Skip to main content

Tag: Islandsheste

Islandshestesporten sætter hestvelfærd på dagsordenen

Pilotprojekt med udstyrskontrol af alle ryttere samt opgradering af medlemmernes viden om hestevelfærd. Det er nogle af de konkrete tiltag fra Dansk Islandshesteforening, som kommer i kølvandet på udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd.

Det skal bl.a. ske via et kursus i hestevelfærd, som tilbydes alle lokalklubberne. Desuden gennemfører Dansk Islandshesteforening resten af stævneåret et pilotprojekt, der tester gennemførelse af udstyrskontrol af alle ryttere til stævner

Fornyet fokus

Det er udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd, der har været med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan islandske sportsheste har det under træning og konkurrence. For selv om vi allerede gør meget, kan vi blive bedre til at træne og ride på hestenes præmisser, siger formand for Dansk Islandshesteforening, Sus Ulbæk.

–Der kommer løbende ny forskning og viden, som leverer evidens for, at der er behov for at gøre endnu mere for, at vores heste har det så godt som muligt.

– I udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd handler det om brug af heste til sport. Men det er vigtigt at understrege, at Dansk Islandshesteforening anser hestevelfærd for at gælde alle aspekter af hestens liv og vores omgang med heste, siger hun.

Først og fremmest må en hests præstation aldrig gå forud for dens velfærd Foreningen arbejder lige nu på at færdiggøre materiale til e-learning. Det udkommer som kurser i hestevelfærd til klubber og medlemmer.

Klubberne spiller afgørende rolle

Især klubberne har en afgørende rolle i at udbrede viden og fremme debatten om, hvordan vi løbende forbedrer hestevelfærd på alle områder, understreger formanden.

– Lige nu handler det på grund af rådets udtalelse meget om sporten, og sammen med resten af hestesektoren skal Dansk Islandshesteforening følge op på rådets anbefalinger og pointer.

– En hests præstation må aldrig gå forud for dens velfærd. Det handler ikke om medaljer og sløjfer. Det vigtigste er, at vi kan arbejde, træne og vise hesten i et samarbejde med rytteren.

I det samarbejde må hestens velfærd ikke kompromitteres.

– Det starter allerede med opdræt og siden træning af hesten. En hest, der er trænet godt og har en fysisk kondition, som bruger sin krop korrekt, kan præstere mere og på et højere niveau end en hest, der ikke er trænet tilstrækkeligt eller med forståelse for hestens fysik.

Samarbejde på vej

DI indgår i et større samarbejde via Forum for Hestevelfærd, som rummer repræsentanter for hele hestebranchen. Her gør man en indsats for at undersøge fælles tiltag, i stedet for at alle forbund laver deres egne. Men det er også klart, at der er forskelle.

Så vi må – også i islandshesteregi – gøre ting, som særligt retter sig mod vores hest, forklarer Sus Ulbæk:

– For Dansk Islandshesteforening er det essentielt, at viden om hestevelfærd særligt vedrørende den islandske hest kommer ud til alle medlemmer. Når ny, evidensbaseret viden er tilgængelig, skal den deles og drøftes med ryttere, trænere og dommere og være et vigtigt led i den daglige træning og under sportsstævner. Det gælder for alle os der, arbejder med heste, at vi skal kunne være i stand til at identificere konfliktadfærd og afkode om hesten er tilpas i en trænings- og ridesituation. Det er vigtig viden, der skal bredt ud. Ikke bare til sportsudøvere og dommere, men også til den store skare af skovtursryttere og alle dem, der rider små stævner.

– De guidelines, der findes i sporten har over årene udviklet sig til at tage mere hensyn til hestene, men det kan godt blive endnu bedre, og det kan godt være, at vi på sigt igen er nødt til at kigge på vores konkurrenceformer. Det bliver gennem diskussioner i FEIF, der er den internationale sammenslutning af islandshesteforeninger.

– Vi bliver hele tiden klogere, og vi bør bruge den evidens, vi har til at sikre, at hestene har det godt under træning og i konkurrencesituationer. Der forskes heldigvis meget i konfliktadfærd og hestevelfærd. Fx skal de danske forskere Janne Winther Christensen og Mette Uldahl nu i gang med et større forskningsprojekt om konfliktadfærd i hestesporten. I det projekt kommer islandshestesporten også under lup. Vi ser frem til at få indsigt i resultaterne af undersøgelsen, hvis formål bl.a. er at sikre bedre hestevelfærd ved at gøre det nemmere at afkode og forstå hestens konfliktadfærd. Skades- og udstyrskontrol sættes bedre i system

Udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd kommer bl.a. omkring udstyr og udstyrskontrol. Her kan Dansk Islandshesteforening også forbedre sin indsats, siger formanden.

