Skip to main content

Tag: Fiontini

Sådan går det med Fiontini i USA

I oktober 2021 blev det offentliggjort, at Fiontini efter et kort makkerskab med Patrik Kittel skulle rides af amerikanske Anna Buffini.

Læs også: Ny rytter til Fiontini

Den 12-årige hoppe efter Fassbinder x Romanov har tidligere haft stor succes med Severo Jurado Lopez, sidenhen overtog Andreas Helgstrand tøjlerne og slutteligt var det altså Patrik Kittel, der havde æren af at sætte sig i sadlen på Fiontini.

Fælles for Fiontinis tidligere ryttere er, at de er forholdsvis store mænd. Anna Buffini derimod er ikke nær så høj, som hoppen har været vant til. Og det kræver tilvænning.

Den 27-årige rytter er heldigvis villig til at bruge så lang tid som nødvendigt for at få det til at lykkedes med den succesfulde hoppe, og i mellemtiden samler hun erfaring med Davinia la Douce

“Jeg bruger de europæiske stævner som et læringsværktøj,” fortæller Anna til dressage-news.com.

“Vi tager os tid med hende,” sagde Anna, der bruger de moderne kommunikationsmidler til at holde øje med Fio, mens hun er i Tyskland for at konkurrere. Günter Seidel, Annas træner siden hun var ganske ung, rider Fiontini, mens hun er bortrejst.

OL er fremtidsdrømmen

Anna indrømmer, at hun gerne vil til World Cup-finalen i Omaha i 2023 med Fiontini – og OL i Paris i 2024, men det er “meget, meget foreløbige” mål.

“Jeg har ikke startet et stævne på hende endnu,” siger hun.

“Og vi vil ikke vise hende frem i et stykke tid, så jeg vil ikke antage noget. Du køber ikke en hest som hende, og så er du med ét den bedste. Det kræver hårdt arbejde. Mange ting skal gå op i en højere enhed, for det er heste, vi har med at gøre.”

Hun beskriver Fiontini som “et rigtigt kraftcenter.”

“Jeg har aldrig mødt en hest med mere energi. Jeg har aldrig siddet på en hest med mere power. Hun har aldrig nej-hatten på.

“Jeg tror, ​​at det bliver en udfordring at vænne hende til mine hjælpere… Bare at gøre hende følsom over for en kvindes hjælpere er en opgave. Jeg tror, ​​det er derfor, man skal give hesten tid, fordi de skal tilpasse sig.”

Læs hele interviewet med Anna Buffini her

Ny rytter til Fiontini

Fiontini er et velkendt navn i sporten – ikke kun pga. hendes fornemme titel som tredobbelt Verdensmester, men også som kandidat til det danske OL-hold under Andreas Helgstrand og sidenhen topplaceringerne under den svenske OL-rytter Patrik Kittel. Men ved et besøg hos Patrik har den internationalt succesfulde Grand Prix-rytter Anna Buffini forelsket sig i den yderst talentfulde hoppe, og Fiontini – der var ejet i fællesskab af Stutteri EVO og Helgstrand Dressage – kan nu se en fremtid i møde i USA.

– Det tog mig kun få sekunder at forelske mig i hende, da jeg red hende første gang. Hun er en helt usædvanlig hest, men også utrolig sød. Hun har et stort hjerte, som er noget, der betyder rigtig meget for mig, når jeg kigger efter hest, fortæller Anna Buffini.

Amerikanske Anna Buffini har opnået stor succes både som U25-rytter og sidenhen som senior med Sundayboy efter Kennedy/Zevenaar, Wilton efter Jazz/Contango og nu FRH Davinia La Douce efter Don Frederico/A Jungle Prince. Blandt de seneste resultater hører en flot fjerdeplads i Grand Prix Special ved det 5-stjernede stævne CHIO Aachen i år.

Den 11-årige Fiontini kan fremvise et særdeles spektakulært CV med hele tre sejre ved det prestigefyldte Unghesteverdensmesterkab, flere unghestemesterskabstitler foruden talrige sejre og placeringer op til international Grand Prix. Patrik Kittel overtog uddannelsen af hoppen i foråret, da Andreas desværre måtte sande, at tiden ikke var til at uddanne en hest på det niveau med den stævneaktivitet, som det kræver. Patrik debuterede Fiontini i sommers og tog deres første internationale Grand Prix-sejr i Grote Brogel, hvorefter de red deres imponerende kür-program ved CHIO Aachen til 83,5%.

