Skip to main content

Tag: Ormekur

Forebyggelse af kolik og diarre hos heste

Ifølge dyrlæge Jon Vedding er det vigtigt altid at være opmærksom på, at hesten får en optimeret fodring: “Den rette blanding til netop din hest bør aftales med en dyrlæge. Det er vigtigt også at få talt med dyrlægen om, hvor meget der skal skrues op og ned for foderet, alt efter hvor aktiv hesten er, og om den går på fold eller står i stalden.”

Hvis noget af foderet af en eller anden grund skal udskiftes, råder Jon Vedding til, at ændringen sker gradvist: “En brat ændring kan give ændringer i passagehastighed eller forskydning i tarmfloraen og derved eventuel kolik eller diarre.”

Spise døgnet rundt

“Heste er skabt til at spise døgnet rundt, og det er vigtigt at tage højde for det, når man planlægger dens foderrutiner,” fortæller Jon Vedding. “For eksempel er det en god idé at fordele høhækkene rundt om på folden, så hestene skal arbejde lidt for føden. Daglig motion er i det hele taget vigtig, også for hestens fordøjelse.”

Ligeledes skal man huske at skrue ned for det øvrige foder, når hesten kommer på græs eller sættes ned i arbejde.

Det er ikke ualmindeligt, at en hest tager adskillige kilo på i løbet af sådan en sommer fyldt med dejligt saftigt græs. Og overvægt hos heste kan medføre forskellige lidelser.

dyrlæge Jon Vedding

Orm

Stress kan være en hyppig underliggende årsag til maveproblemer hos heste. Der kan være tale om forskellige former for indvoldsorm. Føl kan for eksempel have så voldsom en invasion af spoleorm, at der opstår forstoppelse i tyndtarmen. Bændelorm kan ligeledes forårsage blokering af åbningen mellem tyndtarm og blindtarm. Så sørg for at få indlagt ormetjek hos dyrlægen, der også kan ordinere en evt. ormekur.

Stress

Desværre er stress en hyppig årsag til maveproblemer hos heste, fortæller Jon Vedding: “Stress kan udløses af mange forskellige faktorer: Hvis hesten for eksempel sættes i boks lige efter en anstrengende præstation og samtidig både er ophidset og sulten, så vil mundens slimhinder være tørre, og tørt foder kan sætte sig fast i spiserøret, hvis hesten spiser det for hurtigt. Heste skal i det hele taget ikke fodres lige efter en kraftpræstation – pulsen skal ned, og den skal have vand. Først derefter mad, allerhelst i mindre portioner.”

Sult er i sig selv en stressfaktor, så også af den grund er det vigtigt, at fordele hestens måltider ud over hele døgnet, så den ikke kommer til at spise for hurtigt. Dens mavesæk er ikke ret stor i forhold til dens samlede størrelse, så den kan ikke rumme ret meget ad gangen.

Hvor i stalden

Når I flytter rundt i stalden, eller hesten flyttes til nyt opstaldningssted, så vær opmærksom på, hvordan den reagerer. Der kan være flere årsager til, at en hest ikke er glad for sin nye placering. Det kan både have med de andre heste at gøre, med træk eller (manglende) udsyn.

Frisk vand

Jon Vedding understreger til sidst, at det ikke kan siges tit nok, at heste altid skal have adgang til frisk vand. Vandet skal være indbydende, så den drikker nok af det, og ved vandkopper er det vigtigt at tjekke om vandtrykket og -mængden er tilstrækkelig.

Det skal du huske:

  • Hesten skal have den rette blanding af foder. Aftal blandingen med din dyrlæge, som kan hjælpe med at justere den til ift. hestens skiftende dagligdag.
  • Udfør altid foderændringer gradvist, så hesten bliver vænnet til det.
  • Sørg for at hesten har adgang til stråfoder døgnet rundt.
  • Planlæg regelmæssig kontrol af orm hos dyrlægen.
  • Undersøg om der er noget, der stresser hesten, hvis den har problemer med fordøjelsen. F.eks. hvis den spiser lige efter at have anstrengt sig, eller hvis den lige er blevet flyttet, og udbedr så årsagen til stressen.
  • Sørg altid for, at hesten har adgang til frisk vand.

                                                                                                                                                 Kilde: Agria Dyreforsikring

Pas godt på din gamle hest

Hvornår er en hest gammel?
Først skal vi måske redegøre for, hvornår en hest er gammel. Det varierer selvfølgelig meget fra race og funktion – men som udgangspunkt betragtes en hest på 20 år og ældre som en ’gammel hest’. En hest kan blive omkring de 30 år, mens ponyer lever længere og kan blive næsten 10 år mere. Verdens ældste hest er engelske Old Billy, der efter sigende blev imponerende 62 år gammel. Han blev født i 1760 og døde i 1822.

Moderat arbejde eller helt fri?
For nogle heste er det vigtigt at have et job – også når de bliver gamle. Heste trives med vaner og faste rammer, og hvis hestene altid har været vant til at blive redet, så kan de godt blive deprimeret og lige pludselig ældes hurtigt, hvis man tager deres job fra dem.

Andre heste nyder dog et otium med masser af foldtid og selskab med andre hest. De fleste ryttere kender deres heste så godt, at de ved, hvad hesten trives med, når den går på pension.

