Skip to main content

Tag: Hopper

Forskning: Hopper er ikke vanskeligere end vallakker

Der er mange fordomme eller profetier knyttede til hopper så som: Røde hopper er mere hysteriske end andre, en god hoppe er svær at slå eller talemåden: Hun er en fantastisk hoppe – på en god dag!
”Vi tror, at hopper er anderledes, og vi pålægger dem denne menneske-heste relation, som kan forklare, hvorfor hopper ikke opfører sig, som vi ønsker”, forklarer Kate Fenner fra Sydney School of Veterinarian Science, Australien.

Spørgeskema kortlægger, om der er forskel på hopper og vallakker
Fenner og hendes forskergruppe har lavet en undersøgelse med det formål at kortlægge om hopper er mere vanskelige end vallakker i ridesporten. De analyserede data omkring ridning og hestes køn på baggrund af et spørgeskema, der handlede om hesteadfærd ( Equine Behavior Assessment and Research Questionnaire (E-BARQ) ).

1233 ryttere besvarede 300 spørgsmål omkring dem selv og deres hest ud fra et bredt spektrum af emner. På intet tidspunkt blev de gjort klart, at der ville blevet en lavet kobling mellem hestens køn, og den måde de beskrev dens opførsel under sadel.

Forskerne koncentrerede deres undersøgelse til omkring de 150 spørgsmål, der handlede om, hvordan hesten opførte sig før og under ridning. De kiggede for eksempel på de karaktere (1 til 5) rytterne gav deres hest, når de svarede på, om hesten udviste konflikttegn ved hjælpen til galop, eller blev bange for nye genstande under rytter.

Rytterne skulle også vurdere sandsynligheden for at deres hest skubbede til dem, når der var foder involveret, og om de kunne klippe hesten uden bedøvelse, eller om hesten vrinskede og var stresset, når den blev fjernet fra sin flok – og meget mere.

Hopper tillægges en anden attitude end vallakker, men er det en stereotype fra menneskets verden, som vi lægger på hestene? Foto: Canva

Vallakker viste dårligere opførsel før ridning
Ud fra undersøgelsen kunne forskerne se, at de fleste spørgsmål afveg under 5%, når det kom til forskellen på hopper og vallakker. I de tilfælde hvor forskellen var større, havde vallakkerne ofte højere score for dårlig opførsel.

Faktisk var vallakkerne 20% mere tilbøjelige til at tygge i deres reb, når de stod bundet. 12% tyggede i deres dækkener og underlag, ligesom 12% ikke kunne stå stille når de blev klippet i hovedet. 10% var også mere tilbøjelige til at skubbe til deres mennesker, når der var foder involveret. Hopper var til gengæld 10% mere tilbøjelige til ikke at ville fanges på folden.

Forskerne fandt altså kønsrelaterede forskelle på vallakker og hopper, men de var alle relaterede til situationer, hvor hestene ikke blev redet (under ridning var der ikke nogen signifikant forskel). Og modsat den generelle overbevisning, så var det ikke hopperne, der var de komplicerede i de situationer, det var faktisk vallakkerne, der viste uønsket adfærd. Bortset fra når hestene skulle ind fra fold – der var hopperne mindre villige til at lade sig indfange.

Mange ryttere har et billede af at vallakken er mere medgørlig og ridelig end en hoppe. Foto: Canva

Stereotyper – fra menneske til hest
Hvorfor hopper er berygtede for at være bestemmende, hysteriske eller vanskelige, kan forskerne af gode grunde ikke svare på, men Fenner mener, at det kan stamme fra den humane verden, hvor kvinder ofte bliver karakteriseret med særlige stereotyper (bestemmende, vanskelige, emotionelle). Disse stereotyper kan meget vel blive overført til hopperne.

Uanset, så viser forskningen, at du ikke på forhånd skal tro, at din hest er vanskelig – fordi det er en hoppe. Det er der nemlig intet, der tyder på i Fenners studie.

Kilde: The Horse

(Artiklen er udgivet første gang i september 2020)

Fri adgang til stråfoder kan give bedre fertilitet

100 heste deltog i undersøgelsen
Undersøgelsen, der blev fortaget af forskere i Tunesien, viste at drægtighedsraten var markant højere hos hopper, der havde adgang til stråfoder 23 timer i døgnet, end hos hopper der havde adgang til samme mængde stråfoder 17 timer i døgnet. Forskerne fulgte 100 araberhopper på Sidi Thabet National Stud nær Tunis. Alle hestene modtog 10 kg. hø og 4 kg. fuldfoder om dagligt, og hver hoppe havde sin egen boks om natten og var på fold med sin flok seks timer om dagen. En time hver dag blev brugt på at lukke hopperne ud og ind fra fold. Forskerne fulgte hopperne i bedækningssæsonen – fra april til midt juli.

Under undersøgelsen fik halvdelen af hopperne deres fulde ration af hø i boksen og kun adgang til vand og mindre portioner stråfoder på folden (17 timers gruppen). Den anden halvdel (23 timers gruppen) fik halvdelen af deres hø i stalden og den anden halvdel på folden. Hopperne fik stråfoderet i individuelle hønet på folden, så man sikrede, at alle havde adgang til foder samt tvang hopperne til at spise langsommere.

Stråfoder hele døgnet gav højere drægtighedsrate
Det viste sig at Hopperne i 23 timers gruppen havde meget nemmere ved at komme i fol end 17 timers gruppen. Således var 81% af hopperne i førstnævnte gruppe i fol i midt juli – modsat 53% i sidstnævnte gruppe. Ydermere var 59% af hopperne i 23 timers gruppen drægtige i første brunst, modsat 32% i 17 timers gruppen.

Ifølge forskerne kan årsagen til den iøjnefaldende forskel på procenter skyldes nedsat stres. At fodre hesten store mængder fodre på kortere tidintervaller med flere timers faste indimellem er påvist at forårsage stress samt mavesår. Derudover er det også mere naturligt for hestene at kunne nippe til stråfoder hele døgnet, hvilket de ville gøre i naturen. Hele undersøgelsen samt diskussionen af resultatet kan læses her:

Temporal Feeding Pattern May Influence Reproduction Efficiency, the Example of Breeding Mares,

Kilde: The Horse

(udgivet første gang 20. april 2020).