Turen går til Holland
For lidt over 1 år siden tog jeg en beslutning om, at jeg ville prøve at ride/arbejde i udlandet for at udvikle mig. Under et stævne i Holland i november 2018, kom jeg i kontakt med en brasiliansk rytter, der var bosat i Holland, og som manglede en rytter. Derfor var jeg allerede under stævnet på besøg i stalden, og i december 2018 flyttede jeg til Holland med mine heste for at arbejde for denne stald.
Der var rigtig mange følelser på spil i denne tid, for jeg havde hørt rigtig mange positive men også negative ting om at skulle arbejde i en stald. Men jeg havde en meget klar ide om, at jeg ville tage til Holland med et åbent sind og være parat til at arbejde hårdt. Jeg vidste, at jeg ville bosætte mig i et af de største områder indenfor ridesport, og jeg vidste, at jeg ville få mange flere muligheder der, end jeg på daværende tidspunkt ville have i Danmark. Samtidig kendte jeg ikke så mange i området, så i starten var jeg meget for mig selv. Men jeg blev overrasket over, hvor mange ryttere som mig, der var flyttet herned for at opleve disse muligheder.
Godt modtaget
Jeg flyttede ind i en lille lejlighed alene, men allerede efter en uges tid flyttede en svensk pige ind i lejligheden ved siden af mig, Vi blev meget hurtigt rigtig tætte, og efter et par måneder besluttede vi at flytte i en større lejlighed sammen. Der er rigtig mange ting at lære/tilpasse sig når man står der lidt alene et nyt sted. Jeg havde en meget heldig førstegangs oplevelse her i Holland – det var en utrolig sød familie, som har været helt utrolig hjælpsomme. Både grooms og ryttere tog rigtig godt imod mig. De hjalp mig meget med at udvide min vennekreds, da alle kender alle i dette område, så når du bliver ansat i en stald hernede, tager alle omkring rigtig godt imod dig.
Min dagligdag bestod af at ride 5-6 heste om dagen + mine egne 3 heste på det tidspunkt. Jeg har været heldig ”kun” at skulle ride, sådan er det bestemt ikke mange andre steder, da mugning og andre opgaver normalt også er inkluderet, når man arbejde i en konkurrencestald. Jeg red umiddelbart kun 4-5-6 års, hvilket var utrolig lærerrigt, da det er meget anderledes, end hvad jeg er vant til at ride. Samtidig havde jeg mine egne heste, jeg kunne konkurrere med, så på det tidspunkt gav det rigtig god mening. Min daværende chef red rigtig mange stævner selv, og derfor tog jeg kontakt til en hollandsk familie, jeg har kendt helt tilbage fra mine ponyår, der kunne hjælpe mig med træningen af mine egne heste. De hjalp mig både med min træning, men også med alt det praktiske såsom at hjælpe mig med at blive registeret her i Holland, så jeg lovligt kunne starte nationale stævner. Efter et halvt års tid besluttede vi så at sælge Lambert Ask, som jeg havde medbragt i første omgang.
Farvel til Griffin
Jeg har arbejdede i stalden i næsten et år, men pr. 1/12-19 fik jeg et nyt job i Holland hos toprytteren Yuri Mansur. Jeg tror på, jeg har større mulighed for at udvikle mig her, da han både bliver min chef, min træner og min samarbejdspartner. Mit nye job består af at ride og træne heste for ham samt konkurrere. Hestene her er alle fra 6 år og opefter – og vi sammen sælge og købe nye heste.
Beslutningen om mit nye job førte også hårde beslutninger med sig, da jeg besluttede at sælge Griffin. Griffin har været en af de vigtigste faktorer i min udvikling, da jeg har opnået utrolig meget med ham. Men jeg står nu med andre store muligheder i min fremtid, og jeg vil gerne være mere åben overfor disse muligheder, og derfor medbringer jeg nu kun Carlo, som bliver 8 år i år. Carlo er en hest der kan være ved min side, men som også Yuri ser en fremtid i.
Spændende samarbejde
Mit nye job hos Yuri bliver en rigtig stor udfordring for mig, fordi jeg nu for alvor bliver testet. Som tidligere nævnt vil Yuri være både min chef, træner og samarbejdspartner. Dette skal forstås således, at jeg kommer til at arbejde for Yuri fuldtid og stå for styringen af omkring 10-12 heste. Jeg har en anden rytter + 3 grooms som hjælper mig i alt det daglige. Men fremover bliver det mit job at planlægge træninger, stævner, mm. For den gruppe heste. Dette bliver selvfølgelig med Yuri på sidelinjen, som skal guide mig og som også træner mig hjemme.
Derudover skal jeg fremover hjælpe ham med at fremvise heste og hjælpe ham i salg og køb. Det bliver en af mine største udfordringer, fordi der er rigtig meget at lære omkring hestemarkedet. Det nye år starter med at Yuri skal til Wellington (Florida) og ride, og jeg skal til Portugal sammen en af hans venner. Jeg vil medbringe min egen hest Carlo og heste fra hans stald. I alt skal der 10 heste med til Portugal fra slutningen af januar til midten af marts.
Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere og motivere andre unge ryttere til at tage til udlandet og opleve ridesporten, og for at lære og forbedre sig i en professionel stald. Derudover kan det være svært at komme fra lille Danmark til et sted som Holland, hvor der er et langt flere ryttere og et langt højere niveau. Jeg havde flere gode resultater med hjemme fra Danmark af, men man skal være parat til større konkurrence, og i starten falder man lidt ned af ranglisten. Men hvis man bliver ved at med at bevise sit værd, kommer man ud på den anden side som en langt stærkere rytter.
Den bedste beslutning
Det er et stort skridt at tage til udlandet, men det er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Uanset hvor hårdt det er, ligeså sjovt er det også, og det har givet mig utrolig mange venskaber og kontakter allerede efter et år. Det er rigtig vigtigt for mig at skabe et navn og skabe en masse kontakter, som jeg håber kan hjælpe mig i fremtiden. Mit håb er at få muligheden for at have heste under mine vinger, som jeg kan være en del af det danske seniorlandshold med, samt opnå nogen af de store drømme med som VM og OL.
Jeg vil dog sige, uanset hvor interessant og lærerrigt denne sport er for mig hernede, så kræver det også rigtig meget tålmodighed. Det kan nogle gange være svært at se, hvor ens fremtid fører hen, fordi små ting kan tage rigtig lang tid, og der er ofte mere tilbagegang end fremgang. Men hver gang man når til et punkt, hvor man igen ser, hvordan fremtiden former sig rigtigt, er det hele ”ventetiden” værd.
Mere om Christina Nielsen
Firkløverets Springakademi
Yuri Mansur