– På den ene side er jeg selvfølgelig utrolig trist over, at hun nu forlader stalden, fordi jeg virkelig er glad for hende. Hun er en verdensklassehest, og når jeg tænker tilbage på vores oplevelse i Aachen, får jeg selv nu gåsehud, når jeg genser vores ridt. På den anden side er jeg også klar over, at det er en del af gamet. Den nye ejer er rigtig heldig at få så god en hest, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de udgør det perfekte match. Jeg vil nyde de sidste dage sammen med hende, og jeg vil naturligvis ønske dem al mulig held og lykke i fremtiden, hvor jeg glæder til at følge dem på deres vej til succes, fortæller Patrik Kittel.

– Fiontini har skabt imponerende overskrifter, uanset hvad hun har deltaget i. Det er sjældent, at vi har heste af den kaliber i vores stald, fordi hun jo er så unik. Derfor er det også lidt med vemod, at vi nu siger farvel til hende, men jeg er sikker på, at hun får en fantastisk fremtid sammen med Anna. Hun fortjener en rytter, der tager hende hele vejen, og det kan Anna med hjælp fra hendes dygtige træner, Günter Seidel. Fiontini har været en fantastisk ambassadør for Helgstrands høje niveau af heste, og hun har i sandhed skrevet sig ind i Helgstrands historie, tilføjer Andreas Helgstrand.

Efter Annas erhvervelse af Fiontini kommer hoppen ikke til start ved World Cup Herning under Patrik Kittel, men selv planlægger hun første stævnestart i det nye år:

– Jeg glæder mig til at få hende hjem til USA og lære hende bedre at kende. Hvis jeg føler, at vi er klar, så er det min plan at starte det første stævne næste år i Wellington, fortæller Anna.

– Personligt er jeg meget imponeret over det, Andreas og hans team har skabt. Og derfor faldt det mig også naturligt at kontakte Helgstrand, da jeg søgte en ny hest. Det har været en rigtig god oplevelse hele vejen igennem og med så stort et udvalg øges sandsynligheden også for at finde det rigtige match. Og det betyder rigtig meget for mig, tilføjer Anna.

Fiontini er efter Fassbinder/Romanov, avlet af Henrik Hansen og var ejet i fællesskab af Stutteri EVO og Helgstrand Dressage. 

Kilde: Helgstrand Dressage

Patrik Kittel og Fiontini indtager Boxen

3-dobbelt verdensmester

Den 11-årige Danske Varmblodshoppe Fiontini e. Fassbinder opdr. Henrik Hansen er blevet fejet adskillige gange i MCH Messecenter Herning. Den succesfulde hoppe har tre gange vundet verdensmesterskaberne for unge heste under Severo Jurado Lopez. I 2015 sejrede de to i Dansk Varmblods Unghestechampionat i Herning, og testrytter Charlotte Dujardin ville meget gerne have den talentfulde hoppe med sig hjem til England – hun gav Fiontini to 10-taller.

I 2018 blev Fiontini hædret med H.K.H. Prinsesse Benediktes vandrepræmie, og fejret under Dansk Varmblods hingstekåring i Herning, hvor hun og Severo kastede stjernestøv over gallashowet.

Da Severo Jurado Lopez forlod Helgstrand Dressage i foråret 2020, for at blive selvstændig, overtog Andreas Helgstrand den talenfulde hoppe. De kandiderede til en plads på OL-holdet i Tokyo, men Andreas Helgstrand erkendte i foråret, at det kræver mange ressourcer at have en hest på det niveau, og hans tid simpelthen ikke var til det.

