Tag: Flok

Lad heste være heste – også i elitesport

Written by admin on April 25, 2022. Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Ud fra evolutionære standarder var det ikke længe siden, at heste strejfede frit rundt med meget lidt eller ingen menneskelig interaktion. Deres domesticering for 5.000 år siden er blot et lille nedslag i tiden sammenlignet med resten af deres historie, der spænder over titusinder af år, ifølge to italienske adfærdsforskere.

Så når vi tænker på sportsheste i dag, herunder transport i lastbiler og flyvemaskiner, opstaldning i bokse, nye heste-bekendtskaber på daglig basis, og iført udstyr fra hoved til hov, mens de bærer ryttere over spring eller traver diagonalt over dressurbaner, så er det langt fra den naturlige hest, som disse dyr var for (relativt) kort tid siden, lyder det fra forskerne.

”Derfor skal vi, selv på det højeste konkurrenceniveau, have hestenes etologiske overvejelser for øje,” siger Emanuela Dalla Costa, DVM, PhD, Dipl. ECAWBM, en certificeret dyreadfærdsspecialist ved Università degli Studi di Milanos afdeling for veterinærmedicin i Italien.

Dalla Costa og forsker Barbara Padalino, DVM, PhD, lektor i dyrevidenskab ved Bolognas universitets afdeling for landbrugs- og fødevarevidenskab, var gået sammen for at tale om de etologiske behov hos alle heste, inklusive sportsheste på højt niveau, under den 2. konference af Avenches National Equestrian Institute (IENA), afholdt 11. september 2021 i Schweiz.

Selv konkurrenceheste er stadig, etologisk set, heste fra stepperne

Som hesteejere har vi fjernet mange af hestenes primære årsager til bekymring ved at beskytte dem mod rovdyr og give dem et sikkert miljø til deres føls opvækst. Men det ændrer ikke på hestenes grundlæggende natur: Deres prioriteter inkluderer stadig deres sikkerhed og behovet for at reproducere og passe på deres føl, uanset deres reelle udfordringer, lød det fra Dalla Costa på konferencen.

“Heste, der holdes i stalde, er beskyttet mod rovdyr, og de får tilstrækkelig føde og husly mod vejr og vind,” forklarede Dalla Costa. ”Men på den anden side står de over for nye udfordringer i deres hverdag. Og vi bør altid tage i betragtning, at de stadig har nogle [medfødte] reaktioner på miljøfaktorer. Og de kan opfatte disse faktorer som farlige for dem – selv hvis vi mennesker ved, at de ikke er det.”

Flokken er ensbetydende med sikkerhed og tryghed for heste. Foto: Canva

Floklivet

Et primært etologisk behov for heste er at leve i grupper, udtalte forskerne. De søger kammeratskab, sikkerhed og hierarki i en stabil flok af velkendte heste.

Uden det kan heste føle sig stressede og på en måde fortabte.

”De flyttes fra et sted til et andet; de går i overfyldte arenaer med mange uforudsigelige stimuli; de bliver flyttet fra en stald, hvor de kender hestene, til et andet sted, hvor de møder heste, de ikke kender, og folk, de ikke kender,” sagde Dalla Costa og talte specifikt om konkurrenceheste.

Det betyder ikke, at heste ikke skal være involveret i konkurrencesport,” forklarede hun. “Det betyder snarere, at folk skal genkende disse behov og forsøge at imødekomme dem og forberede hestene omhyggeligt – med viden og medfølelse – på det liv, de kommer til at leve.”

Gensidig pleje

Allogrooming – pleje af hinanden – er et relateret, kritisk etologisk behov, sagde Padalino. “Heste er sociale dyr, og de har brug for allogrooming, som giver dem mulighed for at danne et fysisk forhold,” sagde hun.

Heste bør ideelt set have lov til at soignere andre heste. “De er heste, og de skal leve et hesteliv, ikke kun lukket inde i boksen uden mulighed for at interagere med nogen.”

Men hvis det ikke er muligt, bør ryttere bruge tid på at strigle deres heste hver dag – med fokus på manken, hvor heste har en tendens til at gnubbe hinanden. “Jeg har lavet en undersøgelse af det, og det fungerer i det mindste som en erstatning, og det kan endda styrke dit forhold til din hest,” sagde hun.

Græsning, tygning og udforskning

I et naturligt miljø bruger heste minimum 55-60% af hver dag på græsning. Så det mindste, vi kan gøre for vores heste, inklusive sportsheste på topniveau, er at sikre, at de bruger mindst 55 % af deres tidsbudget på at spise foder, sagde Padalino.

Mens folk – især i elitesport – normalt overvejer næringsindholdet i deres hestes foder meget detaljeret, glemmer de ofte den anden komponent, der repræsenterer et stort etologisk behov: tyggetid.

“Det er klart, at vi har brug for hø eller græsgange,” sagde Padalino. “Det er nøglen til at nå de 55 %.”

Heste har også et stærkt drive til at udforske deres omgivelser, tilføjede Padalino. “Heste er nysgerrige; det er et reelt behov,” sagde hun. “De skal udforske miljøet, selvom det kun er rampen på varevognen, før de læsser. Bare giv dem tid til at udforske.”

Hestens flugtinstinkt er dybt rodfæstet i alle dens reaktionsmønstre. Foto: Canva

Frygt og flugtsvar: Det er ikke hestens skyld!

Fordi heste er et byttedyr, har de udviklet sig til at reagere hurtigt på potentielt farlige stimuli, så meget, at blandt alle husdyr – inklusive køer og grise – har heste udviklet den største amygdala (på dansk mandelkernen), det lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner.

