Skip to main content

Tag: Forår

INDGRÆSNING – SÅDAN VÆNNER DU DIN HEST TIL GRÆS

Forår og græsset gror

Kalenderen siger snart maj måned, og man kan rigtig mærke, at foråret er på vej nu. Dette betyder også, at græsset for alvor begynder at gro, og mange hesteejere står overfor en snarlig indgræsning af deres heste. Du kan ikke undgå at skulle tilvænne din hest langsomt til det grønne saftige forårsgræs. I denne situation kan du ikke bruge græssupplementer som ”erstatning” for indgræsning, da sukkerindholdet samt væskeindholdet i disse produkter er stabilt og generelt lavere, end hvad der findes i det friske produkt på marken. Forårsgræs har et meget højt vandindhold (81-83%), højt proteinindhold (op til 25%), og sukkerindholdet varierer meget afhængig af sol, regn, jordbundsforhold, græssorter, gødskning osv. Hvorimod vandindholdet i tørrede græsprodukter typisk ligger på 8-10%, proteinindholdet mellem 10-18%, og sukkerindholdet ligger stabilt. Så det er altså to vidt forskellige produkter, der er tale om her. Derfor har en hest brug for langsom tilvænning til nyt foder og det grønne forårsgræs, hvis vi skal minimere risikoen for fordøjelsesproblemer.

Mundkurv eller ej

Mundkurv i forbindelse med indgræsning bliver brugt i større og større grad. Vores anbefalinger vedr. mundkurv til hest er, at de ikke må gå med den konstant, men maks. 2-3 timer ad gangen, da den forhindrer hestens naturlige adfærd. Hold øje med din hest, hvis den går med mundkurv på. Kan den indtage vand? Bliver den meget frustreret/aggressiv? Vi har set tilfælde, hvor hesten har været så ivrig efter at æde græs, at den har været helt sårbelagt på mulen/gummerne, pga. den har trykket mulen mod jorden med stor kraft. Så vores anbefaling til mundkurv til hest er: Brug den med måde, omtanke og fornuft!

Den tykke hest

Hvis hesten hurtigt bliver tyk af græsset, begrænser mange den tid, som hesten går på græs, hvilket der også er stor fornuft i, da hesten derved ikke når at indtage så mange kalorier, som hvis den gik ude i længere tid. Men forskning peger på, at nogle heste rent faktisk sætter ædehastigheden op i den kortere periode, således at den kan nå at indtage næsten dobbelt så meget græs på den periode, i forhold til en tilsvarende periode, hvor den har adgang til græs på fuld tid. Det kan derfor være meget svært at have disse heste på græs, da de nemt indtager mere end de kan tåle.

Hvad skal du fodre din hest med, mens den går på græs?

Det afhænger af, hvad den ellers bruges til i dagligdagen, hvor længe den går på græs, og hvordan dens kaloriebehov er. Har du en hest, som trives fint med at gå på døgngræs, altså sagtens kan holde en tilpas foderstand, og bruges den kun let eller slet ikke, så er et vitamin-/mineralprodukt en god løsning. Har den behov for mere ”hjælp” til at oprette god energi og udholdenhed under ridning, kan et ekstra foder være nødvendigt.

Indgræsning – Fra dag til dag

Dette er Brogaardens indgræsningsvejledning for helt almindelige og sunde, raske heste, som du kan bruge som rettesnor, når du skal græsse din hest ind. Det er som sagt kun en vejledning, og er din hest ekstra sensibel overfor fodringsskifte, eller lider den af en særlig sygdom som forfangenhed, EMS, Cushing’s Syndrome (PPID) eller andet, er der oftest behov for at gå ekstra forsigtigt til værks end angivet i skemaet. Rådfør dig gerne med din dyrlæge omkring din hests situation, hvis du er i tvivl, om din hest skal indgræsses over en længere periode end angivet.

Foto: Brogaarden

Kilde: Brogaarden

Værd at vide om flåter

Hvad er en Flåt
Flåter er ikke insekter, de er mider, og er i familie med edderkopper. Der findes flere forskellige arter af flåter i Danmark. Den mest kendte er dog  skovflåten, som også er den eneste, der kan finde på at bide sig fast på mennesker og dyr. Flåtens cyklus består af i alt tre måltider og vokseperioder. Æg og larver er ikke til gene for mennesker og dyr, men larven suger blod hos mus, og det er her, den kan blive smittet med bakterier og virus fra musenes blod. I løbet af ca. et år udvikler larven sig via hamskifte til en nymfe. Nymfen får sit måltid fra f.eks. hunde, fugle, rådyr og mennesker. Det er i nymfestadiet, at skovflåten kan sprede sygdomme til mennesker. Efter ca. et år skifter nymfen ham og bliver til en voksen skovflåt, der suger blod fra f.eks. hunde og rådyr.

Hvordan bider flåten?
Skovflåter sidder som regel i skyggefuld vegetation et lille stykke over jorden – f.eks. i knæhøjt græs. Flåter reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Det er derfor lugt og varmeudstråling, som får flåten til at gribe fat i dyr og mennesker. Når flåten har fundet et stykke hud, borer den munddelene godt ind og ned til en blodåre. Samtidig sørger flåtens spyt for, at biddet ikke mærkes. Spyttet virker som en lokalbedøvelse. Typisk går der 24 timer, før flåten begynder at overføre evt. bakterier og virus. Flåten kan sidde fast og suge blod i op til 14 dage, hvis den ikke opdages.

Sygdomme fra Skovflåter

  •  En hest, der bliver bidt af en flåt, kan få bakterien Anaplasma, der forårsages af bakterien (Anaplasma phagocytophilia). Den angriber de hvide blodlegemer og giver influenza-lignende symptomer. Symptomerne opstår som regel omtrent en uge efter flåtbid, og langt de fleste heste bliver raske af sig selv uden komplikationer. Symptomerne kan f.eks. være, at hesten mister appetitten, får feber og ikke har lyst til at røre sig. Nogle gange får den også svært ved at holde balancen. Man kan påvise at hesten har fået Anaplasmose ved en blodprøve, og hesten kan med succes behandles med antibiotika.
  • Borrelia også kaldet Lymes sygdom forårsages af en bakterie (Borrelia burgdorferi), der findes i spyttet hos nogle flåter og kan føre til infektion hos mennesker og dyr. Hos heste kan symptomerne på borreliose være halthed, ændringer i hestens adfærd, ledbetændelse, stivhed, smerte-overfølsomhed, hævede ben og måske feber. Som ved Anaplasma stilles diagnosen via en blodprøve, og hesten kan behandles med antibiotika.
  • TBE (Tick Borne Encephalitis) forårsages af en virus. Infektionen er kendt fra bl.a. Sydtyskland, Østrig, Skandinavien og Baltikum. I Danmark kender man til tilfælde af TBE fra Bornholm og Tokkekøb Hegn i Nordsjælland. Flåterne får TBE-virus i larvestadiet, hvor de suger blod på skovmus. TBE kan smitte omgående ved biddet og kan i få tilfælde påvirke centralnervesystemet. Da TBE er en virusinfektion, kan den ikke behandles med antibiotikum, men det er muligt at forebygge ved at blive vaccineret.

Sådan fjerner du flåter

  • Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til af gribe fat om flåten.
  • Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget.
  • Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
  • Vask bidstedet med vand og sæbe.

Kilde: Miljø og fødevareministeriet. Læs mere her