Foto: Haide Westring
Patrik Kittel og DV-hoppen Fiontini vil være i startfeltet til World Cup i Herning. Foto: Haide Westring

Fra Andreas Helgstrand til Patrik Kittel

– Der er ingen tvivl om, at Fiontini er en sand ener. En af de heste, som man sjældent får mulighed for at ride. Derfor valgte jeg også selv at overtage hende efter Severo, der havde gjort et flot arbejde. Men jeg må bare sande, at jeg på nuværende tidpunkt ikke har mulighed for at deltage i de mange stævner, som det kræver at have en hest på det niveau, og derfor føler jeg også, at vi har truffet det bedste valg ved at overlade den videre uddannelse til Patrik Kittel, som vi allerede har et godt samarbejde med, fortalte Andreas Helgstrand i august, da det blev offentliggjort, at Fiontini var rejst til Patrik Kittels smukke konkurrencestald i Dulmen, Tyskland.

– Fiontini er uden tvivl en verdensklassehest med hendes tre UVM-sejre, og jeg er så beæret over, at Andreas viser mig den tillid. Jeg har kun redet hende ganske kort tid, og bruger meget tid på at finde ind til hende, men jeg føler, vi snart er klar til at tage en status på, hvor vi er. Vi skal finde hinanden, og det er en længere proces med en hest af den kaliber. Jeg håber for det bedste – Fiontini har alt, hvad topsporten efterspørger, og nu tager vi bare en dag ad gangen og ser, hvad fremtiden bringer. En ting er sikkert, jeg føler mig så heldig at få lov til at træne hende, fortalte Patrik Kittel, da han overtog hoppen, der ejes i fællesskab af Stutteri EVO og Helgstrand Dressage.

Internationale sejre og placeringer

Kittel og Fiontini debuterede sammen i Donaueschingen den 14. august, og ved det efterfølgende stævne i Grote Brogel tog parret deres første, internationale Grand Prix-sejr med godt 75%

De blev placeret på 3. pladsen ved CHIO Aachen i CDIO5* Grand Prix med 76,261%, og gik videre til küren, hvor de rundede 83,5% Publikum i Herning kan derfor se frem til at gense Fiontini i Boxen sammen med den svenske toprytter Patrik Kittel. De to vil kæmpe for de vigtige World Cup-points i FEI Dressage World Cup™ i Herning i uge 42.

Start- og resultatlister

https://www.facebook.com/patrik.kittel/videos/870011237241844/

Patrik Kittel overtager tøjlerne på Fiontini

Den kun 11-årige Fiontini blev som ganske ung spået en lovende karriere i sporten og har gang på gang indfriet de høje ambitioner. Titlen som tredobbelt Verdensmester er der kun få, der kan bryste sig af – og sidenhen har hun avanceret til international topsport, hvor hun senest kandiderede til en plads på det danske OL-hold. Det kræver rigtig mange ressourcer at have en hest på det niveau, hvor især deltagelse ved internationale stævner blev en afgørende faktor for Andreas’ valg. Global Equestrian Groups ambitiøse vækstambitioner, som fornylig har resulteret i erhvervelsen af Ludger Beerbaum Stables og Riesenbeck International i Tyskland samt det imponerende Palm Beach International Equestrian Center i USA, tager rigtig meget tid.

Fiontini er en ener

– Der er ingen tvivl om, at Fiontini er en sand ener. En af de heste, som man sjældent får mulighed for at ride. Derfor valgte jeg også selv at overtage hende efter Severo, der havde gjort et flot arbejde. Men jeg må bare sande, at jeg på nuværende tidpunkt ikke har mulighed for at deltage i de mange stævner, som det kræver at have en hest på det niveau, og derfor føler jeg også, at vi har truffet det bedste valg ved at overlade den videre uddannelse til Patrik Kittel, som vi allerede har et godt samarbejde med, fortæller Andreas, der dog ikke har opgivet drømmen om at ride ind på den olympiske dressurbane igen:

– COVID-19 gjorde det muligt for mig at hellige flere timer til træningen, som pustede liv i drømmen om at starte ved OL igen. Det blev desværre ikke i år, men lad os nu se, hvor vi står, når OL i Paris nærmer sig, tilføjer Andreas, der afslører, at han forventer at debutere Revolution i Grand Prix inden året er omme, og samtidig forbereder Jovian på de svære Grand Prix-øvelser.

Jeg føler mig så heldig

Efter Andreas og Fiontinis seneste stævnedeltagelse rykkede hun til Patrik Kittels sted i Dulmen, Tyskland, hvor Patrik har brugt de seneste måneder på at lære hende at kende.