Dansk Islandshesteforening har i mange år registreret skader, fx i hestenes munde til udstyrskontrollen ved stævner. Det er ikke sportens erfaring, at forkert udstyr og sår er et stort problem til islandshestestævner. Men opmærksomheden på brugen af udstyr og det øgede fokus på hestevelfærd efter udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd indebærer, at systemerne skal ses efter og vi skal overveje, hvordan vi kan gøre det bedre.

-Vi udfører normalt udstyrskontrol på ca. 25-30 pct af alle heste til et stævne. Bl.a. af alle heste i finaler. Og vi har samlet den viden – men vi mangler større ensartethed i registreringen og flere analyser af data, siger Sus Ulbæk.

Fotos: Udstyrskontrol ved verdensrangslistestævnet Icehorse Festival 2023. Fotograf: Pernille Engsig Eskildsen.

100 pct. udstyrskontrol – hvordan kan det gøres? Foreningens bestyrelse ser gerne, at klubberne tilbyder at gennemføre 100 pct. udstyrskontrol i resten af stævneåret for at indhente erfaringer om, hvordan det kan gøres. Dansk Islandsheteforening vil dække ekstraomkostninger for klubberne i den forbindelse. Foreningen har også besluttet at gennemføre 100 pct. udstyrskontrol ved alle danske mesterskaber – både sport, gædingakeppni og Alrid. Baseret på disse erfaringer vil Sportskomitéen i Dansk Islandshesteforening i løbet af vinteren overveje forstærket udstyrskontrol, uddannelse af folk til udstyrskontrol, fit-to-compete, og om der skal være overvågning af opvarmningen ved stævner.

Endelig – understreger Sus Ulbæk, at det ikke handler ikke om at pege fingre eller anklage hinanden for dårlig hestevelfærd. ”Det handler om, at vi som ryttere, avlere og trænere i al vores arbejde og omgang med hestene tager ansvar for hestens velfærd. Det er et fælles ansvar, som vi skal tage på os, fordi det er godt for vores heste.”

FAKTA: Hvad er Det Dyreetiske Råd? Det Dyreetiske Råd har eksisteret siden 1991 og er nedsat i medfør af dyrevelfærdslovens § 38. Ud fra en etisk vurdering, skal rådet følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyrevelfærd og dyreetik.

Rådet afgiver udtalelser om forskellige emner og udtaler sig her typisk med en overordnet og principiel betragtning. Rådet udarbejder desuden høringssvar til konkrete lovforslag og andre lovmæssige initiativer. Fra 2016 har Rådet også varetaget informations- og debatskabende aktiviteter.

Det Dyreetiske Råd går ikke ind i enkeltsager, laver ikke sagsbehandling og varetager ikke opgaver som klageinstans. Rådet har ikke mulighed for at yde økonomisk støtte.

FAKTA: Hvad skriver Rådet om udstyr i udtalelsen?

”Det Dyreetiske Råd er overordnet set bekymret for, om den praksis, der i nogle tilfælde ses, når heste presses i forbindelse med udøvelse af hestesport, lever op til intentionerne i lovgivningens krav om, at hesten bl.a. skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse og væsentlig ulempe, og at udstyr ikke må påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler. Forekomsten af sår og skader som følge af brug af udstyr eller andet er efter Rådets mening uacceptabelt.

Rådet anbefaler en overordnet nytænkning af brugen af udstyr, hvor udstyr og hjælpemidler gennemgås med udgangspunkt i tidssvarende normer og viden om dyrevelfærd. Rådet mener, at der er behov for at se på formålet med udstyret, og om formålet kan opnås på anden måde. Hvis udstyr findes nødvendigt, anbefaler Rådet, at det i højere grad dels præciseres, hvordan udstyret bruges korrekt, dels sanktioneres (hårdere), hvis udstyret bruges forkert, både i forbindelse med træning, konkurrencer og opvarmning. Rådet anbefaler i forlængelse af dette, at brugen af udstyr bl.a. lever op til følgende principper:

• Udstyr må alene anvendes til at vejlede hesten til at forstå, hvad den skal, ikke til tvang eller straf.

• Udstyr må ikke ændre hestens naturlige bevægelsesmønster, hæmme hestens sanser eller fysiologi, eller fastlåse en kropsdel eller hestens kropsposition, så hesten viser tegn på fx ubehag, smerte eller konfliktadfærd, og udstyr må ikke hindre mulighederne for at kunne aflæse hestens signaler om dette.

