Elite-, guldmedalje- og præmiehingsten Donkey Boy, vinder af Danmarks Rideforbunds dressurchampionater 2016-2019, dobbelt medaljetager ved UVM og faderhingst til adskillige højt profilerede og præmierede afkom, som de seneste par år med succes har været under ridemæssig uddannelse til Grand Prix og stået til rådighed for avlerne hos Helgstrand Dressage, blev i forsommeren 2022 skadet. Siden er hingsten kun fremvist i skridt for hånd, og der har været tvivl om hvorvidt den talentfulde hest ville komme under sadel igen.
Donkey Boys ejer Kirstin G Andresen deler her til morgen et opslag på sin Facebook, hvor hun skeriver “Donkey Boy klar til ridning igen” efterfulgt af 3 stjerner. Opslaget har ligeledes 2 billeder af hingsten iført sadel, trense, og på jorden står en person iført ridehjelm mens denne holder Donkey Boy i en longe line.
…Kan flytte bjerge, og der er helt sikkert andre end os her på redaktionen der glæder dig over denne herlige nyhed, om Donkey Boy. Vi glæder os til at følge hingstens genoptræning, og ønsker ham alt det bedste.
Gennem den seneste uge har der været mange skriverier frem om tilbage, dels omkring helbreddet på den fantastiske hingst Donkey Boy, og dels omkring hvordan hingsten er handlet, og hvem der egentlig ejer den idag.
Helgstrand Dressage har idag udgivet en video, hvor vi får lov til at møde Donkey Boy og hans faste rytter og groom. I videoen ser vi en flot hingst, der trods de uheldige omstændigheder ser ud til at være fit og ved godt mod. Alting til trods, må dette være det absolut vigtigste i denne sag.
Elite-, guldmedalje- og præmiehingsten Donkey Boy, vinder af Danmarks Rideforbunds dressurchampionater 2016-2019, dobbelt medaljetager ved UVM og faderhingst til adskillige højt profilerede og præmierede afkom, som de seneste par år med succes har været under ridemæssig uddannelse til Grand Prix og stået til rådighed for avlerne hos Helgstrand Dressage, blev i forsommeren 2022 skadet.
Hos Helgstrand Dressage er vi den seneste tid blevet konfronteret med forskellige versioner og mytedannelser omkring omstændighederne ved skadens indtræden, i et omfang der gør, at vi finder behov for at offentliggøre faktum omkring skadens indtræden, der var som følger:
Donkey Boy er i forsommeren 2022, som i tidligere år, hver dag på luftefold. Det sker efter aftale med ejer i form af ophold på paddock.
Paddocken er en udendørs fold med sandbund, hvor hingsten går alene, men har kontakt til andre heste.
Skaden indtrådte 29. juni 2022.
Rytter Anne-Mette Strandby, der også er Donkey Boys faste rytter, konstaterede, under en skridttur på hingsten Rockabye ved 15-tiden, at Donkey Boy løb meget mærkeligt rundt i den midterste paddock bag stald 4, hvor der ligger 9 ens paddocks.
Anne-Mette tilkaldte øjeblikkeligt sin groom Pernille Keinicke og staldchef Line Dambo , og det blev med det samme klart, at Donkey Boy havde en skade på venstre bagben, idet han ikke ville støtte på det og at han havde smerte, som gjorde at han løb rundt i paddocken i panik.
Der blev omgående ringet til en dyrlæge fra Højgaard Hestehospital, som har en afdeling i Uggerhalne. Inden for 20 minutter ankom der 2 dyrlæger, Lisa Coulthard Smith og Louise Maagaard Olsen. De gav ham beroligende og smertestillende og prøvede at konstatere om der var noget brækket, hvilket de ikke kunne konstatere, men eftersom de tvivlede og ikke kunne afklare det med sikkerhed blev dyrlæge Helene Brassøe ligeledes fra Højgaard Hestehospital tilkaldt. Hun kunne ej heller med sikkerhed konstatere, via mobilt scanning- og røntgenapparat, at der var noget brækket.
Da hesten ikke ville eller kunne støtte på venstre bagben beordrede dyrlæge Helene Brassøe, at hesten skulle transporteres til Højgaard Hestehospitals hovedafdeling på Fyn til videre udredning og behandling.
Hesten blev indtapet og der blev lavet en åbning i paddocken i det hjørne, hvor hesten stod. Vores chef for bygninger og materiale Jørgen Gadensgaard brød paddocken ned. I mellemtiden blev en bil kørt op mellem paddocks, således at hingsten kunne hjælpes direkte ind i bilen, uden at skulle gå mere end 2-3 meter. Under hele forløbet med læsning og behandling var COO Per Jensen til stede.
Hesten blev bragt til Højgaard Hestehospital på Fyn af Pernille Keinicke og Line Dambo.
Alle myter om at hesten skulle være blevet beskadiget på vej til tapning, under eller i forbindelse med tapning og i den forbindelse skulle være løbet fra sin groom er ikke korrekte.
Helgstrand Dressage tapper ikke om eftermiddagen. Vores chef for tapperiet Christian Springborg kan bekræfte det.
Der er således 8 vidner på ovenstående forløb.