– Fiontini er uden tvivl en verdensklassehest med hendes tre UVM-sejre, og jeg er så beæret over, at Andreas viser mig den tillid. Jeg har kun redet hende ganske kort tid, og bruger meget tid på at finde ind til hende, men jeg føler, vi snart er klar til at tage en status på, hvor vi er. Vi skal finde hinanden, og det er en længere proces med en hest af den kaliber. Jeg håber for det bedste – Fiontini har alt, hvad topsporten efterspørger, og nu tager vi bare en dag ad gangen og ser, hvad fremtiden bringer. En ting er sikkert, jeg føler mig så heldig at få lov til at træne hende, fortæller Patrik Kittel.

Vi glæder os til at følge parrets udvikling og følge dem i takt med, at deres partnerskab udvikler sig, lyder det fra Helgstrand Dressage.

Fiontini er blevet mor til tvillinger

Ikke én, men hele to hingsteføl er Andreas Helgstrand og Stutteri Evos stjernehoppe Fiontini blevet mor til.

Grand Prix-hesten har ikke selv båret sine to afkom, da hun pt er særdeles aktiv i dressursporten. I stedet har Helgstrand og Stutteri Evo, der ejer føllene, benyttet sig af embryotransfer.

Andreas og Fiontini til DM i 2020

– Vi elsker den hest, så det ville vi gerne videreføre. Og heldigvis lykkedes det at skylle Fiontini. Vi var endda så heldige, at der var to embryoner, der kunne bruges, fortæller Jane Serup fra Stutteri Evo ved Vejen.

– Vi har glædet os helt vildt. Vi hentede hopperne hjem fra Højgaard, og så har vi passet og plejet rugehopperne.

Avler Jane Serup

Brune brødre

De to rugehopper havde egentlig termin på samme dag, men den ene Jovian-søn ville ikke vente.

– Den ene hoppe folede lidt før termin. De havde begge termin den 20. marts, men hun folede altså den 13.

https://www.instagram.com/p/CMZooGlBEPc/?utm_source=ig_web_copy_link

– Føllet er en hingst – den er sund og rask og ser godt ud. Den er fremme i skoene og frisk, fortæller Jane.

Lillebror så dagens lys i forgårs.

– Han er helt ny, så han er først ved at folde sig ud. De ligner hinanden, men de er jo også tvillinger. De er brune begge to og super dejlige, afslører hun.

Tvillingerne har endnu ikke fået navne, men hvad der skal ske i en nærmeste fremtid, er allerede bestemt.

– De bliver ved os i føl-skole og som unge, og så må tiden vise, hvad der skal ske. Deres videre uddannelse sker i samarbejde med Helgstrand.
Men det ville da være fedt, hvis Andreas selv tager tøjlerne.

Andreas Helgstrand har flere heste i spil til VM

I 2022 er Herning vært for ECCO FEI verdensmesterskabet i spring, dressur, paradressage og voltigering.

Og mon ikke de fleste danske ridesportsfans håber på, at Danmark kan gøre en god figur, når begivenheden nu finder sted på hjemmebane.

Andreas Helgstrand er én af de mange stærke dressurryttere, der håber på at stille til start – og han har derfor allerede fokus rettet mod VM.

I en ny video fortæller han, at Fiontini selvfølgelig er i spil.

Men Andreas afslører desuden, at han har flere mulige heste klar til opgaven i 2022.

“Jeg vil gøre mit bedste for at forsøge at kvalificere mig – især nu hvor Fiontini gør det så godt og hele tiden udvikler sig. Men jeg har også andre heste, der måske kan blive klar til mesterskabet.”

Se hele videoen her

Andreas Helgstrand vil til OL på Fiontini

Mere end 78 procent blev resultatet, da Andreas Helgstrand og Fiontini søndag eftermiddag for første gang fremviste deres kür.

Dermed endte de på en samlet tredjeplads til DM, selv om deres samarbejde kun er få måneder gammelt.

Andreas ligger dog ikke skjul på, at han tror på, at de sammen kan gå hele vejen. Og han er ikke bange for at sætte ord på, hvad målet er.

Se vores interview med den garvede dressurrytter:

Se hele kürklassen her