Rådet anbefaler i første omgang, at hestesportsorganisationerne selv tager ansvar for denne evaluering, og for at anvendelsen af bestemte former for udstyr ophører, hvis brugen i praksis har karakter af en form for tvang eller anvendes til at forcere en præstationsudvikling. Rådet mener, at fokus især bør rettes mod brugen af komplekse former for bid, stramheden af næsebånd, stramning af tøjler og hjælpetøjler, samt klare kriterier for anvendelse af pisk og sporer. Rådet understreger endnu en gang, at det er uacceptabelt, at heste påføres smerte, sår og andet ubehag ved udøvelse af sportslige aktiviteter. Rådet mener, at dette skal ophøre omgående og minder i forlængelse heraf om den gældende lovgivning.”

Fotos: Udstyrskontrol ved verdensrangslistestævnet Icehorse Festival 2023. Fotograf: Pernille Engsig Eskildsen.

Kilde: Pressemeddelelse

Lad hesten svare din mail i efterårsferien

Har vi ikke alle oplevet at lade feriefreden blive afbrudt af e-mails?
Det lyder måske lidt finurligt, men ikke destomindre har Visit Iceland opfundet konceptet “OutHorse your email”, som løsning på netop forstyrrende e-mails i ferien. Konceptet går i bogstavelig forstand ud på at hesten svarer dine e-mails, mens du for alvor kan nyde efterårsferien.

Kom helt tæt på konceptet i videoen herunder.

Måske undrer du dig over hvordan de skønne islandske heste lod sig overtale til at trampe rundt på det store tastatur? Det gjorde vi i hvert fald her på redaktionen.
Heldigvis har skaberne bag, lavet optagelser af tilblivelsen af kampagnen og den kan du se herunder.

Det bliver spændede at se hvor mange der fremover vil benytte sig af konceptet, måske det var noget for dig i den kommende efterårsferie? 🙂

Hestevefærd i Dansk Islandsk hestesport – hvad er i fokus?

Herhjemme er der et stort antal avlsforbund, som udfører registeret hesteavl. Dansk Islandshesteforening og Dansk Varmblod hører til blandt de suverænt største forbund, når det gælder antallet af registrerede heste. Dyrlæge Kristiane Klindt, som er sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening forklarede på temadagen, hvordan foreningen har fokus på hestenes avl, opvækst, tilridning og træning samt deres liv som sportsheste.

Tunge voksnes ridning på Islandsheste kommer af og til i fokus i medierne, når talen falder på hestevelfærd.

Foreningen har fokus på god hestevelfærd, understregede Kristiane Klindt, som gjorde tilhørerne lidt klogere på baggrunden for forskellige tiltage i avlen og træningen af islandshesten.

Hvordan når vi frem til sportshesten?

I 2020 indførte foreningen nye avlsguidelines for islandshesten for gennem avlen at styrke hesten og øge holdbarheden.

”Vores avlsguidelines tager udgangspunkt i en phd-afhandling, hvor bygningstræk blev sammenlignet med, hvordan hestene klarede sig i ridebedømmelsen. De heste, som klarede sig godt, havde nogle fælles bygningstræk,” indleder Kristiane Klindt.

Den bagvedlæggende holdning er, at de heste, som klarer sig godt i sporten, alt andet lige, må være dem, som har lettere ved at udføre det forlangte. Og måske den vej rundt, er med til at forlænge deres holdbarhed – i udgangspunktet.

Internationalt – nye avlsguidelines ved alle kåringer med vægt på:

• En hest der har let ved at bevæge sig fysiologisk korrekt med løftet ryg og selvbæring.

• En balanceret, hest med velformet, muskuløs ryg og med bredde i ryg og krop.

• En ”opadgående”, samarbejdsvillig hest

• Stangmål og skulderbredde – minimumsmål, stangmålet skal nu være minimum 138 cm. Og en skulderbredde på minimum 35  cm.

• Kortere hove samt hovens form – i forhold til tidligere bliver den korrekte hovform belønnet

• Sundhedstjek – sker ved alle kåringer, har de sår (efter klare kriterier), er de ikke startberettiget.

• Sko- og Udstyrs- og Skadeskontrol i forbindelse med kåringer – nu er det klart defineret, hvor sadlen må ligge, og at hesten ikke går med for tunge sko.

”Vi har disse kontroller i forbindelse med hver ridefremvisning. Kun almindelige 8 mm standardsko er tilladt og ingen vægt er tilladt. Sådan har det været i 10-15 år, men nu er det desuden blevet klart defineret, hvor og hvordan sadlen må ligge.”

Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr var i oktober vært for en temadag: ”Hestesporten frem mod 2030”. Stambogsføre og sekretariatsleder Kristiane Klindt, tog pulsen på de tiltag, som gøres for at høje hestevelfærden i Dansk Islandsk hestesport
Foto: Canva

Opvæksten sker på foldene

Langt de fleste føl fødes og vokser op på foldene i større flokke, så føllene får den nødvendige motion. Føllene går sammen med hoppen indtil fravænning, og kommer derefter i løsdrift sammen med andre ungheste. Sommeren tilbringer de på store folde sammen med andre ungheste, noget man også ser hos nogle af de store avlscentre med opdræt af rideheste herhjemme, som fx Blue Hors i Randbøl.

