Skip to main content

Tag: Hesteliv

Hjælp din hest i varmen

Sommeren er her, og det betyder, at der er chance/risiko for høje temperaturer. Men hvordan har vores heste det egentlig med sol og sommer? Hvordan påvirker varme og fugtighed dem?

– I princippet har heste ingen problemer med varme temperaturer, siger dyrlæge. Anja Kasparek fra Aschheim hesteklinik, der ligger nær München.

Der er heste, der bor i meget varmere lande, men der er bestemt forskelle afhængig af racen. Ældre heste er også mere følsomme i forhold til varmen end yngre heste.

Anja Kasparek

Som heste-ejer er det vigtigt at være opmærksom på følgende seks punkter:

Prioriter skyggen

– Hvis hestene står i den bagende sol uden solbeskyttelse, kan det helt sikkert have sundhedsmæssige konsekvenser, forklarer Kasparek.

Krampekolik eller kredsløbsproblemer ses oftere, når det er varmt. Og især når der er store udsving i temperaturen.

– Mange heste-ejere reagerer og lader hestene være ude på fold om natten i varmt vejr. Dette er en god løsning, fordi hestene på den ene side er mindre generede af insekter og også bedre tåler nattetemperaturerne.

Frisk vand

– Hestene skal altid have adgang til vand, når det er varmt, siger dyrlægen.

– Men de kan godt klare sig uden vand i et par timer. Det gør de også ude i naturen. Som dyrlæge anser jeg det for meget vigtigere, at vandet er rent. Før du stiller utallige 30-liters kar ud på folden, som ingen renser, skal du hellere stille et enkelt kar derud og så sørge for at holde det helt rent og fyldt med vand.

Solbeskyttelse

Nogle heste er tilbøjelige til at blive solskoldet – det drejer sig især om skimler eller heste med store hvide aftegn. Det kan nemt gå galt, når huden under den hvide pels ikke er pigmenteret, dvs. lyserød.

– Du kan anvende en baby-solcreme med solbeskyttelsesfaktor 50 på de områder, forklarer Kasparek.

UV-masker er desuden en smart måde til at beskytte øjnene mod solens stråler.

Skift rytme

Rid hesten i de tidlige morgentimer eller ud på aftenen, når solen er ved at gå ned.

Eller hvad med at skifte træningen på banen ud med en ridetur i skoven, hvor der konstant er mere skygge.  

Køl langsom ned

Efter træning skal du sørge for, at hesten kommer tilbage i skyggen. Her kan hesten bedst køle ned og finde tilbage til sin normale temperatur. Når du skyller hesten, så sørg ligeledes for, at vandet er lunkent.

Svedalarm

Mangel på elektrolytter hos fritidshesten? Det er Anja Kasparek ikke stødt på endnu.

– De fleste af hobbyrytteres heste bliver brugt på en sådan måde, at de ikke lider af mangel på elektrolytter, siger hun.

– Du kan give elektrolytter, når temperaturen er høj, og når hestene virkelig sveder meget. I forhold til heste, der skal yde ekstra meget, er det fornuftigt at bruge elektrolytter.

Kilde: Reiterrevue.de

Hold hesten motiveret

– Her rider jeg på Rosenstolz e. Rotspon/de Niro – han er 13 år og har gået en masse internationale lilleturs-klasser. Han har bl.a. være med til Asian Games. Jeg har videreuddannet ham og prøver nu at få de sidste ting på plads til Grand Prix.
De her heste, der er på det her niveau, bliver ikke udsat for hårdt arbejde hver dag. Jeg rider ca en halv time, hvor jeg sørger for at skridte godt og lægger mange pauser ind. Jeg forsøger at få hesten holdt god i kroppen, lyder det bl.a. fra landstræneren for pony-, junior- og ungryttere i dette indslag.

Se flere videoer med Dennis Fisker her og her.

Tina Lund afslører: Overvejer USA eller Kina

I 2013 tog Tina Lund og husbonden Allan Nielsen en stor beslutning – de rykkede til Dubai, hvor Tina kunne kombinere karriere med familielivet. 

De seneste syv år har Tina Lund derfor undervist uddannet og redet stævner på mange forskellige heste, men sluppet Danmark helt har hun bestemt ikke.
I forbindelse med Hingstekåringen i Herning afslørede den succesrige rytter, at hun overvejer forskellige muligheder for fremtiden:

 

Se det fulde interview med Tina Lund

Har du lyst til endnu mere ridning, så tjek vores arkiv ud med masser af indslag fra Herning Hingstekåring

Torntap, stråle, piaffe og andre fremmedord

Hvordan er det nu lige med de der heste?
Personligt har jeg ikke redet på en hest i mere end 20 år. Jeg har været i kontakt med heste og sågar siddet på en enkelt eller to siden da, men min erfaring med heste er yderst begrænset og nok egentlig mest på grænsen til at være ikke-eksisterende. 

Men hvad gør man så, når man pludselig befinder sig i et job, hvor ekvipage, piaffe og bagbensgamacher er helt almindelige hverdagsudtryk, og man skal forsøge at navigere rundt i det hele?

