesporer, pollen), endotoksiner (affaldsstoffer fra bakterier) og stoffet β-glucan som er en del af cellevæggen i diverse mikroorganismer.

Aspergillus fumigatus er den svampeart, der bruges hyppigst, når der laves kliniske forsøg med heste med svær astma. Ved indånding af store mængder af denne svampespore udvikles der luftvejslidelser hos både mennesker og heste. Aspergillus fumigatus tåler varme og er dominerende i fugtigt plantemateriale, der undergår forrådnelse, f.eks. forkert opbevaret stråfoder.

Lipopolysaccarid (LPS) er et giftstof, der bliver udskilt fra en række bakterier og primært kommer fra gødningen. Den totale koncentration af LPS fundet i hestestalde er væsentlig mindre end f.eks. kyllingefarme og svinefarme. Raske mennesker, der udsættes for LPS påvirkning udvikler sammentrækninger/irritation af de små og store luftrør, betændelse i luftvejene og ekstra følsomme luftveje. Mennesker, der allerede har en lungesygdom, reagerer på meget lave koncentrationer af LPS. Der er ikke lavet studier hos heste, der viser præcist ved hvilken koncentration af LPS, de udvikler luftvejsproblemer, men LPS er helt sikkert også med til at irritere luftvejene hos heste. Derudover er det vigtigt at huske, at når først hestens luftveje er blevet gjort ekstra følsomme, så vil de reagere på langt mindre koncentrationer af støv end raske heste. Det vil sige at en hest der har haft astma, altid vil være mere følsom i sine luftveje end raske heste.

Ammoniak kan også irritere luftvejene hos vores heste. Ammoniak dannes fra nedbrydning af hestens urin, og alt efter mængden i staldmiljøet kan det give større eller mindre gener. Af andre gasarter kan nævnes kuldioxid og svovlbrinte, der begge kan forekomme i staldmiljøer, og fælles er, at alle gasarter skal forekomme i så lav koncentration som muligt. I danske klimastalde for produktionsdyr er der anbefalinger for max-koncentrationer, og koncentrationerne kan sænkes ved god/forbedret ventilation. Der findes ikke max-koncentrationer eller andre krav for hestestalde i Danmark. I guiden om hold af hest udarbejdet af Seges anbefales det, at koncentrationen af ammoniak maksimalt er 20 ppm.

Det anbefales, at al fodring af astmaheste foregår fra gulvhøjde. Foto: Canva

Luftvejenes 3 mulige reaktioner på inhaleret støv

Lungerne har tre forsvarsmekanismer til fjernelse af inhalerede støvpartikler: Hosterefleksen, det mucociliære system (slimhinden og fimrehårene) og fagocyterende celler (celler der spiser ting).

Hosterefleks:

De store partikler, der opfanges i den bagerste del af svælget, fremprovokerer hoste hos heste. Hoste er en refleks, der skyldes aktivering af receptorer i luftvejene, der udløser selve hostet. Mennesker har en meget veludviklet og derfor følsom hosterefleks. Hestens hosterefleks er derimod ikke særlig følsom. Det betyder, at hesten kan være syg af astma uden at hoste, eller at sygdommen kan være ret fremskreden, før hesten begynder at hoste. Pga. hestens ikke særligt følsomme hosterefleks bør det altid tages alvorligt, når heste hoster, idet en eventuel sygdom kan være fremskreden allerede på det tidspunkt.

Det mucociliære system:

De mellemstore inhalerede partikler opfanges af det mucociliære system. Det mucocilliære system består af fimrehårsceller og slimproducerende celler, som transporterer støvpartiklerne op til svælget. Her hostes de væk eller synkes og kommer ned i mave-tarm kanalen. Normalt er der en balance mellem de slimproducerende celler og fimrehårscellerne. Ved vedvarende støvgener opstår der irritation i det mucociliære system. Det medfører, at de slimproducerende celler kommer i overtal, og der bliver produceret store mængder slim. Dette ses hos mange astmaheste.

Hestens nervesystem styrer hastigheden, hvormed partiklerne transporteres op til svælget, og den er ca. 2 cm. per minut for raske heste. Den mucociliære transport påvirkes af tyngdekraften og virker mest optimalt, når hesten har hovedet nedad. Derfor anbefales det, at al fodring af astmaheste foregår fra gulvhøjde. Hos heste uden mulighed for at sænke hoved gennem længere tid, nedsættes den mucociliære transport drastisk. Dette er én af grundende til, at heste under transport er mere udsatte for luftvejssygdomme. Det gælder især, hvis de fodres samtidig, da luftvejene derved er udsat for en stor mængde støvpartikler. Astmaheste bør derfor ikke fodres under transport.

Fagocyterende celler:

De helt små støvpartikler trænger dybt ned i lungernes luftsække og kan derfor kun fjernes af celler fra immunforsvaret. Vi kalder dem fagocyterende celler, fordi de ’spiser’ ting (fagocyt = græsk for ’spisende celle’). Makrofager er navnet på en fagocyterende celletype fra immunforsvaret, der altid findes i lungerne og fungerer som ’skraldespand’. Hvis der kommer for mange støvpartikler, udsender makrofagerne signalstoffer, der rekrutterer en anden celletype, den neutrofile granulocyt. De neutrofile granulocytter rydder også op, men de dør hurtigere og efterlader derfor ekstra ”affald” i form af dem selv. Ved f.eks. vedvarende støvgener fra miljøet sker der en ophobning af ”affald”, hvilket også giver luftvejsproblemer for hesten.

Den anden del af serien om astma hos heste handler om diagnosticering af astma.

Om uanvendelig.dk
Uanvendelig.dk er et fondsfinansieret projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade. På websiden Uanvendelig.dk udgives løbende artikler, der har til formål at højne ryttere og hesteejeres kendskab til hestens sygdomme, korrekt træning og genoptræning, samt forbygge at skader opstår via korrekt manegement af hesten. Artiklerne er evidensbaseret og altid udarbejdet i samarbejde med dygtige fagfolk.