Kristiane Klindt understregede vigtigheden af det sociale liv i flokken, og citerede den anerkendte forsker Hillary Clayton for at sige: Manglende bevægelse som ung (inden de er 2 år), kan ikke indhentes senere.

Hestene vokser op på en kost bestående af græs, hø, wrap samt vitaminer og mineraler.

Tilridning og træning

Udviklingen de seneste 10 år går i retning af, at de Islandske heste tilrides i en alder af ca. 3,5 år, eller i en alder fra 4-5 år.

”Det foregår ofte på den måde, at de er i ridning en måned eller to, hvorefter de kommer hjem og indgår i deres flok af ungheste. Så går der et par måneder og op til et halvt år, afhængig af unghestens mentale og fysiologiske modenhed, til den igen kommer i gang med træning, fortæller Kristiane Klindt, og hun fortsætter: ”Der er kommet øget vægt på værdien af indlæring, at det ikke blot er et spørgsmål om tilridning, men de skal lære denne proces med at blive til ridehest.”

”Jeg mener, det er en meget naturlig ting, at de islandske heste får mange pauser, også heste på højt niveau i sporten, får nogle måneder fri i efterårsmånederne til restitution. De har de behov for, fordi de sætter rigtig meget pels, og det går ud over energiniveauet.”

Velfærd i sporten

Og hvordan tilgodeser man velfærden, når de islandske heste bruges i sporten?

”En af de væsentlige ting er aldersreglen, hvor 5-års heste kun må starte to gange på en dag til stævne. Og så er der sko og udstyrskontrol i alle klasser inden man starter, og foregår som stikprøvekontrol under konkurrencerne, hvor der også tjekkes for skader.”

Bevidstheden omkring hovpleje og korrekt skoning er i dag langt større blandt rytterne, end den var tidligere. Og dommerne har et indtryk af, at det går den helt rette vej i forhold til, der er mindre ”mekanisk doping”, end det tidligere har været tilfældet. (Øget vægtbelastning med tunge sko giver et mere spektakulært bevægelsesforløb, har undersøgelser vist).

I udstyrskontrollen er det især sadlens placering, som er i fokus. Der har været en tendens til at placere sadlerne for langt tilbage på hestene.

”Der er nogle klare beskrivelser af, hvor sadlen skal ligge, og det er diskvalifikations grund, hvis hesten ikke er sadlet korrekt, eller næsebåndet er for stramt i forhold til de gældende regler.”

”Og så bedømmes hestene positivt, såfremt de kan rides uden pres og spændthed. Og der vægter man følgende i rækkefølge:

  1. kontakt
  2. takt
  3. løsgjorthed
  4. form og bevægelse

”Vi har rigtig meget fokus på uddannelse, det har vi altid haft, men vi har fået bedre mulighed for at opprioritere området indenfor de sidste par år. Og så vi jeg gerne fremhæve, at vi er ved at tage hul på at tale om sportshestens hverdag, og det er noget vi vil lave for vores eliteryttere, der er rollemodeller for de øvrige ryttere. Og vi ved at ryttervægt er et meget diskuteret emne. Vi er sikre på, der er en øvre grænse for rytterens vægt, men alt forskning peget på, at der er vanskeligt at lave en præcis grænse, for der er rigtig mange parametre i spil: rytterbalancen, bækkenmobilitet, hestens træning, rytterens træning osv.,” slutter Kristiane Klindt.

Kristiane Klindt. Foto: Zibrasport Equest

Om Kristiane Klindt

• Dyrlæge – ansat som Stambogsfører og Sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening på Vilhelmsborg; har tidligere arbejdet i mange forskellige jobsammenhænge.

• Hingsteholder – gennem 25 år med egne og lejede hingste.

• Stutteridrift og avl – gennem 30 år.

• International Ringmaster ved kåringer i DI i ca. 20 år.

• National kåringsdommer dyrskuer, føl- og plageshows, undervisning etc.


Tæt på Julie Christiansen

SE HELE INDSLAGET ‘TÆT PÅ JULIE CHRISTIANSEN’ 
(kræver Premium Medlemskab)

Se også vores andre indslag med Julie her eller besøg Julies hjemmeside: Gaju Islandsheste

Kan du ikke få nok af islandske heste, så kan du også gå på opdagelse i vores artikelarkiv, hvor vi har en serie med Martin Rokkjær Simonsen:

Skal du have en islandsk hest?

Træning af den unge islandske hest

Hvordan forbedrer jeg tölten?