Jeg ved da godt, hvad en hest er?!
Jeg har altid tænkt, at en pony var en ung hest, som befandt sig i mellemstadiet eller ’teenageårene’, inden det blev til en ’rigtig’ hest … Naturligvis er det ikke det. Ikke nok med at ponyen er helt sin egen og faktisk ikke har noget at gøre med, hvilket livsstadie hesten befinder sig i, så kan det være svært helt at identificere, hvornår en hest egentlig bliver til en hest. Som nyfødte kalder vi dem føl, og som 4-, 5-, 6- og 7-års overgår de til at være ungheste men hvad med årene derimellem? Når hesten fylder 1 år, så kaldes det åbenbart en 1-års … Men er det så blevet til en ’rigtig’ hest eller hvordan fungerer det?

Generelt er det med heste og deres alder lettere kompliceret, for en 10-årig hest bliver stadig betegnet som meget ung og har nærmest først påbegyndt sit liv – den er jo netop først gammel, når den begynder at give udtryk for det. Men findes der et aldersinterval, hvor det er generelt accepteret at betegne en hest som værende gammel, eller er det hele bare så abstrakt, at hesten egentlig selv bestemmer, hvornår den er gammel?

Jeg løfter stadig øjenbrynene en smule, når jeg hører om ’lille tur’ og ’store tur’, for lige her kunne man vel godt have været en smule mere kreativ, så det ikke bare lyder som to forskellige ruter i skoven.

Freia Rahn

Men hvornår er en hest en pony?
Nu da vi alle er med på (deriblandt mig selv), at der er forskel på en hest og en pony, så er det jo man bliver lidt nysgerrig og tænker – jamen hvad er forskellen, og hvordan kan man skelne dem fra hinanden? Der er heldigvis hjælp at hente på nettet: ”en pony må have et stangmål på maksimalt 148 cm uden sko… fra den højeste torntap på manken”. Man kommer helt til at savne de simple tider, hvor en pony ’bare var en teenager’, og der ingen grund var til overhovedet at overveje, hvad stangmål og torntap er. På trods af utallige google søgninger, så ligner jeg stadig et spørgsmålstegn i hovedet, når disse udtryk bliver anvendt. Til mit forsvar føles det også som om, at de kan anvendes i forskellige situationer (men måske det hele i virkeligheden refererer til det samme?).

Derudover, hvad er det også for noget med ’uden sko’?? Skoene kan vel ikke være meget mere end 0,5 centimeter eller mindre, så det kan da umuligt være for, at ponyen ikke leger med nogen større end sig selv?

Hvor mange kan man lave?
Men nok om hesten, ponyen og alle deres venner, for der findes mange flere udfordrende udtryk indenfor ridesporten. Udover, at det tog mig en evighed at forstå, hvad en piaffe, passage og ekvipage var, på trods af at have brugt mange timer på at se youtube videoer og læse artikler, så har jeg opdaget, at det jo ikke blot er øvelserne eller klasserne som kan være svære at tyde – ridesporten har jo generelt sit helt eget sprog. Jeg løfter stadig øjenbrynene en smule, når jeg hører om ’lille tur’ og ’store tur’, for lige her kunne man vel godt have været en smule mere kreativ, så det ikke bare lyder som to forskellige ruter i skoven.

På den anden side så har kreativiteten fået fuld gas andre steder som med udtrykket ’kür’, fordi hvorfor skulle man anvende det engelske udtryk ’freestyle’, som jo ellers giver god mening? (også for udefrakommende).  Samtidig ville det jo bestemt ikke være mærkeligt, hvis nogen sagde ”man kan lave nogle heste” – men jo det er det altså stadig lidt, specielt efter at jeg erfarede, at udtrykket altså ikke refererede til at avle nye føl. Jeg kan måske sætte mig ind i, at man træner eller uddanner heste, men at man laver dem? For mig virker det stadig en smule misvisende og jeg får stadig et billede af et lille føl i hovedet, når nogen bruger udtrykket.

Men hvis jeg skulle snakke om alle de udtryk, betegnelser og andre ting som skaber forvirring (for mig) indenfor ridesporten, så ville det jo ingen ende få. For jeg havde da aldrig i min vildeste fantasi gættet, at sur stråle har noget med hovene at gøre, og at når man klipper ører på sin heste, så betyder det bare, at man klipper hårene på ørerne?

Jeg er selvfølgelig blevet klogere undervejs! Ikke nok med at jeg er helt (eller nogenlunde) med på, hvad en pony er, og at en hest forbliver ung i meget lang tid, så løfter jeg ikke længere øjenbrynene, når jeg hører om de forskellige klasser, øvelser og lignende. Jeg har nemlig fået styr på, hvad LA, piaffe og en masse andre udtryk betyder – så jeg kan undgå at stå helt blank på sidelinjen.  

