Skip to main content

Tag: Bundgaard Byg Cup

Finalerne i ECCO Cup U25 og Bundgaard Byg Cup aflyses

Ingen stævne – ingen streaming. Det er efterhånden blevet en samlet overskrift for 2020, og nu er årets sidste finalestævne med ECCO Cup U25 dressur og Bundgaard Byg Cup også blevet aflyst. Dansk Ride Forbund skriver følgende:

“På baggrund af de nye COVID-19-restriktioner for i alt 38 af de 98 danske kommuner, herunder Solrød Kommune, ser vi os nødsaget til at aflyse weekendens finaler i ECCO Cup U25 og Bundgaard Byg Cup, der skulle være afholdt hos Solrød Rideklub. Vi følger udviklingen nøje og melder nyt ud i starten af det nye år.”

Men sidder du og savner at se dressur, så kan du, hvis du er Premium Medlem se – eller gense – sidste års Bundgaards Byg Cup Finaler i arkivet. (Faktisk kan du se finalerne helt tilbage til 2016). Det er måske ikke det samme, men det er en slags plaster på såret.

Nyt om finalerne i ECCO Cup og Bundgaard Byg Cup

Hos Blue Hors glæder man sig over, at finalerne i årets ECCO Cup stadig kan afholdes, om end i et lidt nedjusteret format: 

”Det er klart, at vi grundet COVID-19-restriktionerne har skullet justere en del i planlægningen, men vi synes, at vi er nået frem til en god og forsvarlig løsning, der vil tilgodese rytterne i alle aldersklasser bedst muligt”, udtaler direktør Ole Magnus Petersen.

Også hos Bundgaard Byg er man tilfredse med løsningen: 

”Vi er selvfølgelig meget glade for, at det er lykkedes at finde en måde, hvorpå vi stadig kan afholde finalen, så vi kan få rundet turneringen af på en god måde og finde dette års vinder af Bundgaard Byg Cup”.

Ændret set-up for ECCO Cup – årgangene adskilles
For at kunne overholde forsamlingsforbuddet vil årets finalestævne i ECCO Cup blive afviklet med kun én årgang til stede ved stævnet ad gangen. Derfor vil banetræning også ligge samme dag som den pågældende årgangs første klasse.

Det betyder, at årgangene fordeles således:

ÅrgangDagTidsplan
UngrytterTorsdag eftermiddag Banetræning + klasse 1 
Ungrytter Fredag formiddag Kür 
Junior Fredag eftermiddag Banetræning + klasse 1
 
Junior Lørdag formiddag Kür
 
Pony Lørdag eftermiddag Banetræning + klasse 1
 
Pony Søndag formiddag Kür
 

Adgang for flere U25-ryttere
Da den tredje og sidste kvalifikation i ECCO Cup for U25-rytterne hos Heslegård Sportsrideklub måtte aflyses pga. ændring af forsamlingsforbuddet, har DRF og ECCO besluttet, at de ekvipager, der oprindeligt var tilmeldt den tredje kvalifikation, er kvalificerede til finalen på lige fod med de ekvipager, der kvalificerede sig i de to første kvalifikationer. 

Zibrasport streamer live fra Blue Hors og Solrød
Pga. COVID-19-restriktionerne er det desværre ikke muligt at holde stævnerne åbne for tilskuere. Er du én af dem, der ikke har mulighed for at være til stede hos Blue Hors eller i Solrød, behøver du ikke at gå glip af de spændende finaler, da Zibrasport streamer live fra stævnet. Programmet for streamingen vil snarest muligt være at finde her.

Fælles for begge finalestævner er det, at den endelige tidsplan endnu ikke på plads, men at den vil blive offentliggjort hurtigst muligt. Vi opfordrer samtidig alle ryttere til at læse stævnernes propositioner grundigt, så alle er indforståede med de pågældende justeringer.

Kilde: Dansk Ride Forbund

  • 1
  • 2