“Således er det klart, at domesticeringsprocessen … ikke har slukket medfødte biologiske flugtresponser,” forklarede hun. “Dette er meget vigtigt …, og du bør altid tage med i betragtning, at selv i 2021, hvis din hest føler sig i fare, vil den sandsynligvis reagere med flugt.”

Selvom du kan reducere flugtadfærd med træning, kan du ikke eliminere det fuldstændigt,” tilføjede hun. “Dette kan nogle gange føre til ulykker, som ofte anses for af andre og af hesteejere, at være hestens skyld og forårsaget af hestens ‘uforudsigelige adfærd’.”

Tag-hjem besked

Heste har dybt indgroede biologiske og etologiske behov, som ikke er forsvundet gennem domesticering. Når hjemmelivet, herunder ledelsesstile og konkurrenceplaner, ikke opfylder disse behov, kan det føre til kompromitteret velfærd og udvikling af uønsket adfærd eller stereotypier (f.eks. vævning, krybning), sagde Dalla Costa og Padalino.

At have de etologiske behov med i deres overvejelser kan gøre hestefolk mere opmærksomme på deres betydning for heste samt vende sig mod videnskaben for at finde løsninger, der vil hjælpe heste med at leve et bedre liv gennem forbedret ledelse og træning.

Kilde: The Horse

Sådan opfatter hesten arenaen

Written by admin on May 4, 2020. Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

De canadiske forskeres studie og detaljerne for deres undersøgelser er beskrevet i “Sniff, look and loop excursions as the unit of “exploration” in the horse (Equus ferus caballis) when free or under saddle in an equestrian arena,” udgivet i det seneste nummer af Behavioural Processes.

Ifølge forskerne har hestene har en særlig måde at se arenaen på, alt sammen med et ’hjemsted’ som udgangspunkt og en speciel form for ’looping’, hvormed hesten undersøger arenaen. Forskerne mener, at hvis hesten får lov at tilgå arenaen ud fra dens naturlige opførsel, så vil både hest og rytter have en bedre oplevelse med nye og farlige baner (rum).

’Hjemsted’ og undersøgende loops
Helt essentielt etablerer hesten et ’hjemsted’ i arenaen som regel ved ind– og udgangen, hvis den er alene i rummet. I naturen har hestene ikke et hjemsted, fordi de er i konstant bevægelse, og deres hjemsted er selve flokken – hvor end den måtte befinde sig. I forbindelse med arenaen er ’hjemme’ tættest på flokken – altså ind- og udgang.

Er hesten alene i arenaen, bliver den som regel tæt ved døren, og nogle gange ruller den sig der, hvilket er et tegn på, at den føler sig mest tryg i det rum. Men hesten tager også på små opdagelsesture fra ’hjemstedet’ og langsomt ind mod midten. Med ørene rettet fremad og hovedet højt, ser den mod arenaens modsatte ende, inden den vender tilbage til ’hjemstedet’ – i et højere tempo end den forlod det.

Disse opdagelsesture, kaldet ’loops’ af forskerne, er der sikkert mange hesteejere, der har bidt mærke i, når de har hestene alene i arenaen. Alligevel er der mange ryttere, på trods af at de er bekendte med adfærden, der ikke tager den opførsel i betragtning, når de rider hesten alene på en bane eller i en hal, og det kan give udfordringer. For de karakteristiske loops giver rytterne et stort indblik i, hvordan hestene tænker, og hvordan de naturligt ville vænne sig til en ny rum.

At ride med hensyntagen til hestens naturlige opførsel
Ved at have ’looping’ og hjemsteds-konceptet med i træningen, kan rytteren tage hensyn til hestens naturlige tilgang til nye eller skræmmende rum, hvilket kan resultere i en mere positiv oplevelse for både hest og rytter.

Omvendt, hvis en rytter starter med at ride hesten samlet, så den ikke kan udforske rummet visuelt eller undersøge jorden ved at lugte til det, eller man tager hesten direkte til midten af hallen og starter med at longere den der, hvor den ikke har muligt for at inspicere rummet på sin egen måde, kan det betyde forøget angst og resultere i konflikt mellem hest og rytter.

Hestens tryghed er ved ’hjemstedet’, og derfor er det naturligt for hesten at være mere mistroisk og ængstelig for objekter længst ved fra ’hjemme’. Det er ofte derfor ikke selve objektet, hesten er bange for, men derimod dets placering i hallen. Desto længere væk fra ’hjemstedet’ – desto større chance for at det kan være skræmmende.

En hest mere – og ’hjemstedet’ ændres
Hvis der er en anden hest i hallen, så kan ’hjemstedet’ skifte fuldstændigt. Hestene definerer nemlig deres ’hjemsted’ efter, hvor de andre heste er. Er der en hest mere i hallen, så vil hestens hjemsted være tættest på den anden hest, også selv om det er i den anden ende af hallen – længst væk fra døren.

Når hestene er to eller flere sammen, kan det også meget vel være, at det skræmmende objekt i det bagerste hjørne nu bliver undersøgt af nysgerrige hestemuler, og det sted ved indgangen, hvor hesten var mest tryg før, er slet ikke en del af hestens ’hjemsted’ mere.

Ifølge forskerne viser undersøgelsen altså, at hvis rytterne har hestens naturlige behov med i deres træning og ridning – både udendørs og indendørs, så kan det nye og skræmmende blive gjort meget mere tilgængeligt med udgangspunktet i et’ hjemsted’ – enten ved indgangen eller en anden hest – og tilladelsen til at lave opdagelse-loops ud fra ’hjemstedet’. Indtil hesten er tryg i sine omgivelser og tryg ved, at rytteren forstår dens behov.

Kilde: The Horse