Skip to main content

Tag: Charlotte Jorst

Toprytter kloner sin dressurhest

“Hvis jeg havde en Penny for alle, der har sagt: du burde klone Nintendo, ville jeg være rig.” sådan skriver den dansk/amerikanske dressurrytter Charlotte Jorst på sin Facebook-side. Og nu har hun så klonet sin tophest Nintendo. Den 11. maj kom klonen til verden, Nintendo Switch, som han skal hedde. “Du har Nintendos næse!,” skriver hun.

Nyfødt klon af Nintendo. Foto: Charlotte Jorst

Charlotte Jorst er shortlistet til det amerikanske landshold til VM i Herning til august, netop med Kastel’s Nintendo e. Negro. Hun købte Nintendo hos Helgstrand Dressage i vinteren 2014. Fra aller første ridt viste det sig, at de to passede perfekt sammen. Nu, i en alder af 19 år er Nintendo fortsat så succesfuld sammen med Charlotte, at de potentielt kan blive en del af det amerikanske landshold i Herning.

Om kloning

Tilbage i 2005 kom kloning af heste for alvor på dagsordenen både i fag- og dagspressen, da det blev kendt, at Thomas Velins tophingst Quidam de Revel var blevet klonet. Siden er flere betydelige hingste, hopper og vallakker blevet klonet, og vi har set flere af dem i konkurrence ved UVM for unge springheste på Zangersheide.

En klon er en identisk genetisk kopi af donorhesten. Når man skal klone en hest (eller andre dyr) høster man en celle fra donor hesten. Samtidig tages et ubefrugtet æg (hvorfra arvemassen er fjernet) fra en hoppe, og i det æg placeres cellen fra donor hesten – “ægget” begynder at dele sig, som var det normalt befrugtet. Det befrugtede æg bliver implanteret i livmoderen på en hoppe. Cellen deler sig og udviklet sig til et føl, som er en eksakt kopi af donorhesten.
I 2012 blev det i FEI besluttet at kloner kan deltage i konkurrencer.

De er i spil til VM i Herning

Kvalifikationen til hvilke amerikanske dressurryttere, der er i spil til at deltage i VM i Herning er nu afsluttet. En trup på otte ekvipager er blevet udvalgt, og de får lov til at konkurrere i Europa i månederne op til VM i august.

Adrienne Lyle på Salvino og Steffen Peters på Suppenkasper, begge var med på holdet i Tokyo og VM-holdet i 2018, står øverst på kvalifikationslisten.

De europæiske CDIO5*-stævner i Rotterdam og Aachen i juni er begge vigtige udvælgelsesbegivenheder for holdet på fire ryttere og heste i forhold til verdensmesterskaberne i Herning i august.

Ekvipager, der ikke blandt de udvalgte otte, udelukkes ikke helt fra at kunne komme i spil til VM-temaet, da alle resultater frem til det tidspunkt, hvor VM-holdet skal sættes, vil blive taget i betragtning.

Nogle ekvipager, der ikke er blandt de følgende otte, har da også allerede planlagt at deltage i europæiske stævner.

Adrienne Lyle og Salvino

Steffen Peters og Suppenkasper

Charlotte Jorst og Kastel’s Nintendo

Ashley Holzer og Valentine

Ben Ebeling og Illuster van de Kampert

Alice Tarjan og Serenade MF

Ashley Holzer og Havanna

Jennifer Williams og Millione (DV)

Ben Ebeling og Indeed (DV)

Katie Duerrhammer og Quartett

Olivia LaGoy‐Weltz og Lonoir (DV)

Sarah Tubman og First Apple

Katie Duerrhammer og Paxton

Tyskland og USA: Her er deres OL-bruttotrupper

Sommeren 2021 bliver forhåbentlig tiden, hvor verdens bedste ekvipager samles i Japan for at deltage i OL. Og allerede nu begynder nationerne at udvælge de heste og ryttere, der er i spil til pladserne.

Tyskland har lige nu 15 ekvipager i deres dressurtrup skriver dressursport-deutschland.de.

Bella Rose er retur

Isabell Werth gjorde for nylig comeback på den 17-årige hoppe Bella Rose – og hvilket comeback. I Mannheim vandt parret Grand Prix med 79,957 % og Grand Prix Special med 80,277 %. Og de præstationer har givet dem en plads i OL-truppen.

Derudover er følgende i spil:

  • Jessica von Bredow-Werndl og Zaire-E og TSF Dalera BB,
  • Ingrid Klimke og Franziskus
  • Helen Langehanenberg og Annabelle,
  • Hubertus Schmidt og Escolar,
  • Dorothee Schneider og DSP Sammy Davis jr., Faustus og Showtime FRH,
  • Frederic Wandres og Duke of Britain,
  • Benjamin Werndl og Daily Mirror og Famoso OLD 
  • Isabell Werth og Bella Rose, DSP Quantaz, Emilio og Weihegold OLD.

USA med danske islæt

Også USA har deres bruttoliste klar – det endelige hold bliver offentliggjort 21. juni. Danskfødte Charlotte Jorst og Kastel’s Nintendo er én af de 15 udtagede ekvipager:

  • Adrienne Lyle og Harmony’s Duval
  • Steffen Peters og Suppenkasper
  • Sabine Schut-Kery og Sanceo,
  • Olivia LaGoy-Weltz og Rassing’s Lonoir, 17-årig Dansk Varmblod-vallak,
  • Nick Wagman og Don John og Ferano,
  • Benjamin Ebeling og Illuster Van De Kampert,
  • Jennifer Schrader-Williams og Millione, 18-årig Dansk Varmblod-vallak,
  • Susan Dutta og Don Design DC og Figeac DC,
  • Katherine Bateson-Chandler og Alcazar,
  • Jessica Howington og Cavalia,
  • Alice Tarjan og Candescent,

Husker du Lorenzo? Nu er han i spil til OL i Tokyo

Lorenzo, der i 2017 blev solgt fra Helgstrand Dressage til Charlotte Jorst, har fået ny rytter. I fremtiden er det svenske Jeanna Högberg, som skal ride Lorenzo.
Högberg har tidligere repræsenteret Sverige til VM, men i midten af 2020 blev den internationale rytterprofil ansat hos Helgstrand.

Vallakken, der med salget til Charlotte Jorst, rykkede over Atlanten, har siden 2018 igen haft base hos Helgstrand på grund af en skade. Men nu tyder det altså på, at han snart er tilbage på banerne igen.

Eurodressage skriver, at ambitionen for den nye konstellation er OL i Tokyo.

– Det ville være fantastisk, hvis de kunne finde ud af det sammen. Vi håber, at han vil blive helt klar, og der vil være mulighed for dem at kvalificere sig. Jeanna startede med at ride på ham for en måned siden, og hun arbejder på at gøre ham helt fit, fortæller Charlotte Jorst til Eurodressage.

Imponerende fortid

I 2016 var Lorenzo og dens tidligere rytter, spanske Severo Jurado Lopez, inde i en stime med sejre og flotte ridt til internationale stævner.

Ekvipagen blev nummer fem til OL i Rio med 83,6 procent i küren, og senere samme år vandt de de World Cup-kvalifikationen i Odense.

Og nu fem år senere venter, hvis alt går vel, måske et OL mere forude.

Gense Lorenzo og Severo

I vores videoarkiv kan du se FEI World Cup of Odense Grand Prix, som blev afviklet d. 22. oktober 2016 i forbindelse med Odense Horse Show. Her vandt Severo Jurado Lopez og Lorenzo:

Sejr til Lorenzo og Severo