Hingsten er fortsat under rekonvalescens og dens fremtidige status som ridehest og/eller avlshingst er afhængig af det videre forløb, der således afventes.
Hesselhøj Donkey Boy har under berider Jan Møller Christensen haft en enestående karriere indtil nu, hvor hingsten netop er fyldt 8 år. Ekvipagen har siden den som 3-årig stod som præmiehingst i Dansk Varmblod i 2015, vundet Dansk Rideforbunds Championater for 4-års, 5-års, 6 års og 7-års heste i årene 2016-2019 og tillige vundet medalje ved Verdensmesterskaberne for unge heste.
Dertil har hingsten haft en fantastisk karriere som avlshingst sideløbende med dens uddannelse. Tapningen af hingsten er foregået hos Jan Møller Christensen på Noagaard.
Jan Møller Christensen rider og uddanner dagligt et stort antal talentfulde unge og ældre heste, og vil fortsat have mange heste i træning for Alexandra Andresen og Equi Stallion ApS. Dette arbejde harmonerer mindre godt med fortsat at skulle forestå tapningen af Hesselhøj Donkey Boy. Med henblik på at fortsætte hingstens fokuserede uddannelse frem mod Grand Prix og samtidig sikre, at han er til rådighed for avlerne, er det aftalt, at hingsten efter hingstekåringen i Herning – hvor Donkey Boy rides af Jan Møller Christensen – skifter rytter til Betina Jæger hos Helgstrand Dressage og samtidig opstaldes hos Helgstrand Dressage i Vodskov.
Samtidig udbydes hingsten fremover til de danske og internationale avlere via hingstestationen hos Helgstrand Dressage.
Hesselhøjs Donkey Boy har igen og igen imponeret hesteverdenen. Først i kraft af sin type og kropsform, der blev betegnet som storrammet, passende ædel, højtstillet, velrejst, smal hingst af fremragende type. Den flotte hingst blev udnævnt som præmiehingst i Dansk Varmblod, men har siden gjort sit indtog i dressursporten med flotte resultater.
Det er da heller ikke en ubetydelig hoppe, der mor til Donkey Boy. Søbakkehus Kamilja blev allerede elitehoppe som niårig, og i dag er hun stadig aktiv avlshoppe og konkurrencehest.
Det fortæller Dorthe Sjøbeck Hoeck. Hun driver sammen med sin bedre halvdel Hans Jørgen Hoeck Hesselhøj på Fyn, og det var ham, der købte Kamilja, da hoppen var tre år af Stutteri Søbakkehus i Fredensborg.
– Kamilja skulle gøres klar til kåring, og han kunne jo se, at det var en kvik hoppe. Hun fik sit første føl som fireårs – afkommet går i dag som parahest i England og blev b-hest i dressur. Derudover er Kamilja også mor til La Fallulah, der blev solgt til USA for tre år siden. Hun går m-dressur, lyder det fra Dorthe, der understreger, at Donkey Boy er kronen på værket.
Flotte resultater Hun havde selv æren af at ride Kamilja, før Hesselhøj besluttede at sælge den ikoniske hoppe, der er den femte elitehoppe i lige linje i denne hoppestamme.
I dag er Kamilja i Schweiz, hvor hun går som dressurhest. Familien købte hende, og datteren Elisa Steiger rider med stor succes Kamilja.
Dorthe Sjøbeck Hoeck
– Vi solgte hende for fem-seks år siden, men vi er så heldige, at ejeren har været her og ride kursus et par gange. Og så har Kamilja stået her, når rytteren skulle til eksamen. Sidste år, da hun var på besøg, blev Kamilja skyllet med Vitalis. Vi har plagen stående. Det har virkelig været en gave, at vi har kunnet følge med i Kamiljas liv, afslører Dorthe.
Kamilja, hvis far er Milan og morfar Kawango, opnåede flotte resultater med Dorthe i sadlen:
2009 – Egnethedstest, nr. 3 med 875 point og kvalificeret til unghestecampionat i Herning 2010. 2010 – Unghestechampionat nr. 9 med 814 point. 2011 – MB0 nr. 2 med 68,21% 2012 – MB3 nr 1 med 69%, MB3 nr. 2 med 70,75%, MB3 nr. 1 med 69,75%, MA1 nr. 1 med 66,39%, PSG nr. 1 med 68,68% 2013 – MA1 nr 3 med 67,08%, PSG nr. 2 med 69,34%, Intermediaire nr. 1 med 71,71%, PSG nr. 3 med 69,82%, Intermediaire nr. 3 med 68,37
Den nu 14-årige hoppe er ekstrem ridelig, hvilket understreges af, at Dorthe og Hans Jørgens søn har redet flotte resultater hjem, selv om hest og rytter ikke kender hinanden særlig godt.
– Anders red Kamilja, da hun var hjemme på ferie, hvor var han placeret i Prix St. George og Intermediaire. Hun er rigtig ridelig og har en fin nerve. Hun er en hoppe, der gør indtryk – Hun er sin egen. Den nerve og gålyst, hun har, giver hun videre til sine afkom. Blikket og udtrykket ligeså. Man kan se, hvem hun er mor til, når man går gennem stalden, lyder det slutteligt fra Dorthe.