Et sundt liv i flokken
Ældre heste har som regel en vis status i deres flok på grund af deres alder. Det er derfor vigtigt, at ældre heste ikke skal skifte foldkammerater ofte. Hver gang nye heste lukkes sammen, kæmpes der om hierarki og rangorden, og det kan være stressende for en hest af en høj alder. En ældre hests fysik er heller ikke, hvad den har været. Der kan være gigt, ledsmerter eller ømheder, der gør, at hesten bliver nødt til at passe på sig selv. Det betyder, at den måske må afgive sin position til nye og yngre heste, som den fysisk ikke kan hamle op med. I naturen går heste sammen i familier, og familien danner en form for sikkerhedsnet, der giver også de ældre og mere slidte heste en tryghed. Sørg for at din gamle hest føler sig tryg på folden, så den ikke bliver frataget sin autoritet og måske bliver deprimeret.

Vær opmærksom på tænderne
Et af de største problemer for gamle heste er deres tænder. Når hesten bliver ældre, bliver tænderne nedslidte, og hesten kan ikke længere tygge og kværne sit stråfoder, som den gjorde tidligere. Når hesten ikke kan tygge sit stråfoder, danner den ikke spyt, og syren i maven bliver ikke neutraliseret. Ydermere kan den ikke udnytte sit foder godt nok og taber sig. Som ejer af en ældre hest, er det vigtigt, at man er obs på at give foder til hesten, som den kan tygge, så vægten og tarmfunktionen bibeholdes. Flere små måltider i løbet af dagen er ofte en god løsning. Ældre heste taber også deres tænder, og det giver naturligvis også problemer i forhold til græsning, tygning etc. Igen er flere og lette fordøjelige måltider vigtige for at holde hesten sund og rask.

Se denne lille video, der fortæller, hvad du skal være opmærksom på i forhold til tænder hos ældre heste.

Fodring af seniorhestene
Mange ting ændrer sig hos de ældre heste, og nogle ældre heste har svært ved at holde huld, selv om de ikke har problemer med tænderne. Der er derfor mange foderproducenter (heldigvis), der har udviklet foder, der er letfordøjeligt og fremmer foderudnyttelsen hos de firbenede seniorer. Igen er flere små måltider i løbet af dagen rigtig godt, og du kan hjælpe hesten ved at tilsætte vand i fuldfoderet. En ældre hest har ofte brug for ekstra Kalcium, Fosfor, Vitamin C, Vitamin B og gær, hvilket du som ejer skal være opmærksom på. Ydermere kan ældre heste have svært ved at omstille sig til temperaturændringer, og dermed bliver de hurtigere kolde eller varme. Det kræver energi og kan være en faktor til vægttab. Hold øje med om hesten har brug for at få dækken på tidligere, når det bliver efterår og dårligt vejr, og sørg for at der er masser af skygge og vand på folden om sommeren.

Omvendt kan nogle heste også blive overvægtige, når de ikke længere er i skarp træning, og måske får lov at nyde livet mere på græsmarkerne. Overvægt kan resultere i forfangenhed og andre livsstilsygdomme, og det er vigtigt at have i mente, at gamle heste generelt ikke bevæger sig så meget som yngre heste. Doser foderet til aktivitetsniveauet, og husk at det ikke altid er godt for hesten at have græs/hø/wrap ad libitum, selv om vi ønsker det bedste for vores gamle venner. 

Sygdomme
Når hesten bliver ældre, er der risiko for flere sygdomme. En af dem der er mest relateret til seniorheste, er stofskiftesygdommen Cushings syndrom eller Pituitary Intermedia Dysfunktion (PPID). Cushing skyldes en sygdom i hjernen, der blandt andet forårsager en forhøjet produktion af kortisol i binyrerne, hvorved muskelopbygning, immunforsvar og stofskifte påvirkes. Diagnosen kan stilles ved en blodprøve, men der er også nogle tydelige tegn, der indikerer, at hesten har cushings: Længere pels, fælder ikke forår/efterår, drikker og urinerer mere samt tab af muskler hen over ryggen. Sygdommen kan behandles, men ikke kureres.

Melonomer
Melonomer er en slags kræftknuder, der ses mest på skimler. Melonomerne er ofte placeret omkring haleroden og endetarmen, men de forekommer også ved struben eller andre steder på kroppen. De fleste melonomer er godartede, men de kan vokse sig så store, at det kan give problemer ved endetarmen, når hesten skal gøde, ligesom de kan vokse indad og dermed også give problemer ved tarmen indvortes. Der findes forskellige behandlingsmetoder til melonomer, men ikke noget universel middel, det er dog sjældent at heste må aflives på grund af melonomer.

Vaccinationer og ormekur

Hesten er blevet pensioneret. Den går mest på fold og måske bliver det til lidt let ridning et par gange om ugen. Skal man fortsætte med at vaccinere den en gang om året – og tjekke den for orm? Ja, det skal man. Med alderen får hesten et svagere immunsystem, og dermed er den mindre modstandsdygtig over for sygdomme og ormeangreb. Regelmæssige ormetjek og de obligatoriske vaccinationer hjælper hesten til at forblive sund og rask – og dermed leve længere.

Når jeg bliver gammel…
Hvis hesten kunne tale, kunne den fortælle os, hvad den ønskede sig af sit otium. Men det kan den ikke, så det er vores fornemmeste opgave at være opmærksom på den ældre hests behov, således at vi kan give vores trofaste firbenede kammerater den bedst mulige alderdom.