Skip to main content

Tag: Lipizzaner

Lipizzaneren med status som UNESCO kulturarv

Otte europæiske lande er lykkedes med deres forsøg på at få deres århundreder gamle traditioner for lipizzansk hesteavl givet kulturarvsstatus. Der blev ansøgt om at få hesteavlstraditionerne optaget på UNESCOs repræsentantliste over menneskehedens immaterielle kulturarv, og det er nu en realitet.

Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Den immaterielle kulturarv er den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, kundskaber og måder at være sammen på. UNESCO’s 2003-konvention sikrer den immaterielle kulturarv – eller den levende kulturarv, som den også kaldes.

Opdræt af lipizzanere på Piber. Foto: Den Spanske Rideskole

I december 2015 blev Classical Horsemanship og High School of the Spanish Riding School, den Spanske Rideskole i Wien optaget på UNESCO-listen. Og sammen med den nye optagelse er den spanske rideskole og det tilknyttede stutteri, Piber den eneste institution i verden, der er repræsenteret to gange, med to separate kulturarvs elementer.

Lipizzaner-heste kan spores tilbage til 1580, hvor den habsburgske kejser Ferdinand I etablerede et stutteri. De blev oprindeligt opdrættet til det habsburgske kejserhof i Wien, men i dag spiller racen en særlig rolle i det kulturelle og sociale hverdagsliv og samfund i landdistrikterne.

“Lipizzaner hesteavl har forenet fællesskaber i over 450 år og skabt en stærk følelse af fælles identitet, herunder gennem dets specialiserede ordforråd og den tætte følelsesmæssige forbindelse mellem opdrættere og heste,” lød det fra UNESCO-komitéen.

De otte nationer, der indgav ansøgningen, er Østrig, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Ungarn, Italien, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Lipizzan-heste har en symbolsk rolle i alle otte lande. Den multinationale nominering samlede repræsentanter for statslige stutterier og private avlere, eksperter i immateriell arv, kultureksperter, forskere og lokalsamfund fra de otte nationer. Ansøgningen indeholdt mange støttebreve fra Lipizzaner-opdrættere og organisationer, herunder et underskrevet af ryttere på den berømte spanske rideskole i Wien. Den formelle ansøgning bemærker, at Lipizzaner-heste har spillet en symbolsk rolle for landene og regionerne gennem århundreder og fortsat repræsenterer forskellige samfund i dag. På nationalt plan bruges hestene ikonisk på forskellige genstande eller artefakter såsom mønter, pengesedler, våbenskjolde, etiketter og frimærker og spiller en vigtig rolle i repræsentative og ceremonielle begivenheder.

Lipizzanerne har nogle pragtfulde rammer på Piber. Foto: Den Spanske Rideskole

“Lipizzanerne forener mennesker fra hele verden i beundring af deres elegance og talent, men de er også et symbol på overvindelse af konflikter og for samarbejde mellem nationer. Det seneste bevis på denne smukke evne er den vellykkede optagelse på den repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv”, udtaler Alfred Hudler, administrerende direktør for den spanske rideskole. I mere end hundrede år er alle den spanske rideskoles skolehingste blevet avlet på Lipizzaner-stutteriet Piber, som byder på et unikt landskab for en unik hest.

De originale stambøger opbevares i stutteriernes arkiver og går tilbage til år 1827. Af sikkerhedsmæssige årsager har de altid været skrevet i dubletter: Den ene blev opbevaret i Staldmesterens kontor i Wien og den anden i det kejserlige stutteri Lipica. Takket være disse optegnelser kan hver Lipizzaner-hests afstamning spores tilbage i mere end to århundreder. Hver hest (hingst og hoppe) kan forbindes tilbage til en af lipizzanernes grundlæggerheste. Stambøgerne er den dag i dag omhyggeligt håndskrevne, siden 1980’erne er de også blevet digitaliseret.

“Vi indsamler og arkiverer al relevant information, der hjælper os med at nå vores avlsmål. Målet er at generere sunde, højtydende heste, der repræsenterer den traditionelle Lipizzaner racetype, og samtidig sikre maksimal genetisk diversitet”, forklarer Erwin Movia, stutterimanager på Piber.

Kilde: Den Spanske Rideskole

Den Spanske Rideskole optræder i Royal Arena

Den spanske rideskole fra Wien kommer endelig til København,
Akademiet blev grundlagt for 455 år siden og er en af de førende klassiske rideskoler i verden. Både Lipizzaner-hingste og ryttere trænes i flere år, før de kan optræde foran publikum.

Den spanske rideskole er desuden optaget op på UNESCOs verdensarvs-liste.

Nu kan du oplev den historiske ridekunst, som den spanske rideskolen har bevaret i flere generationer, når de hvide heste og deres ryttere optræder i Royal Arena. Læs meget mere her.

Billetsalget åbner torsdag d. 10. marts kl 10.00.

Læs også: Film-anbefaling: Se de hvide hingste danse ballet

Den Spanske Rideskole søger en ny rytter

Før Lipizzaner-hestene får lov til at vise, hvad de kan på Den Spanske Rideskole i Wien, så står de opstaldet på Piber Stutteri i Steiermark. Det er her, de kommer til verden – og kun de allerbedste bliver udvalgt til dressurens svar på ballet.

Piber Stutteri blev grundlagt i 1798, og i dag står der cirka 250 heste på stedet. Inklusiv 70 avlshopper. Desuden bliver to udvalgte hingste fra Den Spanske Rideskole hver år fragtet til Piber for at indgå i avlsprogrammet.

Og det er altså stedet, hvor du kan blive ansat, hvis du besidder de rette kvalifikationer.
Piber søger nemlig en ny rytter, der får ansvar for at uddanne de hvide heste.

Jobopslaget afslører, at den nye rytter skal besidde:

  • fleres års erfaring med uddannelse af heste
  • erfaring med tilridning af unge heste
  • følgende kvaliteter: Pålidelig, motivation, engagement, fleksibilitet og være en holdspiller
  • en god måde at omgås heste

Se hele jobopslaget her

Film-anbefaling: Se de hvide hingste danse ballet

Var du ikke opmærksom på, at der blev vist et fantastisk program om heste den 1. januar, så fortvivl ikke.

Den østrigske TV-kanal ORF sendte dokumentaren “De hvide hingstes ballet”, hvor seerne kommer helt tæt på Den Spanske Rideskole – det er stedet, der træner Lipizzaner-hestene i det ypperste inden for dressur.

Se udsendelsen her

Du kan få en lille smagsprøve på, hvad der venter dig herunder:

https://youtu.be/jQcOhNG63kc

Om Den Spanske Rideskole

Den spanske rideskole i Wien er en del af Hofburg komplekset. Den kaldes i Østrig Lipizzanerskolen, fordi øvelserne over jorden vises på heste fra Lipizza. Racen bygger på spansk (og dansk) blod.

Den spanske rideskole i Wien blev oprettet i 1735 med det formål at uddanne unge mænd fra adelen i den højere ridekunst.

På rideskolen udføres i dag opvisninger til ære for turister. Her vises noget af den fineste ridekunst i verden med vanskelige øvelser som Levade og Croupade, der er eksempler på “Skolen over Jorden”. Mange af disse øvelser havde et formål i krig: Hestens løft skulle beskytte rytteren ved at skærme ham bag hestens krop, og hestens kraftige spark var et effektivt våben rettet mod fjender bagfra.

Kilde: Wikipedia