Danske Alexandra træner heste i Mellemøsten

Kærlighed til fuldblodsaraberen
Araberhesten har altid været en stor del af mit liv, og jeg startede i 2017 SIANA SHOWTRAINING med avl, træning og fremvisning af fuldblodsaraberen på shows. For folk der ikke rigtig ved, hvad arabershows indebærer, kan man sammenligne det lidt med f.eks. hundeudstilling. Det er med andre ord en fremvisning med pointgivning eller rangering, hvor man selvfølgelig håber på at kunne opnå en Guld, Sølv eller Bronze Champion titel. Alt dette for at fremme det avlsmæssige grundlag. SIANA SHOWTRAINING har hjemme i Nyborg på Fyn, og jeg har heste både fra Danmark og fra udlandet i træning.

Job på luksushestehospital
Jeg startede mit arbejde først gang i Qatar, i vinteren 2017/2018. Her var jeg den første ansatte veterinær. sygeplejerske på det helt ny luksushestehospital EVMC, der har alt, hvad hjertet kan begære inden for den veterinære verden. Hospitalet var knapt færdigt, men mit job var at assistere den kirurg, der var ansat til at modtage de første patienter. Hospitalet ligger lige ved siden af statsstutteriet AL SHAQAB, der er et af verdens mest anerkendte araberstutterier, og som har nogle af de mest indflydelsesrige hingste i den globale araberhesteavl, samt flere World Champions. Det var primært på EVMC og AL SHAQAB vi tilså og behandlede heste.

Direktøren Dr. Matz Troedson og Jesper Møller Nielsen, begge anerkendte reproduktions dyrlæger, var to af de bærende kræfter bag opbygningen af hestehospitalet, og herigennem mødte jeg den tidligere manager for AL SHAQAB, Mohammed Mubarak Al Sulaiti. Det var et bekendtskab som skulle få stor betydning for mig – og ende med at blive til et fremtidigt arbejde i Qatar.

Første kvindelige showtræner i årtier
Jeg fik den første hingst tilsendt til fra Mohammed M. Al Sulatis farm, LEMBARAK ARABIANS, da jeg vendte hjem til Danmark i foråret 2018. Og i vinteren 2018/2019 rejste jeg så til Qatar igen for at træne og fremvise heste for LEMBARAK ARABIANS. Mellemøsten er en meget mandsdomineret verden, og jeg har nok været en af de første kvinder, der fremviste heste i Qatar siden 1990erne. Så det er en lang vej op ad rangstigen, men der er kommet et par stykker til siden, så forhåbentlig er indstillingen og tankegangen begyndt at ændre sig.

Det er kun om vinteren, der er shows i Mellemøsten, da der er for varmt om sommeren. I forhold til min forretning passer det rigtig godt, da der ikke er mange shows om vinteren i Europa. På den måde bliver året fordelt i en todelt sæson – mellem meget forskellige verdener! Man skal selvfølgelig også agere lidt anderledes, når man befinder sig i et muslimsk land. Jeg skal som minimum altid bære bukser og T-shirt. Jeg må ikke bande, hvilket nogle gange kan være lidt svært (i hvert fald for mig). Man skal også vænne sig til den hierarkiske orden, hvem man taler til og hvornår. Det er en anden kultur, og det skal man respektere, hvis man vil arbejde der.

Klimaet er problematisk for hestehold
I Mellemøsten har de ikke mulighed for selv at dyrke afgrøder til hestene. Det betyder, at alt foder, stråfoder m.m. bliver hentet hjem fra enten USA eller Europa, hvilket er en dyr og besværlig affære. Det er ikke alle i Qatar, der har heste på den måde, som vi kender det i Danmark. Og ikke alt er for sarte sjæle. Det er heldigvis ikke tilfældet for den farm jeg arbejder på, men man skal være opmærksom på, at fodring og træning er noget andet, end vi er vant til herhjemme, da det er et varmt og tørt klima!

I Qatar arbejder de lidt langsommere, end hvad vi er vant til. Og man står tit i en venteposition, hvor ens tålmodighed kommer på prøve. Det er heller ikke helt almindelige staldarbejdere, der er på farmen. De kommer alle sammen fra Indien (hvilket er kutyme for den slags job i Mellemøsten), og de varetager den daglige. pasning af stedets 60 heste samt geder, får, gazeller og påfugle. Mange af dem snakker ikke rigtig engelsk, så kommunikationen foregår på en blanding af gebrokkent engelsk samt et hjemmelavet tegnsprog. De fleste af dem har heller ikke arbejdet med heste, før de kom til Qatar, så vi fokuserer meget på basisviden om heste og hestehold. I år kommer der omkring 24 føl, så der er rigeligt at se til på den front.

Når det så er sagt, så opstår der alligevel en glæde for landet, og de venner man får skabt sig der. Jeg har mødt mennesker fra hele verden, som er i samme branche som mig, og som man nogle gange ser igen i løbet af den europæiske showsæson.

Om Qatar
Qatar er et emirat ved den Persiske Bugt. Qatar er ifølge IMF det rigeste land i verden. Dette er bl.a. pga. af landets utrolig store gas- og oliereserver, der ligger i undergrunden. Derudover er Qatar et land i udvikling, som f.eks. Emiraterne, der med utrolig store bygnings- og infrastrukturelle projekter, skal sikre landet i fremtiden. Hovedstaden er Doha.